Gå til indhold
Foto: Nikolaj Møller
Foto: Nikolaj Møller

Pressemeddelelse -

DEN SKYLDIGE et skridt tættere på Oscar-nominering

Gustav Möllers debutfilm er netop blevet shortlistet af Akademiet bag Oscar-uddelingen og er nu blandt ni film, der skal kæmpe om en Oscar-nominering i kategorien ”Bedste Udenlandske Film”.

Det er i nat dansk tid blevet offentliggjort, at den danske spillefilm DEN SKYLDIGE er blevet Oscar-shortlistet i kategorien ”Bedste Udenlandske Film”. Dermed er filmen blandt de ni ikke-engelsksprogede film fra hele verden, der har mulighed for at blive Oscar-nomineret d. 22. januar. De andre otte film er Birds of Passage fra Columbia, Never Look Away fra Tyskland, Shoplifters fra Japan, Ayka fra Kazakhstan, Capernaum fra Libanon, Roma fra Mexico, Cold War fra Polen og Burning fra Sydkorea. DEN SKYLDIGE er den eneste debutfilm blandt de ni shortlistede film.

DEN SKYLDIGE er blevet udvalgt til shortlisten i konkurrence med 86 andre film, og dermed er sandsynligheden for en Oscar-nominering til dansk film netop blevet væsentligt forøget. Senest Danmark fik en film nomineret til ”Bedste Udenlandske Film” var for to år siden med Martin Zandvliets Under Sandet i 2016.

Triumftog for debutfilm
DEN SKYLDIGE er Gustav Möllers debutfilm. Han dimitterede fra Den Danske Filmskole i 2015 sammen med producer Lina Flint, som har produceret filmen hos Nordisk Film Spring. Det er den første spillefilm for Nordisk Film Spring. 2018 har været ét langt triumftog for DEN SKYLDIGE, som fik verdenspremiere på filmfestivalen i Sundance og modtog den internationale publikumspris på festivalen. Siden har den vundet 30 internationale priser og blev i sommer et stort biografhit herhjemme med over 140.000 solgte billetter.

I USA fik den premiere tidligere på efteråret og fik fantastiske anmeldelser. På websitet Rottentomatoes.com – som indsamler alle amerikanske og udvalgte engelske anmeldelser – har den en score på 99%, hvilket betyder at 83 ud af alle 84 registrerede anmeldelser er positive. Senest er det også blevet offentliggjort, at filmen får et amerikansk remake med stjernen Jake Gyllenhaal i Jacob Cedergrens rolle.

Om DEN SKYLDIGE
I Gustav Möllers psykologiske thriller DEN SKYLDIGE spiller Jakob Cedergren politibetjenten Asger Holm, der besvarer et 112-opkald fra en kidnappet kvinde. Da forbindelsen pludselig bliver afbrudt, starter en nervepirrende jagt på kvinden og hendes kidnapper. Med telefonen som eneste redskab kæmper Asger imod tiden for at redde kvinden. Men snart viser det sig, at forbrydelsen er større, end Asger først troede.

DEN SKYLDIGE er produceret af Nordisk Film Spring og foregår i real time en nat på en dansk alarmcentral. I den altoverskyggende hovedrolle ses Jakob Cedergren som politibetjenten Asger Holm. DEN SKYLDIGE er produceret med støtte fra Det Danske Filminstituts talentordning, New Danish Screen.

Den 91. Oscar-uddeling finder sted d. 24. februar 2019 (natten til d. 25. februar dansk tid).

Hent billeder fra filmen via:
www.nfdfilm.dk
User: film
Password: presse

Hent scener fra filmen via:
Address: ddkmft.egmont.com
User: nf-broadcast
Password: nf-broadcastQwer

For yderligere information, kontakt venligst:
Michael Feder, michael@have.dk, mobil: 22434942

Med venlig hilsen
Have Kommunikation
Tlf. 33 25 21 07

FAKTA:

Holdet
Instruktør: Gustav Möller
Manuskriptforfattere: Gustav Möller & Emil Nygaard Albertsen
Fotograf: Jasper J. Spanning
Klipper: Carla Luffe
Produktionsdesign: Gustav Pontoppidan
Chefkostumier og sminkør: Ida Skov Gudmundsen-Holmgreen
Tonemester: Oskar Skriver
Komponister: Carl Coleman & Caspar Hesselager
Producer: Lina Flint
Produktionsselskab: Nordisk Film Spring A/S

