Gå til indhold
EUROPÆISK PREMIERE: JÓNSI DEBUTERER MED SANSELIG TOTALOPLEVELSE PÅ KUNSTSILO I KRISTIANSAND

Pressemeddelelse -

EUROPÆISK PREMIERE: JÓNSI DEBUTERER MED SANSELIG TOTALOPLEVELSE PÅ KUNSTSILO I KRISTIANSAND

Kunstsilo i Kristiansand præsenterer europæisk premiere på VOX – en sanselig installation skabt af den islandske kunstner og musiker Jónsi, kendt som frontfigur i det eksperimenterende band Sigur Rós. Udstillingen er en unik mulighed for at opleve en kunstner, der har forvandlet den menneskelige stemme til et visuelt, kropsligt og åndeligt fænomen.
VOX åbner den 30. april og er Jónsis første soloudstilling i Norge. Den kan udelukkende opleves på Kunstsilo.

Pressevisning med Jónsi til stede: 30. april kl. 10.00
Udstillingsperiode: 30. april – 12. oktober 2025
Kontakt og info: Sunniva Rognmo Thakre – sunniva.rognmo.thakre@kunstsilo.no
Pressebilleder: Kunstsilo | Mediebank

Om udstillingen
Jónsi – kendt for sin svævende og hypnotiske lyd som frontfigur i Sigur Rós – har de seneste år markeret sig stærkt i den visuelle kunstverden. I VOX omsættes hans stemme til lysfrekvenser, der pulserer i et hypnotisk mønster over fire monumentale LED-skærme.

Fra Los Angeles til Kristiansand
Installationen blev første gang vist i 2023 hos Tanya Bonakdar Gallery i Los Angeles – nu får det europæiske publikum chancen for at opleve værket i Kunstsilo i Kristiansand. Det omsluttende udstillingsrum er bygget op omkring Jónsis stemme – i sin rå form, digitalt bearbejdet og yderligere transformeret med AI-genererede lag. Resultatet er en oplevelse, hvor grænsen mellem det menneskelige og det kunstige udviskes.

Kristiansand er foreløbigt det eneste sted i Europa, hvor VOX vises.

En sanselig totaloplevelse
"
Det her er ikke bare en udstilling – det er en udvidelse af sanserne. Jónsi inviterer os ind i et grænseløst univers, hvor vi omsluttes af vibrationer og en jordnær duft af rødder og organiske essenser i en auditiv helhedsoplevelse. Han åbner et rum, hvor teknologi, intuition og natur væves sammen på en måde, der føles både urgammel og futuristisk.", fortæller kurator Karl Olav Segrov Mortensen

En nyfortolkning af nordisk tradition
"
Vi er stolte over, at Jónsi har valgt Kunstsilo til den europæiske premiere på VOX. Installationen viser, hvordan den nordiske kulturarv hele tiden får nye udtryk i samtidskunsten. Værket trækker tråde til nordisk natur, mytologi og eksistentielle spørgsmål – samtidig med at det placerer os i en global samtale," siger Maria Mediaas Jørstad, direktør ved Kunstsilo og tilføjer: "Vores fokus på sanselige og omsluttende kunstoplevelser – både i vores udstillinger og formidling – har været enormt populært blandt publikum. VOX er et fremragende eksempel på netop det.

Jónsi har tidligere udstillet på blandt andet Museum of Old and New Art (MONA) i Tasmanien og Art Gallery of Ontario i Toronto.

Om Kunstsilo – et nyt kraftcenter for nordisk modernisme
Kunstsilo er et prisbelønnet museumsbyggeri i Kristiansand – en tidligere kornsilo ombygget til en af Nordeuropas mest banebrydende kunst- og kulturinstitutioner.

Museet åbnede i maj 2024 og rummer tre samlinger: Tangen-samlingen, Sørlandssamlingen og Christiansands Billedgalleri – tilsammen over 8.000 værker.

Tangen-samlingen er verdens største samling af nordisk modernisme med omkring 6.500 værker fra perioden 1910 til 1990. Den giver et dybdegående og mangfoldigt indblik i nordisk kunsthistorie.

Kunstsilo har allerede opnået stor international anerkendelse – blandt andet som en del af Time Magazine’s “World’s Greatest Places 2024” og New York Times’ “52 Places to Go 2025”. Museet blev desuden kåret som Årets Byggeri 2024.

Emner

Kontakt