Pressemeddelelse -
ET LYS I VINDUET. DEN 4. MAJ FEJRES MED DEN FØRSTE PLAKAT FRA HVIDSTENGRUPPEN – DE EFTERLADTE

DANMARKSPREMIERE 1. JULEDAG 2021
Om aftenen den 4. maj 1945 blev det meddelt i radioen, at Danmark atter var frit. Danskerne satte lys i vinduerne for at fejre det, og siden har det været en tradition.
Hvidstengruppen II – De Efterladte markerer dagen med den først plakat.
Hvidstengruppen II - De Efterladte følger Tulle Fiil og hendes søster Gerda Fiil, der dømmes til rædslerne i tysk fængsel. Deres far, bror og Tulles mand er henrettet. Tulle må efterlade sit barn Gulle på to år hos Tulles mor Gudrun. Hjemme på kroen i Hvidsten kæmper Gudrun for at få sine døtre hjem inden nazisternes totale udslettelse af alle fanger som hævn for nederlaget.
De tre store kvindelige hovedroller spilles igen af Marie Bach Hansen, som Tulle, Laura Winther Møller som Gerda og Bodil Jørgensen som Gudrun.
Anne- Grethe Bjarup Riis, der instruerede Hvidstengruppen, instruerer. Torval Lervad, der skrev Hvidstengruppen, skriver manuskriptet. Hvidstengruppen II - De Efterladte produceres af Regner Grasten Film i co-produktion med Gotfat Productions med støtte fra Det Danske Filminstitut, Den Vest danske Filmpulje, FilmFyn, Randers kommune, Aabenraa kommune og The National Film Center i Letland.
For yderligere information, kontakt undertegnede.
Med venlig hilsen
HAVE
Kontakt:
Michael Feder, mobil: 22434942, mail: michael@have.dk