Gå til indhold
Foto: Alexander Håkansson
Foto: Alexander Håkansson

Pressemeddelelse -

Filmfestival i Aarhus offentliggør program

Den aarhusianske filmfestival, Aarhus Film Days, løb af stablen for første gang i oktober 2023, og igen i år vender festivalen tilbage og udvider med en ekstra dag. Aarhus Film Days afholdes i år fra den 24. – 27. oktober i den ikoniske biograf, Øst for Paradis, og programmet er fyldt med både eksklusive forpremierer og talks.

Aarhus har siden 2019 haft en seriefestival, Aarhus Series, og sidste år besluttede arrangørerne bag, at tiden var moden til at udvide paraplyen til også at rumme en filmfestival. Sådan blev Aarhus Film Days skabt, og når festivalen løber af stablen til efteråret, bliver det endnu engang med et særligt fokus på film, der har social relevans og kulturel gennemslagskraft.

Programmet – der rummer både danske og internationale film – er nøje kurateret og udviklet af samarbejdspartner og direktør hos Øst for Paradis, Line Bjørn Daugbjerg Christensen. Hun fortæller:

”For mig er det en selvfølgelighed, at Aarhus skal have en filmfestival, og jeg er helt vildt glad for, at vi har været i stand til at samle stafetten op og realisere det. Aarhus Film Days er noget helt særligt, fordi vi gør plads til både de smalle og de brede film, og så sørger vi selvfølgelig også for, at publikum får eksklusive forpremiere og mulighed for at møde folkene bag de fantastiske værker. Jeg har ventet hele sommeren på at lancere programmet, og vi er så stolte af de mange særlige titler, som vi har samlet.”

Både danske og internationale film på programmet
Aarhus Film Days åbner dørene den 24. oktober med en eksklusiv snigpremiere på den danske storfilm ”Vejen Hjem”, der omhandler en fars livsfarlige og selvransagende rejse ind i et krigshærget land for at finde sin søn. I forlængelse af filmen vil publikum have mulighed for at overvære en talk med instruktør Charlotte Sieling, manuskriptforfatter Nagieb Khaja og dokumentarist og foredragsholder Daniel Rye faciliteret af filmanmelder og journalist, Ann Lind Andersen.

Om fredagen fyldes salene med både spanske film og drinks, da filmfestivalen helt eksklusivt har den første visning i Danmark af Pedro Almodóvars nye film ”The Room Next Door”. En film der for få dage siden vandt Hovedprisen til Venedig Filmfestival. Weekenden igennem vil der foruden filmvisninger være drinks, talks og lækre snacks til festivalens gæster.

Felicia Jackson, der er festivaldirektør hos Aarhus Series, Aarhus Film Days og mediefestivalen THIS, udtaler:

”Aarhus Film Days kunne ikke realiseres uden Øst for Paradis, og det betyder rigtig meget for os, at vi har mulighed for at tilbyde det lokale miljø i Aarhus deres helt egen filmfestival. Festivalen er til både filmproducenter, studerende og entusiaster, og vi glæder os over at kunne skabe et mødested for samlingen på tværs.”

Læs mere og se det fulde program på www.aarhusfilmdays.com.
Billetter kan købes hos www.paradisbio.dk.

Med venlig hilsen
Aarhus Film Days

For yderligere, kontakt venligst:
Projektleder, Sofie Klindrup / kpso@aarhus.dk/ 20 13 67 34

Info om Aarhus Film Days
AARHUS FILM DAYS er fire dage for alle, der elsker film. Den ikoniske biograf Øst for Paradis danner rammen for den bredtfavnende og inspirerende festival, som består af talks, filmvisninger og forpremierer. AARHUS FILM DAYS sætter særligt fokus på film, der har social relevans og kulturel gennemslagskraft: Film som vækker genklang i samfundet og inspirerer til samtale og debat.

I 2024 finder AARHUS FILM DAYS sted fra den 24. – 27. oktober.

AARHUS FILM DAYS er en filmfestival skabt i fællesskab mellem Filmby Aarhus og Øst for Paradis. Filmfestivalen hører under THIS-paraplyen af Filmby Aarhus.

Emner

Kategorier

Kontakt

Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark