Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Freden har en pris for familien Skov: Se første klip fra Anders Refns DE FORBANDEDE ÅR - FREDENS PRIS


Efter 25 års arbejde kulminerer Anders Refns episke trilogi om anden verdenskrig og familien Skov, når DE FORBANDEDE ÅR - FREDENS PRIS får premiere den 19. marts 2026 som en del af Biografklub Danmark. Scanbox Entertainment og produktionsselskabet Snowglobe kan i samarbejde med Vulkan Film i dag løfte sløret for første klip fra filmen samt filmens plakat.

DE FORBANDEDE ÅR - FREDENS PRIS udfolder et sjældent skildret kapitel i Danmarkshistorien - nemlig retsopgøret om placering af skyld og ansvar efter afslutningen af 2. verdenskrig. Filmen står på skuldrene af biografsucceserne De Forbandede År 1 og 2, hvoraf 1’eren vandt prisen som bedste film i kategorien ”Competition of Feature Films from All Continents” ved den 51. International Film Festival of India, Goa.

I det første klip fra filmen er Karl blevet anholdt i Sverige, hvor han har opholdt sig, fordi han har været efterlyst i Danmark for værnemageri. Med held har advokaterne fået ham ud af arresten, og han er nu langt om længe hjemvendt til familien - og til Eva. Men gensynet med Eva viser sig ikke at blive helt så lykkeligt som forventet…

Se klip her
Download klip her

Anders Refn har i samarbejde med filmens hovedrolleindehaver Jesper Christensen skrevet manuskriptet. De har begge 50 års jubilæum i år. Anders Refn på sin debutfilm Strømer, som samtidig var Jesper Christensens spillefilmsdebut.

Handlingen
Året er 1945. Krigen er endelig slut. Danmark er frit, men splittet. Meget har ændret sig for familien Skov, og Karl og Evas ægteskab er tyndslidt. Samtidig venter et brutalt retsopgør for Karl og dem, der samarbejdede med nazisterne under krigen. Aksel og hans kammerater fra modstandskampen ser til med voksende frustration, mens landet kæmper for at genopbygge sig selv og undervejs ser målet om et nyt og bedre Danmark smuldre. Imidlertid samles Aksels søskende, Valdemar, Helene og Knuds enke Britta, om en fælles drøm, der åbner nye perspektiver for familien.

De Forbandede År-stjerner samles for sidste gang
I DE FORBANDEDE ÅR - FREDENS PRIS er familiens overhoved Karl Skov omdrejningspunktet, da han må stå til ansvar i et retsopgør for de valg, han traf som industrimand under krigen. Jesper Christensen indtager for tredje gang den rolle, som han har høstet store anmelderroser for på de to første film. Ligeledes kan Bodil Jørgensen igen opleves i rollen som Eva Skov, en rolle som hun modtog SVEND Prisen for i 2020. Hun har siden sidst været aktuel i bl.a. Riget Exodus, kæmpesuccesen Rom og Den Sidste Viking.

Som Karl Skovs voksne børn kan publikum igen møde Mads Reuther som modstandsmanden Aksel, Sara Viktoria Bjerregaard Christensen som hans søster Helene og Sylvester Byder som broderen Valdemar. Mads Reuther har haft roller i både Afdeling Q-filmene Marco Effekten og Den Grænseløse og Sara Viktoria Bjerregaard Christensen har både medvirket i Nattevagten 2 og i en lang række teater og musicals, herunder succesen Moulin Rouge og den kommende Romeo & Julie The Musical. Sylvester Byder har både haft hovedroller i biografsucceserne Synkefri og Smuk samt Viaplay-serien Drenge.

Der bliver også gensyn med bl.a. Lisa Carlehed, Jesper Zuschlag, Birthe Neumann, Pernille Højmark - og mange flere.

DE FORBANDEDE ÅR - FREDENS PRIS produceres af Mikkel Jersin for Snowglobe i samarbejde med Anders Refns Vulkan Film og i co-produktion med Solid Entertainment og Film I Skåne. Filmen distribueres herhjemme af Scanbox Entertainment. Den er blevet til med støtte fra Det Danske Filminstitut v/ Markedsordningen, TV 2 Danmark, Sportgoodsfonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Knud Højgaards Fond og Halsnæs Kommune.


Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

For yderligere kontakt:
Rikke Hesselholt, mail: rikke@have.dk, mobil: 28 43 38 93
Lasse Mucha Andersen, mail: lasse@have.dk, mobil: 24 81 54 47

Fakta om DE FORBANDEDE ÅR- FREDENS PRIS

Holdet bag

  • Instruktør: Anders Refn
  • Manuskriptforfattere: Anders Refn og Jesper Christensen
  • Producent: Mikkel Jersin i samarbejde med Anders Refn
  • Executive producer: Katrin Pors
  • Co-producere: Magnus Paulsson og Anders Banke / Solid Entertainment
  • Produktionsselskab: Snowglobe i samarbejde med Vulkan Film og i Co-produktion med Solid Entertainment og Film I Skåne.
  • Produceret med støtte fra: Det Danske Filminstitut v/ Markedsordningen, TV 2 Danmark, Sportgoodsfonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Knud Højgaards Fond og Halsnæs Kommune
  • Distribution: Scanbox Entertainment
  • Optagelse: I København og Sverige i foråret 2025
  • Biografpremiere: 19. marts 2026 som en del af Biografklub Danmark
  • Varighed: 2 timer og 19 minutter

Rolleliste

  • Karl Skov: Jesper Christensen
  • Eva Skov: Bodil Jørgensen
  • Aksel Skov: Mads Reuther
  • Helene Skov: Sara Viktoria Bjerregaard
  • Valdemar Skov: Sylvester Byder
  • Annelise: Pernille Højmark
  • Liva: Kathrine Thorborg Johansen
  • Agnes: Julie Agnete Vang
  • Gustav: Peter Eggers
  • Ove: Jesper Zuschlag
  • Louise: Patricia Schumann
  • Sara: Birthe Neumann
  • Minister Bang: Peter Schrøder
  • Direktør Berg: Tommy Kenter
  • Britta: Lisa Carlehed
  • Mortensen: Jesper Lohmann
  • Leif: Magnus Juhl Andersen
  • Og mange flere…

Emner

Kategorier

Kontakt

  • DF3_KEYART_70x100_RGB_LOWRES.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1984 x 2835, 5,51 MB
    Download
  • Skærmbillede 2026-02-03 kl. 08.09.57.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    692 x 210, 38 KB
    Download