Pressemeddelelse —
Heartland Festival fylder 10 år: Det fulde program er klar
Det er ti år siden, Heartland for første gang åbnede slotsportene ved Egeskov op til en ny festival, hvor kunst, live-samtaler og gastronomi stod side om side med musikken.
I dag annoncerer festivalen det fulde program til jubilæumsåret, der løber af stablen 18.-20. juni 2026. På programmet står blandt andre Duran Duran og Nick Cave & The Bad Seeds samt Miranda July og Ghita Nørby og indbyder til en festivaloplevelse, hvor publikum kan bevæge sig fra koncert til samtale til måltid i en 500 år gammel slotspark prydet af kæmpe kunstværker.
Siden premieren i 2016 er Heartland vokset fra 6.000 gæster til i dag at samle 20-25.000 daglige gæster, og festivalen er udvidet fra to til tre dage.
"Vi er stolte over, at vi på relativt kort tid er gået fra at være en ny nichefestival til at være en af de få, der samler gæster fra hele Danmark og på tværs af generationer. Og at der er så mange, der har lyst til at komme og fejre vores milepæl sammen med os og hinanden. Vi har haft et forrygende billetsalg, hvor vi kan se, at mange vælger den samlede oplevelse til. Der er stor tilslutning og en sund fordeling på tværs af alle tre festivaldage," siger kommunikations- og programchef Sara Marie Alvad.
Fra Duran Duran til Sira Jovina
Jubilæumsåret byder på et musikprogram med både nostalgiske gensyn, etablerede danske favoritter og en stærk ny generation af navne.
På musikscenerne kan publikum blandt andre opleve Duran Duran, Nick Cave & The Bad Seeds, Gnags, Malk De Koijn, 4 Non Blondes, The Minds of 99, Katinka, Soleima, Hans Philip, Pil og Hugorm.
I den oplyste Diorama-skov kan publikum blandt andre opleve Anton Westerlin, mens nye stemmer som Sira Jovina, Jonathan, Atusji og Rosa repræsenterer en ny generation på programmet.
Heartland markerer desuden jubilæumsåret med en særlig åbningskoncert under titlen ‘Sange fra hjertet’, som offentliggøres nærmere festivalen.
Talks med Miranda July, Ghita Nørby og Åsne Seierstad
På talks-scenen gæster internationale profiler som Miranda July, Sara Stridsberg og Åsne Seierstad festivalen side om side med danske stemmer som Ghita Nørby, Bertel Haarder, Paprika Steen, Lars Brygmann, Anders Lund Madsen og Emma Holten.
Publikum kan blandt andet opleve en liveudgave af podcasten ‘Det sidste måltid’, hvor Lærke Kløvedal skriver Matilde Kimers nekrolog direkte på scenen.
Festivalen dykker også ned i en af tidens store tv-fascinationer: kærlighed på skærmen. Her undersøges moderne datingkultur med afsæt i programmer som ‘Bachelorette’ og ‘Gift ved første blik’ sammen med blandt andre Katherine Diez.
Helikopter på hovedet foran Egeskov Slot
Som årets kunstneriske hovednavn præsenterer Heartland den italienske kunstner Paola Pivi, der modtog Guldløven ved Biennalen i Venedig og i dag er repræsenteret på blandt andet Solomon R. Guggenheim Museum og Centre Pompidou.
På festivalen viser hun værket ‘A Helicopter Upsidedown’, hvor en Agusta 109-helikopter balancerer på sine rotorblade direkte foran Egeskovs mere end 500 år gamle renæssanceslot.
Rundt omkring på festivalpladsen og i slotshaverne kan publikum desuden opleve monumentale installationer og kunstværker, der sætter samtidskunsten i dialog med naturen og de historiske omgivelser ved Egeskov Slot.
Naturvin, fermentering og gastronomi på Heartland
På madscenen kan publikum opleve liveudgaven af ‘Ugen der blev spist’ med Marie Holm samt talks og smagssessioner om naturvin, fermentering, brød og bryg med Bjarke Bertelsen og Henrik Hemmingsen.
Programmet byder desuden på alt fra fransk cuisine og kulinarisk bingo til smagsoplevelser skabt af kokke, bryggere, bagere og madinnovatører fra ind- og udland.
"Vi har igen i år gjort os umage for at skabe et program, man bogstaveligt talt kan smage, lytte til, se og mærke. For det er dét, kulturen kan: samle os, og få os til at mærke os selv, hinanden og øjeblikket," siger Sara Marie Alvad.
Heartland Festival finder sted ved Egeskov Slot på Fyn fra 18.-20. juni 2026.
Udforsk det fulde program og tidsplanen for årets festival på: heartlandfestival.dk
Pressefotos kan hentes her.
Fuldt program
Det fulde program til Heartland 2026 er nu offentliggjort. Festivalen finder sted ved Egeskov Slot fra torsdag den 18. juni til lørdag den 20. juni 2026.
BILLETSALG
3-dags partoutbillet: 2.995 DKK inkl. billetgebyr
3-dags partoutbillet, børn (6-12 år): 695 DKK inkl. billetgebyr
3-dags partoutbillet, børn (0-5 år): 85 DKK inkl. billetgebyr
2-dagsbillet: 2.195 DKK inkl. billetgebyr
2-dagsbillet, børn (6-12 år): Fra 595 DKK inkl. billetgebyr
2-dagsbillet, børn (0-5 år): 75 DKK inkl. billetgebyr
1-dagsbillet: 1.545 DKK inkl. billetgebyr
1-dagsbillet, børn (6-12 år): Fra 485 DKK inkl. billetgebyr
1-dagsbillet, børn (0-5 år): 65 DKK inkl. billetgebyr
Der pålægges et adm. gebyr på 15 kr. pr. ordre.
Se flere billettyper på www.heartlandfestival.dk
OVERNATNINGSTILBUD
Campingpas: 370 DKK inkl. billetgebyr
Caravan: 2.790 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 4 campingpas)
ReUnite Iglo telt (2 pers.): 1.690 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 2 campingpas)
ReUnite Iglo telt (4 pers.): 2.990 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 4 campingpas)
Tent House (2 pers.): 3.264 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 2 campingpas)
Tipi telt (2 pers.): 4.235 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 2 campingpas)
Bed & Breakfast
1 nat Bed & Breakfast (2 pers.): 3.035 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 2 campingpas)
3 nætter Bed & Breakfast (2 pers.): 7.335 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 2 campingpas)
Hotel Heartland
Boutique Tent (2 pers.): 9.435 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 2 campingpas)
Boutique Tent (4 pers.) 11.535 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 4 campingpas)
Hotelpakker
Hotelpakker hos Hotel Nyborg Strand: Fra 2.708 DKK inkl. billetgebyr
Der pålægges et adm. gebyr på 15 kr. pr. ordre.
Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation
Kontakt
Presseansvarlig – HAVE Kommunikation
Peter Pishai Storgaard // peter@have.dk // 28 49 33 86
Amalie Søndergaard // amalie@have.dk // 28 58 81 50
Heartland:
Direktør: Ulrik Ørum-Petersen // ulrik@livenation.dk
Om Heartland
Heartland er en kulturfestival, der præsenterer et internationalt program sammensat af fire søjler: musik, kunst, talks og mad. Her kombineres live-samtaler og samtidskunst med det bedste fra musik- og madscenen. Festivalen finder sted i slotsparken ved Egeskov Slot på Fyn.
Mere info om Heartland kan findes på www.heartlandfestival.dk
Heartland på de sociale medier
Facebook: www.facebook.com/heartlandfestivaldk
Instagram: @heartlandfestivaldk
LinkedIn: Heartland Festival
YouTube: Heartland Festival
Heartland er støttet af:
Faaborg Midtfyn Kommune
Destination Fyn
Kronenbourg 1664