Rolleliste
Asger Holm: Jakob Cedergren
Iben: Jessica Dinnage
Rashid: Omar Shargawi
Michael: Johan Olsen
Bo: Jacob Hauberg Lohmann
Mathilde: Katinka Evers-Jahnsen
Vagtleder Nordsjælland: Jeanette Lindbæk
Junkie: Simon Bennebjerg
Journalist: Laura Bro
Mand på Skelbækgade: Morten Suurballe
Mand ved natklub: Guuled Abdi Youssef
Fuld kvinde: Caroline Løppke
Politiassistent i hus: Peter Christoffersen
Politiassistent i bil: Nicolai Wendelbo
Alarmoperatør #1: Morten Thunbo
Alarmoperatør #2: Maria Gersby Cissé
Alarmoperatør #3: Anders Brink Madsen

Øvrige fakta
Varighed: 85 min.
Framerate: 25fps
Lyd: 5.1 og 7.1
Distribution i Danmark og Skandinavien: Nordisk Film Distribution
Internationalt salg: TrustNordisk

Biografier

Gustav Möller – Instruktør:
Den unge svenske instruktør Gustav Möller (f. 1988) begyndte tidligt at dyrke sin interesse for film; i gymnasiet gik han på en filmlinje, og efterfølgende tog han en film-overbygning på Københavns Film & Fotoskole. Dette blev springbrættet til at Möller blev optaget på Den Danske Filmskole, hvorfra han dimitterede i 2015. Hans afgangsfilm I mørke, lavede han sammen med manuskriptforfatter Emil Nygaard Albertsen og producer Lina Flint, med hvem han fortsatte samarbejdet på Den Skyldige, der er Gustav Möllers debutspillefilm. I mørke modtog Next Nordic Generation Award på Den Norske Filmfestivalen i Haugesund.

Jakob Cedergen – Skuespiller:
Jakob Cedergren (f. 1973) blev uddannet fra Statens Teaterskole i 1997 og fik samme år sin debut i stykket Faust er Død på Mungo Park. Hovedrollen som journalist Bjarne Madsen i tv-serien Edderkoppen (2000) gjorde Cedergren landskendt, og i 2005 fik han international opmærksomhed, da han blev udnævnt til Shooting Star ved Berlinalen.

Jakob Cedergren har spillet med i en perlerække af store danske film som Rembrandt (2003), Frygtelig Lykkelig (2008), Submarino (2010), Sorg og Glæde (2013) og Fuglene over sundet (2016). Præstationen i Frygtelig Lykkelig (2008) står som et af højdepunkterne i Cedergrens karriere, da han både modtog Bodilprisen og en Robert-statuette for Bedste mandlige hovedrolle for hans skildring af den sønderjyske landbetjent Robert Hansen. Han var igen nomineret for Bedste mandlige hovedrolle ved begge filmprisuddelinger i både 2011 for Submarino, og i 2014 for Sorg og Glæde. Jakob Cedergren har desuden medvirket i flere populære tv-serier, bl.a. Nikolaj og Julie (2002-2003), Den som dræber (2011) og Ditte og Louise (2016).

Lina FlintProducer:
Producer Lina Flint (f. 1987) dimitterede fra Den Danske Filmskole i 2015. Samme år fik hun sin spillefilmsdebut som producer på Eliten, instrueret af Thomas Daneskov. Eliten modtog New Talent Grand PIX på CPH PIX i 2015. Desuden har Lina Flint produceret tv-serien Joe Tech (2017), der også blev instrueret af Daneskov og nomineret til en Robert for årets korte tv-serie, samt animationsfilmen Home Grown (2017), instrueret af William Reynish. Sammen med manuskriptforfatter Emil Nygaard Albertsen har Lina Flint startet Nordisk Film Spring, som er Nordisk Films talentudviklingsafdeling. Formålet med Nordisk Film Spring er at skabe et kreativt eksperimenterende kollektiv, hvor man prøver at rykke grænserne for dansk film, og hvor der arbejdes både med talentudvikling og nye tv- og film

Emner

Kategorier

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark