Gå til indhold
Foto: Morten Rygaard

Pressemeddelelse -

Grøn melder udsolgt i sjette by: Ikke flere billetter til Kolding

Tuborg og Muskelsvindfonden kan for sjette gang i dag annoncere, at billetterne er revet væk til et stop på årets turné. Denne gang er det Kolding den 17. juli, der kan melde alt udsolgt fem dage tidligere end sidste års rekord. Billetsalget har sat flere rekorder, og der har aldrig været udsolgt i seks byer så tidligt på sæsonen. Der er stadig billetter til Grøn i Aalborg og Esbjerg.

Grøn har allerede meldt udsolgt i Tårnby, Aarhus, Odense, Næstved og Valby – og nu kan Kolding slutte sig til rækken af udsolgte koncertbyer. De seks udsolgte koncertpladser kan glæde sig til at opleve nogle af de bedste liveartister på den danske musikscene, når Annika, Lukas Graham og seks andre artister indtager scenen på Grøn 2026.

Billetsalget slår igen i år rekord efter rekord. Der er derfor stor glæde at spore hos Theis Pedersen, indsamlingschef for Muskelsvindfonden:

Indsamlingschef i Muskelsvindfonden, Theis Petersen, udtaler:
“Det er fuldstændig fantastisk med seks udsolgte ud af otte koncerter allerede små seks timer efter, at billetsalget startede. Vi forventer, at Aalborg og Esbjerg kommer hurtigt med. En sådan start på billetsalget gør en kæmpe forskel for Muskelsvindfondens arbejde. Det er næsten ikke til at forstå, og vi er i Muskelsvindfonden glade for og rørte over den enorme opbakning, vi oplever over hele landet. Vi ses på Grøn til sommer!”

Der er dermed kun billetter tilbage til Grøn i Aalborg og Esbjerg. De kan købes på groenkoncert.dk/billetter

En fest og et fællesskab for alle
Grøn er mere end bare en festival – det er et fællesskab, hvor alle kan føle sig velkomne, uanset forudsætninger. Her mødes festivalgæster på tværs af handicap, alder, køn, etnicitet, seksualitet og religion, for at nyde livemusik og støtte en særlig sag. Grøn skaber en unik ramme for et fællesskab, der ikke kun handler om musikken, men også om at skabe plads til alle.

Mens nogle har været med på Grøn de sidste 40 år, er det andres første møde med festivaloplevelsen. Derfor er det vigtigt for både Tuborg og Muskelsvindfonden at skabe trygge rammer for både debutanterne og de modne festivalgængere. Grøn handler ikke kun om musik og fest – det er en oplevelse, hvor alle skal føle sig velkomne og i trygge hænder. Fra de første nysgerrige skridt ind på festivalpladsen til de sidste toner af musikken, er der et fokus på at sikre, at alle får en fantastisk festivaloplevelse.

Grøn er ikke kun en fest; det er en fest, der gør en forskel – både for festivalgæsterne, de frivillige og dem, der modtager støtte gennem festivalens overskud.

Se turnéplanen herunder. Yderligere information om Grøn 2026 kan findes pågroenkoncert.dk.

For pressehenvendelser, kontakt venligst:
Peter Pishai Storgaard · peter@have.dk · 28 49 33 86
Picasa Emily Askjær Grand · picasa@have.dk · 30 13 88 80

Om Grøn
I mere end fire årtier har Tuborg og Muskelsvindfonden arrangeret Grøn og skabt musikalske liveoplevelser og fællesskaber på tværs af handicap, alder, etnicitet, køn, seksualitet og religion. Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind, til forskning i muskelsvind og til at skabe Plads til forskelle i samfundet - og meget mere. I 2025 kunne Tuborg og Muskelsvindfonden melde om rekordernes turné. Allerede på det første døgn for billetsalget havde Grøn afsat 175.050 billetter og udsolgt fem ud af otte turnébyer. Kort efter blev hele turnéen historisk tidligt udsolgt med en ny publikumsrekord på 199.000 gæster.

Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en forening, et fællesskab og en bevægelse, som kæmper for et bedre liv med muskelsvind. Muskelsvindfonden blev grundlagt i 1971 og er i dag en stærk organisation, som ikke bare samler mennesker med muskelsvind, men også 1000vis af fantastiske pårørende, stærke samarbejdspartnere og engagerede frivillige. Siden 1983 har Muskelsvindfonden i et partnerskab med Tuborg arrangeret Grøn.

Om Tuborg
Tuborg blev grundlagt i 1873, og er siden blevet danskernes foretrukne ølmærke. Tuborg har gennem fem årtier haft et stort engagement i musikken og det fællesskab, det bibringer mellem danskerne. Gennem tætte partnerskaber med både det danske musikmiljø og koncert-og festivalarrangører, har Tuborg medvirket til, at danskerne hvert år kan mødes til fællesskab, unikke musikoplevelser og iskolde øl. Tuborg var med til at skabe grundstenen til Grøn tilbage i 1983 og har været medarrangør lige siden.

Turnéplan 2026
Torsdag den 16. juli: Tårnby, Øresundsparken (Udsolgt)
Fredag den 17. juli: Kolding, Seest Idrætspark (Udsolgt)
Lørdag den 18. juli: Aarhus, Marienlystvej (Udsolgt)
Søndag den 19. juli: Aalborg, Trekanten
Torsdag den 23. juli: Esbjerg, Veldbækvej
Fredag den 24. juli: Odense, Dyrskuepladsen (Udsolgt)
Lørdag den 25. juli: Næstved, Holsted Allé (Udsolgt)
Søndag den 26. juli: Valby, Valbyparken (Udsolgt)

Grøn på de sociale medier
Officielt hashtag: #Grøn26
Facebook: facebook.com/groenkoncert
Instagram: Groenkoncert
Snapchat: Groenkoncert
YouTube: Grøn Koncert
TikTok: Groenkoncert

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

  • Peter Pishai Storgaard

    Pressekontakt Chefrådgiver & Medlem af Ledelsen
  • Picasa Emily Askjær Grand

    Pressekontakt Rådgiver & Projektleder 30138880
  • 9008 Grøn 2025 --- Photo Morten Rygaard All Copyrights_DSC1140-1.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8640 x 5760, 16,2 MB
    Download