Gå til indhold

Pressemeddelelse -

HAVE Kommunikation ansætter erfaren seniorrådgiver i Aarhus

Landets førende kommunikationsbureau inden for kultur og underholdning har ansat den erfarne kommunikationsprofil Louise Thuesen i en fast stilling som seniorrådgiver. Hun kommer fra en stilling som leder af
Vardemuseernes kommunikationsafdeling.


På foto: Louise Thuesen. Til fri redaktionel afbenyttelse.
Ingen fotocredit nødvendig.

I år kan HAVE Kommunikation fejre, at det er 10 år siden, at bureauet åbnede sit kontor i Aarhus. I løbet af det forgangne årti er Aarhus og resten af Jylland blevet et stadigt vigtigere forretningsområde for HAVE, og bureauet fortsætter med at ekspandere i Jylland.

Nu har firmaet ansat en erfaren kommunikationsprofil i Louise Thuesen, som i dag starter som seniorrådgiver på bureauets Aarhus-kontor. Hun er 38 år og cand.mag. fra Københavns Universitet og kommer direkte fra en stilling som leder af kommunikationsafdelingen ved Vardemuseerne, hvor hun bl.a. ledte kommunikationen af åbningen af FLUGT – Refugee Museum of Denmark.

Hun har mange års erfaring med kommunikation og PR på kulturområdet, og tidligere har Louise Thuesen haft stillinger som PR-Manager, redaktør og selvstændig kommunikationsrådgiver i forlagsbranchen blandt andet ved forlagene People’s og Grønningen 1. Hun har samarbejdet med forfattere som Sara Blædel, Niels Overgaard, Line Jensen og Herlige Svend.

Hos HAVE Kommunikation skal hun som en integreret del af selskabets kontor i Aarhus have et særligt fokus – men ikke udelukkende – på kunderne i Jylland, både i forhold til strategi og eksekvering af PR- og kommunikationskampagner, men på sigt i høj grad også i forhold til salg og udvikling.

Et vigtigt aktiv i de kommende år
Hos HAVE Kommunikation er der glæde over, at Louise Thuesen er startet. Direktør Michael Feder udtaler.

  • Det glæder os meget, at Louise Thuesen i dag starter hos os. Hun har en fantastisk skarp kommunikationsprofil, som passer perfekt til HAVE Kommunikation. Hun er stærk strategisk og rådgivningsmæssigt inden for kulturel kommunikation, og det får vi i den grad brug for i de kommende år, hvor hun bliver et vigtigt aktiv for os - både i forhold til kunder i Jylland, men også i resten af landet. Vi ser meget frem til at byde Louise velkommen her hos os.

For Louise Thuesen er ansættelsen hos HAVE Kommunikation begyndelsen på et nyt og spændende kapitel i hendes karriere. Hun supplerer:

  • Jeg glæder mig utroligt meget til at blive en del af HAVE, som for mig står som et fyrtårn inden for kulturkommunikationen. Det er et bureau med en virkelig innovativ tilgang til kommunikationsarbejdet, der i den grad formår at bringe kommunikationens brede palette af værktøjer og muligheder i spil til gavn for de enkelte projekter. Jeg ser derfor meget frem til at indgå på holdet og bidrage til HAVEs fortsatte positive udvikling.

For yderligere information, kontakt Michael Feder på mobilnr. 22434942 eller michael@have.dk

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

Om HAVE Kommunikation
HAVE Kommunikation er landets førende kommunikationsbureau inden for kultur, kunst og oplevelser.

Bureauet laver PR- og kommunikationskampagner og rådgiver kulturlivet – fra de største kulturaktører og -brands til unge uprøvede talenter inden for bl.a. musik, scenekunst, film, streaming, tv, museer, litteratur og prisuddelinger.

Derudover arbejder selskabet med private virksomheder, offentlige institutioner, foreninger, NGO’er og politiske aktører.

HAVE Kommunikation udgiver også fagbøger om kommunikation og kultur, producerer kulturprogrammet KulturHave i samarbejde med dk4, har sin egen kulturformidlingspris, Artbeat Prisen, og publicerer sit eget holdningsbaserede nyhedsbrev kultur|AGENDA

Emner

Kategorier

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark