Pressemeddelelse -
Grøn 2026: Valby og Næstved udsolgt på rekordtid
Godt to timer efter, at billetsalget til Grøn 2026 åbnede, kan arrangørerne hos Tuborg og Muskelsvindfonden melde alt udsolgt til koncerten i Valby og Næstved. Dermed slår billetsalget sidste års rekord, hvor alle billetter i de første to byer var revet væk efter fem timer. Det er stadig muligt at sikre sig billetter til koncerterne i Tårnby, Kolding, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Odense.
For fjerde år i træk sætter Grøn nye rekorder for billetsalget. I 2023 blev turnéen fuldkommen udsolgt for første gang nogensinde, året efter blev salgsrekorderne slået med en udsolgt turné inden turnéstart og sidste år slog Grøn hele tre rekorder; historisk tidligt udsolgt, publikumsrekord på 199.000 gæster og ny danmarksrekord i løbet af det første døgn af billetsalget, da der blev afsat hele 175.050 billetter på blot 17 timer - det er rekord for en musikbegivenhed i Danmark.
Nu er 2026 kommet endnu mere flyvende fra start, efter at alle billetter er revet væk i Valby og Næstved efter godt to timer. Det giver forhåbninger om et succesfuldt år for turnéen, hvor alt overskuddet traditionen tro går til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind, til forskning i muskelsvind og til at skabe plads til forskelle i samfundet. Derfor har det afgørende betydning for mennesker med muskelsvind, at sommerens turné bliver en succes.
Indsamlingschef i Muskelsvindfonden, Theis Petersen, glæder sig over den flotte åbning af billetsalget:
“Det er helt vildt, at vi på rekordtid kan melde udsolgt til Valby og Næstved. Vi er dybt taknemmelige. Det betyder alverden for vores arbejde i Muskelsvindfonden og for vores medlemmer. Vi har kun løftet sløret for de første to af årets otte artister, og vi kan garantere, at det bliver en fantastisk Grøn. Jeg glæder mig helt vildt til at feste til sommer med både gæster, frivillige og artister!”
Sponsordirektør hos Tuborg, Christopher Bak Billing, udtaler:
“Det er fantastisk at opleve den enorme opbakning til Grøn igen i år. At vi allerede kan melde udsolgt i Valby og Næstved, viser tydeligt, hvor meget Grøn betyder, og vi glæder os til endnu en sommer, hvor musikken samler mennesker om et vigtigt formål.”
Tidligere i dag kunne Grøn offentliggøre Annika og Lukas Graham som de første to artister på årets turné. I de kommende uger vil de resterende seks artister, som skal med rundt på den grønne koncertkaravane, blive offentliggjort.
Hvis man vil opleve dem, kan billetter til koncerterne i Tårnby, Kolding, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Odense købes på groenkoncert.dk/billetter
Link til billetter og yderligere information om Grøn 2026 kan findes på groenkoncert.dk.
For pressehenvendelser, kontakt venligst:
Peter Pishai Storgaard · peter@have.dk · 28 49 33 86
Picasa Emily Askjær Grand · picasa@have.dk · 30 13 88 80
—
Om Grøn
I mere end fire årtier har Tuborg og Muskelsvindfonden arrangeret Grøn og skabt musikalske liveoplevelser og fællesskaber på tværs af handicap, alder, etnicitet, køn, seksualitet og religion. Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind, til forskning i muskelsvind og til at skabe Plads til forskelle i samfundet - og meget mere. I 2025 kunne Tuborg og Muskelsvindfonden melde om rekordernes turné. Allerede på det første døgn for billetsalget havde Grøn afsat 175.050 billetter og udsolgt fem ud af otte turnébyer. Kort efter blev hele turnéen historisk tidligt udsolgt med en ny publikumsrekord på 199.000 gæster.
Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en forening, et fællesskab og en bevægelse, som kæmper for et bedre liv med muskelsvind. Muskelsvindfonden blev grundlagt i 1971 og er i dag en stærk organisation, som ikke bare samler mennesker med muskelsvind, men også 1000vis af fantastiske pårørende, stærke samarbejdspartnere og engagerede frivillige. Siden 1983 har Muskelsvindfonden i et partnerskab med Tuborg arrangeret Grøn.
Om Tuborg
Tuborg blev grundlagt i 1873, og er siden blevet danskernes foretrukne ølmærke. Tuborg har gennem fem årtier haft et stort engagement i musikken og det fællesskab, det bibringer mellem danskerne. Gennem tætte partnerskaber med både det danske musikmiljø og koncert-og festivalarrangører, har Tuborg medvirket til, at danskerne hvert år kan mødes til fællesskab, unikke musikoplevelser og iskolde øl. Tuborg var med til at skabe grundstenen til Grøn tilbage i 1983 og har været medarrangør lige siden.
Turnéplan 2026
Torsdag den 16. juli: Tårnby, Øresundsparken
Fredag den 17. juli: Kolding, Seest Idrætspark
Lørdag den 18. juli: Aarhus, Marienlystvej
Søndag den 19. juli: Aalborg, Trekanten
Torsdag den 23. juli: Esbjerg, Veldbækvej
Fredag den 24. juli: Odense, Dyrskuepladsen
Lørdag den 25. juli: Næstved, Holsted Allé (Udsolgt)
Søndag den 26. juli: Valby, Valbyparken (Udsolgt)
Grøn på de sociale medier
Officielt hashtag: #Grøn26
Facebook: facebook.com/groenkoncert
Instagram: Groenkoncert
Snapchat: Groenkoncert
YouTube: Grøn Koncert
TikTok: Groenkoncert