Gå til indhold

Pressemeddelelse -

En stemme der nægter at tie: Se den kraftfulde trailer til BURNING VOICE nu!

I dag kan Toolbox Film løfte sløret for traileren og plakaten til den danske dokumentar BURNING VOICE, instrueret af debutanten Anna Bruun Nørager.

I traileren møder publikum den dansk-irakiske kvinde Tamara Amer, der i mere end et årti har brugt sin stemme som våben til både personlig overlevelse og kollektiv kamp på tværs af kulturer. Gennem Tamaras personlige fortælling skildrer BURNING VOICE, hvordan negativ social kontrol og undertrykkelse af kvinder fortsat finder sted - ikke blot i Irak, men i hele verden, herunder også i Danmark.

Se traileren her.
Download traileren her.

BURNING VOICE er en barsk og politisk film om kvinders rettigheder, identitet og prisen for at tale højt. Filmen får premiere på CPH:DOX den 13. marts 2026 kl. 19.30 og bliver senere på året vist på DR.

HANDLING
BURNING VOICE følger Tamara, en dansk-irakisk kvinde, mor og aktivist, der fra sit liv i Danmark kæmper mod negativ social kontrol og kvindeundertrykkelse. Drevet af egne erfaringer med vold og tavshed har hun gjort sin stemme til et våben for kvinder uden rettigheder. Samtidig balancerer hun rollen som mor, datter og aktivist, mens hun står over for både trusler og personlige tab.

MED STEMMEN SOM VÅBEN
Som stifter af onlineplatformen Iraqi Women’s Rights har Tamara med sine over 100.000 følgere i mere end et årti brugt sin stemme som våben til både personlig overlevelse og kollektiv kamp på tværs af kulturer. Kampen mod æresrelateret vold, patriarkalske strukturer og et retssystem, der begrænser kvinders frihed og i stedet for at beskytte kvinder, ofte beskytter deres undertrykkere. Det er et eksempel på, hvordan de sociale medier er et af de vigtigste værktøjer mod undertrykkende samfundsmæssige strukturer, kvinders selvopfattelse og den mere skjulte undertrykkelse, der finder sted hjemme i stuerne.

Med BURNING VOICE peger instrukør Anna Bruun Nørager på en global tendens, hvor flere og flere kvinder dræbes verden over alene på grund af deres køn. Med filmen giver hun et nuanceret indblik i de magtforhold, der former både kvinders og mænds roller - ikke kun i Irak og Danmark, men over hele verden.

HOLDET BAG
BURNING VOICE er instrueret af Anna Bruun Nørager, der med filmen debuterer som spillefilmsinstruktør. Hun er tilmed fotograf på filmen. Anna Bruun Nørager står desuden bag kortfilmene All Is Now (2021) og #FollowMe (2020).

Filmen er produceret af Maria Stevnbak Westergren for Toolbox Film i co-produktion med irakiske Zahraa Ghandour og med støtte fra Det Danske Filminstitut, Creative Europe, Den Vestdanske Filmpulje i samarbejde med DR, IMS & Karada Films.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

For yderligere information, kontakt
Emilie Selin // emilie@have.dk // 26 11 41 04
Picasa Emily Askjær Grand // picasa@have.dk // 30 13 88 80

Fakta om BURNING VOICE

Nøglefunktioner:

  • Protagonist: Tamara Amer Nouri
  • Instruktør: Anna Bruun Nørager
  • Producer: Maria Stevnbak Westergren
  • Co-producer: Zahraa Ghandour
  • Klipper: Signe Kaufmann
  • Fotograf: Anna Bruun Nørager
  • Lyddesign: Mark Norup & Peter Schultz
  • Komponister: Fanmail, Niels Christian Sommer, Nicolai Gabold, Luna Ersahin
  • Vokal & Saz: Luna Ersahin
  • Colorist: Mamoun Abufarha
  • Grafisk design: Martin Hultmann
  • Med støtte fra: Det Danske Filminstitut, Creative Europe, Den Vestdanske Filmpulje i samarbejde med DR, IMS & Karada Films

Øvrige fakta:

  • Premiere: BURNING VOICE får premiere på CPH:DOX den 13. marts 2026 kl. 19.30 og bliver senere på året vist på DR
  • Dansk titel: BRÆNDENDE STEMME

Emner

Kategorier

Kontakt