Gå til indhold
Heartland Festival 2018 præsenterer Slavoj Žižek og fire andre navne på TALKS-scenen

Pressemeddelelse -

Heartland Festival 2018 præsenterer Slavoj Žižek og fire andre navne på TALKS-scenen

Heartland offentliggør i dag en af verdens største filosoffer Slavoj Žižek på TALKS-scenen til den kommende festival. Fem profiler er i alt tilføjet TALKS-programmet ved dagens offentliggørelse heriblandt undercoverlegenden Günter Wallraff og hans landskvinde, den tyske kulturhistoriker og forfatter bag succesbogen Voldtægt, Mithu Sanyal.

Når Nordeuropas største LIVE talksscene åbner på Heartland, er det endnu engang med ambitionen om at give publikum et nyt perspektiv på samtiden. Den vision bliver cementeret med dagens offentliggørelse af blandt andre ’filosofiens Elvis Presley’, den slovenske filosof Slavoj Žižek. Blandt emner, der vil blive behandlet på festivalen, er voldtægt, menneskerettigheder og sex i forbrugssamfundet.

De tre TALKS, der netop er offentliggjort, er:
Slavoj Žižek – ”What is happening with sex in our world?”
I samtale med Adam Holm

Günter Wallraff & Kristian Husted – ”Who has the right to human rights?”
Moderator: Marc-Christoph Wagner

Mithu Sanyal & Bodil Pedersen – ”What do we need to understand about Sexual Violence?”
Moderator: Anja Bo

Slavoj Žižek – ”What is happening with sex in our world?”
Den verdenskendte, slovenske filosof Slavoj Žižek vil i den her samtale uddybe og forklare, hvad han mener om de måder, vi moderne mennesker har sex på, drømmer om sex eller håndterer det i vores kultur, film og via ny teknologi. Sex er ikke bare lyst eller kærlighed, men hænger sammen med alt muligt andet i vores kultur og er bl.a. tæt knyttet vores forbrug.

Slavoj Žižek er blevet kaldt ’filosofiens Elvis Presley’, og det er i hvert fald rigtigt, at han er en dygtig performer, der har udtrykt sig i et nærmest manisk tempo i mere end et halvt hundrede bøger samt artikler, interviews og debatter over det meste af verden.

Han blev født i Ljubjana i 1949 og har en doktorgrad i filosofi og har desuden studeret psykoanalyse i Paris. Žižek er hadet af nogle og elsket af lige så mange. På den amerikanske højrefløj er han blevet kaldt verdens farligste intellektuelle.

Programchef Rasmus Quistgaard siger:

”Slavoj Žižek er simpelthen et unikum. Det er en nærmest psykedelisk intellektuel oplevelse at være i samme rum som Žižek, når han tænker højt – og vanvittigt underholdende. Han er efter min mening en af jordens absolut mest interessante kulturkritikere, og at han sagde ja til at kritisere vores samfunds forhold til sex, tror jeg, bliver en af de oplevelser på Heartland, jeg kommer til at huske i lang tid.”

Samtalen med Slavoj Zizek bliver den første nogensinde på Heartland Festival, hvor der kun vil være én samtalepartner, nemlig journalist og ph.d. i moderne historie Adam Holm.

Det er et helt bevidst valg, forklarer Rasmus Quistgaard:

”Vi har valgt at placere Zizek i en samtale med kun én samtalepartner for at give emnet og den vidtvoksende hovedperson bedre plads og fokus. Han skal tale med Adam Holm, der udover en ph.d. i moderne historie også har beskæftiget sig specifikt med kærligheds- og sexlivets komplicerede betingelser i dag.”

Günter Wallraff & Kristian Husted – ”Who has the right to human rights?”
Hvordan opleves flygtningestrømmen indefra? Hvordan opleves hverdagen som gæstearbejder i Tyskland? Har alle mennesker menneskerettigheder? Det er nogle af de centrale spørgsmål, når den legendariske, tyske undercoverjournalist Günter Wallraff møder den danske dramatiker og forfatter til førstehåndsberetningen Vahid fra 2017, Kristian Husted,i en samtale på Heartland. Udgangspunktet er de seneste års migrations- og flygtningestrømme, og de europæiske landes håndtering af migranterne. Samtalen forsøger at invitere til et mere overordnet blik på disse højaktuelle diskussioner, end den danske presse sædvanligvis lægger for dagen. Politikernes rød-blå-debatter sættes i parentes for en stund for i stedet at fokusere på de grundlæggende spørgsmål. Samtalen moderes af Marc-Christoph Wagner, dansk-tysk korrespondent i Norden for ARD med speciale i politisk idéhistorie og vært på Louisiana Live.

Rasmus Quistgaard siger om samtalen:

”Vi er meget stolte af at præsentere Günter Wallraff og Kristian Husted i samme samtale. Wallraff – tysk journalistiks svar på Robin Hood – er en europæisk legende, der gang på gang er gået undercover i længere perioder for at stjæle sandheden fra den etablerede presses overfladiske dækning af f.eks. migranter eller arbejdere. Han skal tale med Husted, som lige har skrevet en af de mest begavede bøger om flygtningestrømmen, vi har set i Danmark.”

Mithu Sanyal & Bodil Pedersen – ”What do we need to understand about Sexual Violence?”
Seksuel vold, overgreb og voldtægt er en emnekreds, der har fyldt danske og internationale medier de sidste to år på grund af en lang række begivenheder – fra nytårsovergrebene i Köln til #metoo. Emnerne er komplekse og præget af fordomme fra bl.a. vores kulturhistorie og fra fremstillinger på film, tv og bøger. Denne samtale har inviteret to af de forskningsmæssigt mest solide stemmer til at hjælpe os med at forstå emnet. Mithu Sanyal har skrevet bogen Voldtægt og har et internationalt overblik og er en af verdens førende forskere inden for den seksuelle volds kulturhistorie. Bodil Maria Pedersen ersom cand.psych. og Lektor Emerita ved RUC og specialist i seksualiserede overgreb, traume og køn et af de mennesker i Danmark, der har de bedste forudsætninger for at forklare, hvordan emnet skal forstås i en dansk kontekst. Samtalen bliver modereret af journalist Anja Bo. Hun er desuden uddannet i socialvidenskab og har udviklet live-debatter og samtaler til et personligt og intenst format.

Rasmus Quistgaard udtaler:

”Seksuel vold er desværre et emne, som vi synes, der er mange gode grunde til at behandle netop nu. Inden for de sidste år har det fyldt medierne på grund af historier om indiske gruppevoldtægter, masseovergreb på kvinder i forbindelse med nytårsfejringen i Köln, Donald Trumps paradechauvinisme og #metoo-kampagnen i 2017. Overgreb mod kvinder har også været diskuteret i forbindelse med festivaler i både Sverige og Danmark. Vi vil gerne bidrage til at gøre os alle sammen klogere på emnet og lægge op til, at vi forholder os til det på bevidst og nuanceret måde.”

Heartlands TALKS-program tæller ud over dagens fem navne også forfatter Salman Rushdie og er skabt i samarbejde med en række af Danmarks bedste forlag, bl.a. Gyldendal, Lindhardt & Ringhof og Tiderne Skifter.

Günter Wallraff og Mithu Sanyal præsenteres med støtte fra Goethe Institut Dänemark.

Første FOOD-navne offentliggjort
De første navne på Heartlands FOOD-program blev offentliggjort i tirsdags og består af Friis-Holm Chokolade, Steensgaard, Selma og Gasoline Grill og tilslutter sig MUSIC-programmet, der blandt andre byder på Patti Smith, The The og LCD Soundsystem.

I de kommende uger vil der blive føjet en række nye navne til programmerne inden for både MUSIC, ART, TALKS og FOOD, inden Heartland Festival løber af stablen for tredje gang på Egeskov Slot fra den 31. maj til den 2. juni 2018.

Med venlig hilsen
Have Kommunikation

Presseansvarlig - Have Kommunikation:
Kristina Sindberg // kristina@have.dk // 24 86 01 84
Peter Pishai Storgaard // peter.storgaard@have.dk // 28 49 33 86

Heartland Festival:
Direktør: Ulrik Ørum-Petersen // ulrik@livenation.dk
Udviklings- og kommunikationschef: Janne Villadsen // janne@heartlandfestival.dk

BILLETSALG
Partoutbillet: 1.650 DKK
Børnebillet (6-12 år): 650 DKK

Billetlink: www.heartlandfestival.dk
Et begrænset antal endagsbilletter bliver sat i salg på et senere tidspunkt.

OVERNATNINGSTILBUD
Campingpas: 220 DKK
Opslået iglotelt (2 pers.): 650 DKK
Tenthouse (2 pers.): 1.950 DKK
Plads til medbragt campingvogn/autocamper: 850 DKK
Heartland x RUM boutique telt (2-4 pers.): 6.950 DKK – 11.950 DKK

Link: www.heartlandfestival.dk/overnatning-1
Desuden vil det være muligt at købe en hotelpakke, hvor værelse, shuttle-bus og festivalbillet indgår.

OM HEARTLAND FESTIVAL
Heartland præsenterer et internationalt program sammensat af fire søjler: MUSIC, ART, TALKS og FOOD. Programmets forskellige dele beskæftiger sig med tilværelsen og samfundet i vores del af verden og “dobbeltklikker” på de kulturelle og sociale tendenser, vi til daglig lever midt i - et moderne program, hvis aktualitet forstærkes af de klassiske omgivelser, det præsenteres i på Egeskov Slot på Fyn.

Heartland Festival 2018 finder sted på Egeskov Slot fra 31. maj til 2. juni 2018.

Mere info om Heartland Festival kan findes på www.heartlandfestival.dk

Heartland Festival på de sociale medier
Facebook: www.facebook.com/heartlandfestivaldk
Instagram: @heartlandfestivaldk
Twitter: @heartlanddk
Youtube: Heartland Festival

Heartland Festival er støttet af:
Faaborg Midtfyn Kommune
Udvikling Fyn
Hovedsponsor: Albani

HEARTLAND FESTIVAL IS PROMOTED BY
LIVE NATION DENMARK - FREDERIKSBERG ALLE 3 - 1790 COPENHAGEN V
WWW.HEARTLANDFESTIVAL.DK

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Gitte Nikolajsen

Gitte Nikolajsen

Pressekontakt Rådgiver PR & Kommunikation +45 41 42 62 82

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Emma Gerlund

Emma Gerlund

Pressekontakt Projektassistent 61728521
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Stine Søgaard Røhe

Stine Søgaard Røhe

Pressekontakt Projektassistent 50587303
Maya Fernel

Maya Fernel

Pressekontakt Projektassistent 40153551

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark