Gå til indhold
Gustaf Ljungrren
Kreditering: Oliver Devaney

Pressemeddelelse -

Gustaf Ljunggren udgiver ny single fra kommende album ALONG THE LOW ROAD

I dag byder Gustaf Ljunggren velkommen til foråret med offentliggørelsen af anden single fra albummet ALONG THE LOW ROAD, der rammer gaden den 1. maj 2026. Nine Again er bygget op om et melodisk ukulele-ostinat, der indfanger følelsen af forandring, overgange og nye begyndelser - som at stå på tærsklen mellem barndom og ungdom.

Lyt til Nine Again her.

Gustaf Ljunggren er tilbage med fortsættelsen af succesalbummet Floreana fra 2022 og viser vejen ind i et musikalsk landskab, der tilbyder ro, nærvær og fordybelse i en verden fuld af støj. ALONG THE LOW ROAD er indspillet i Island i samarbejde med musikeren Skúli Sverrisson og er en bevidst modpol til samtidens tempo - en musikalsk rasteplads, der giver lytteren plads til at trække vejret i en tid præget af globale udfordringer og konstante kriser.

Den første single fra albummet Stevelen er allerede på gaden, imens anden single Nine Again udgives i dag.

Islandsk ro og subtilt sammenspil
For at indfange den rette nerve drog Gustaf Ljunggren til Island for at indspille albummet med den islandske musiker Skúli Sverrisson. Øens barske, men rolige natur har sat sit tydelige aftryk på pladens lydbillede, der er præget af luft, rum og en nærmest meditativ langsommelighed. ALONG THE LOW ROAD indeholder værker af højeste kunstneriske kvalitet, som både taler til det trænede øre og den kropslige søgen efter ro. Hvor mange værker i dag er skabt ud fra stramme koncepter, opstod dette album gennem en intuitiv proces, hvor Gustaf Ljunggren faktisk ikke vidste, hvad pladen skulle være, før det sidste lag var lagt. Han udtaler:

“Målet med musikken er at vise, at ydmyghed, forsigtighed og nænsomhed kan åbne vores sind. Jeg prøver ikke at presse musikken ned i halsen på publikum. Snarere er min intention at drage omsorg for lytteren således, at verden sættes på pause, og der åbnes muligheden for at se verden i et andet lys. Musikken har en stærk kraft til at stilne vores sind og genforbinde os selv og måske endda hinanden.”

Som en naturlig videreudvikling af Floreana (2022), fungerer de to værker som ét sammenhængende musikunivers. Gustaf Ljunggren fortsætter:

”Musik er frihed. Når vi lytter til musik, bliver vores tanker og følelser sat fri, og i den frihed findes der et håb. Jeg tror på, at musikkens kraft kan gøre verden bedre. Min mission som musiker og med dette album er at vise vej til et sted, hvor man kan finde ro, være til stede med sig selv - og hvor det, der sker lige nu og her, er nok.”

Med ALONG THE LOW ROAD cementerer han sin position som en komponist, der tør lade stilheden og de små nuancer bære fortællingen.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

For yderligere information, kontakt:
Picasa Emily Askjær Grand // picasa@have.dk // 30 13 88 80

Om Gustaf Ljunggren
Den svenske multiinstrumentalist og komponist Gustaf Ljunggren (født 1974 i Stockholm, Sverige) er oprindeligt uddannet saxofonist fra Rytmisk Musikkonservatorium i København, hvor han har været bosat siden 1996. Udover saxofon og andre blæseinstrumenter mestrer han et hav af keyboards, klaver og forskellige strengeinstrumenter. Han er kendt for sin evne til at navigere i utallige genrer og instrumenter, altid med en særlig lydhørhed og teknisk overlegenhed.

Gennem sine år i Danmark har Gustaf Ljunggren indspillet og spillet med en lang række danske artister, herunder C.V. Jørgensen, Benny Andersen, Steffen Brandt og Caroline Henderson, samt skandinaviske navne som Sofia Karlsson, Robyn og Eivør. I 2015 modtog han en af Danmarks største og væsentligste musikpriser, Ken Gudman Prisen.

Emner

Kategorier

Kontakt

  • Gustaf Ljunggren_Credit_Oliver Devaney.JPG
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6000 x 4000, 13,5 MB
    Download