Gå til indhold

Pressemeddelelse -

FAME THE MUSICAL i ny stor opsætning for første gang i 25 år! - Silas Holst og holdet bag FAME THE MUSICAL sætter jagten ind på helt unge stortalenter.


Der er premiere i Falkonersalen 11. september 2025, hvorefter musicalen kan opleves på Vejle Musikteater og i Musikteatret Holstebro. Der er åben audition 3. november, hvor alle unge talenter, der drømmer om at stå på en scene, opfordres til at melde sig til.

”I’m gonna live forever. I’m gonna learn how to fly.” Sådan lyder det i megahittet ”Fame” fra den ikoniske filmsucces af samme navn. Og sådan lyder det i hitmusicalen FAME THE MUSICAL, der er baseret på filmen og for første gang i knap 25 år nu kommer i en ny stor opsætning i Danmark.

FAME THE MUSICAL til en ny generation
Musicalen har spillet over hele verden og herhjemme for buldrende udsolgte huse i bl.a. København og Odense og har begejstret titusinder af unge og ungdommelige sjæle. Nu er turen kommet til næste generation, hvor både nye og gamle Fame-fans kan stige ombord og lade sig beruse af én af nyere tids mest populære popmusicals.

Den nye opsætning af FAME THE MUSICAL bliver en spektakulær kraftudladning af energi og unge megatalenter på scenen. Instruktør Frede Gulbrandsen (Grease The Musical, Matador The Musical) og koreograf Silas Holst (han skabte også koreografi til både Grease The Musical, Saturday Night Fever The Musical) vil tage publikum ved hånden og føre dem ind i en pulserende, hårdtslående og passioneret verden af drømme, håb og længsler.

Åben audition skal indfange Danmarks helt nye, unge musicalstjerner
Hele Danmarks Musicalteater, som er et samarbejde mellem One and Only Musicals, Vejle Musikteater og Holstebro Teater vil ikke offentliggøre navnene på hovednavnene endnu, men de medvirkende vil være et miks af etablerede musicalstjerner, kendte navne og helt unge, uprøvede stortalenter.

Holdet bag FAME THE MUSICAL har en drøm om – helt i forestillingens ånd - at finde de unge uslebne diamanter, der skal være med til at præge den danske musicalbranche i de kommende år. Derfor afholdes der audition i København 3. november, hvor alle, der har en drøm om at stå på scenen, opfordres til at melde sig. Som forestillingens koreograf står Silas Holst i spidsen for det hold, der skal finde de næste store stjerner på den danske musicalhimmel.

Her er det ikke et krav, at man er professionel eller har været med i en musical før. Man skal kunne synge eller danse og i øvrigt være mellem 16 og 30 år gammel. Hvis man går videre fra auditionsdagen, skal man deltage i forskellige workshops i foråret 2025. Og på baggrund af disse workshops, vil holdet udvælge de talenter, der vil komme til at stå på scenen i musicalen.

Handlingen kort fortalt
På High School of Performing Arts i New York følger vi en gruppe unge, håbefulde gymnasieelever og deres dedikerede lærere. De nye unge elever er endelig kommet igennem nåleøjet og får nu mulighed for at virkeliggøre deres drømme på ét af landets mest prestigefyldte high schools. Vi følger bl.a. Carmen, der er besat af at blive berømt sangerinde, Serena, der drømmer om at blive skuespiller, den ordblinde danser Tyrone, den generte violinist Schlomo og den fattige danser Iris. De er alle forskellige, men de har én ting til fælles: De drømmer alle om at kunne udtrykke sig gennem deres kunst og blive anerkendt for den de er - inderst inde.

Stolt alliance bag musicalen
Hos One and Only Musicals ser man frem til at være med til at præsentere FAME THE MUSICAL for en ny generation af publikummer. Executive Producer Jesper Winge Leisner fra One and Only Musicals udtaler:

  • ”Vi er glade for at få muligheden for at producere denne smittende, livgivende energibombe af en musical. Det er en gribende, sjov og musikalsk fortælling om alle de drømme, længsler og håb vi går rundt med, mens vi stadig er unge. Det er der skabt en meget medrivende musical om med en masse fantastiske sange, fed dans og bevægende karakterer. Vi har en vision om at vise en helt ny generation af unge stortalenter frem, og derfor holder vi åbne auditions her i efteråret, hvor vi håber at finde fremtidens nye store stjerner.”

    I Vejle er det også forventningens glæde, der har sat sit positive præg på stemningen. Direktør Mette Kier for Vejle Musikteater supplerer.

    • ”Efter at have været med til at producere Dirty Dancing – The Musical, Grease The Musical og senest Saturday Night Fever The Musical, er det naturligt, at vi nu er nået til FAME THE MUSICAL. Det er den sidste store titel af vildt populære musicals, vi kender fra de filmklassikere, der udkom fra midten af 70’erne til midten af 80’erne. Det er en musical med så meget power, energi og livsglæde, at taget på Vejle Musikteater med garanti kommer til at lette.”

    Også i Holstebro ser man frem til at præsentere FAME THE MUSICAL. Direktør for Holstebro Teater Anders Jørgensen udtaler:

    • Vi ser frem til at præsentere en musical, som i den grad også taler til et yngre publikum. Vi er mange voksne, der vil kunne ræsonnere med forestillingens tematikker om karrieredrømme, håb og fællesskab, og jeg er ikke i tvivl om, at musicalen også vil ramme de yngre generationer. Det bliver en fest for alle.”

    FAME THE MUSICAL har premiere d. 11. september 2025 i Falkonersalen i København, hvorefter den tager ud i landet og spiller på Vejle Musikteater fra 22. oktober og Holstebro Musikteater fra 7. november. Billetsalget er åbnet i dag på www.famemusical.dk

    Man kan læse mere om FAME THE MUSICAL på www.famemusical.dk

    Med venlig hilsen
    HAVE Kommunikation

    For yderligere information, kontakt undertegnede.
    Michael Feder, mobil: 22434942, mail: michael@have.dk
    Rikke Hesselholt, mobil: 28433893, mail: rikke@have.dk

    Fakta om FAME THE MUSICAL

    Holdet bag:

    • Producenter: HELE DANMARKS MUSICALTEATER (One & Only Musicals, Vejle Musikteater og Holstebro Teater)
    • Instruktør: Frede Gulbrandsen
    • Koreograf: Silas Holst
    • Executive Music Producer: Joakim Pedersen
    • Executive Producer: Jesper Winge Leisner

    Website: www.famemusical.dk
    Audition: www.fameaudition.dk

    Emner

    Kontakt