Pressemeddelelse -
HAVE Kommunikation & PR opruster med erfaren digital kommunikatør

Anna Maria Jakobsen - fotograf Lars E Andreasen
Med ansættelsen af den erfarne digitale kommunikatør Anna Maria Jakobsen bliver HAVE Kommunikation & PR endnu bedre gearet til at levere digitale kommunikationsløsninger på tværs og i dybden.
HAVE Kommunikation & PR er landets førende kommunikationsbureau inden for kultur, kunst og oplevelser og har de senere år taget springet fra rendyrket PR-bureau til full-service kommunikationsbureau, senest med ansættelsen af profiler som Kreativ Lead Jacob Bogh og Public Affairs-chefrådgiver Ole Winther.
Den udvikling accentueres nu med ansættelsen af Anna Maria Jakobsen, som er startet i dag. Hun kommer fra en stilling som Social Media Manager hos Visit Greenland og før det en tilsvarende stilling hos Egmont.
Michael Feder, direktør for HAVE Kommunikation & PR, udtaler:
”Vi er enormt glade for at få en så dygtig profil som Anna Maria ombord i HAVE. Kommunikationsfagligt er hun uhyre stærk og har skabt imponerende resultater for både Visit Greenland og Egmont. Samtidig kender hun kunst- og kulturliv indefra gennem sin tid hos bl.a. Teatergrad, Teater DANSKDANSK, Grønlands Nationalteater og som bestyrelsesmedlem i Foreningen af Danske Dramaturger. Hun kommer til at få en nøgleposition hos os som både rådgiver og i arbejdet med bl.a. indholdsstrategier og -produktion, kampagner, digital markedsføring og influencersamarbejder for vores kunder.”
Anna Maria Jakobsen siger:
“HAVE Kommunikation & PR er kendt som Danmarks førende bureau inden for formidling af kunst, kultur og oplevelser, og selskabet har været på min radar så længe, jeg nærmest kan huske. Bureauet er i gang med en spændende udvikling mod at kombinere og integrere de forskellige kommunikationsmæssige fagligheder, og den glæder jeg mig helt vildt til at blive en del af.”
Om HAVE Kommunikation & PR
HAVE Kommunikation & PR er landets førende kommunikationsbureau inden for kultur, kunst og oplevelser.
Bureauet laver PR- og kommunikationskampagner og rådgiver kulturlivet – fra de største kulturaktører og -brands til unge uprøvede talenter inden for bl.a. musik, scenekunst, film, streaming, tv, museer, litteratur og prisuddelinger. Derudover arbejder selskabet med private virksomheder, offentlige institutioner, foreninger, NGO’er og politiske aktører.
HAVE Kommunikation & PR udgiver også fagbøger om kommunikation og kultur, producerer kulturprogrammet KulturHave i samarbejde med dk4 og har sin egen kulturformidlingspris, Artbeat Prisen, der uddeles for 10. gang om få uger.
Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR
For yderligere information, kontakt venligst:
Peter Pishai Storgaard · peter@have.dk · 28 49 33 86