Pressemeddelelse -
Heartland klar med fem nye musiknavne
Heartland kan i dag tilføje yderligere fem musiknavne i sommerens musikprogram. Dagens fem tilføjelser er 4 Non Blondes, LP, Manic Street Preachers, Guldimund og Snail Mail, som alle kan opleves, når Heartland den 18.-20. juni markerer sit 10-års jubilæum ved Egeskov Slot på Midtfyn.
Efter mere end 30 års ventetid vender 4 Non Blondes endelig tilbage til Danmark, når de gæster Heartland til sommer, hvor man bl.a. kan glæde sig til høre deres store gennembrudshit ”What’s Up”.
Festivaldirektør og musikansvarlig Ulrik Ørum-Petersen udtaler om dagens offentliggørelse:
”Jeg glæder mig meget over, at vi har fået mulighed for lægge festival til 4 Non Blondes’ første koncert i Danmark i mere end 30 år. At vi samtidig kan tilføje yderligere fire stærke og alsidige artister til årets musikprogram – fra et af Storbritanniens mest ikoniske rockbands i Manic Street Preachers til nogle af tidens mest interessante artister i LP, Guldimund og Snail Mail – er blot prikken over i’et. Jeg ser frem til, at vi kan løfte sløret for resten af årets program og ikke mindst til at se en masse glade gæster på Heartland til sommer!”
Dagens offentliggørelse
4 Non Blondes
LP
Manic Street Preachers
Guldimund
Snail Mail
Hent pressefotos her.
4 Non Blondes
Forsanger Linda Perry, bassist Christa Hillhouse, trommeslager Dawn Richardson og guitarist Roger Rocha fandt sammen som 4 Non Blondes i 1989. I 1992 udgav de albummet Bigger, Better, Faster, More? og bragede året efter ind på hitlisterne i 1993 med megahittet ”What’s Up?” – et hit, som stadig får airplay i dag og så sent som i 2024 rundede en milliard streams på Spotify.
Gennembruddet blev dog kortvarigt, da Linda Perry ikke lang tid efter valgte at forlade kvartetten for at forfølge en solokarriere. Her har Perry haft størst succes som producer og sangskriver for bl.a. Christina Aguilera, Alicia Keys, Pink og Gwen Stefani.
4 Non Blondes fandt kort sammen igen i 2024, hvor de spillede én enkelt koncert, inden de i 2025 annoncerede en større USA-turné. Til sommer er tiden endelig kommet til, at gruppen, som har turneret med verdensstjerner som Aerosmith, Neil Young og Pearl Jam, giver sin første koncert i Danmark siden 1994, når 4 Non Blondes indtager Greenfield fredag den 19. juni.
LP
Ved hjælp af en mægtig vokal, genrevridende attitude og en skarp sans for sangskrivning, der forvandler følelser til stærke pop-omkvæd, er amerikanske LP blevet en af de mest beundrede singer/songwriters i sin generation. LPs karriere eksploderede med hittet ”Lost On You” i 2017, hvor den hjerteskærende folk-ballade gik #1 i 18 lande. Samlet set har LPs bagkatalog opnået mere end 3 milliarder streams på verdensplan og er fyldt med bredt omfavnende anthems om transformerende kærlighed og selvopdagelse, der fanger kompleksiteten i mennesket set gennem LPs øjne.
Med sit unikke talent, glimt i øjet og en introspektiv dybde, opfatter LP sangskrivning som sit kald i livet, og de har foruden sin egen musik skrevet sange for artister som Rihanna, Backstreet Boys og Céline Dion. Til sommer står de dog på egne ben, når LP spiller sin første koncert om lørdagen på Heartland.
Manic Street Preachers
Manic Street Preachers er et af de mest indflydelsesrige og ikoniske rockbands fra Wales. Gennem deres karriere har de udgivet 15 studiealbum, senest Critical Thinking i 2025, været headliners på adskillige festivaler, herunder Glastonbury, og modtaget utallige priser.
Deres debutalbum Generation Terrorists, der udkom i februar 1992, etablerede dem som et unikt band, der kombinerer klassiske rock-riffs med attituden fra pop og punk og en lyrik, som var langt foran deres samtid. Gennem årene har de udforsket forskellige grene af musikken og vundet fans over hele verden, men samtidig formået at bevare den klassiske Manic’ske lyd. Ved deres koncerter står tidlige numre som ”You Love Us” og ”Motorcycle Emptiness” ubesværet side om side med store hits som ”If You Tolerate This Your Children Will Be Next”, ”You Stole The Sun From My Heart” og nyere sange som ”International Blue” og ”Orwellian”.
Så publikum kan se frem til hits fra hele Manic Street Preachers’ imponerende bagkatalog, når rockbandet gæster Heartland for første gang fredag den 19. juni.
Guldimund
På få år har Guldimund skrevet sig ind som en af Danmarks mest elskede og ærlige sangskrivere. Med sin unikke evne til at forene det nære og det storslåede, det smukke og det smertefulde, har han skabt et musikalsk univers, der rammer dybt hos publikum. Siden det prishædrede debutalbum Dem Vi Plejede At Være (2021) har Guldimund været en af de mest markante stemmer i dansk musik.
Med sange som ”Møns Klint”, ”Forstår du?” og ”I har ikke valgt hinanden” skriver Guldimund om kærlighedens lys og mørke, om tro, tvivl og det at finde fodfæste som menneske og far. Det er musik, der tør være både sårbar og stærk, og som føles dybt personlig for både kunstner og publikum.
På Heartland medbringer Guldimund nyt materiale og et tredje album i samarbejde med bl.a. Saveus. Singlen ”Vil du noget?” er første smagsprøve, og publikum på Heartland kan glæde sig til Guldimunds særlige blanding af intensitet, humor og menneskelighed, når han til sommer gæster festivalen for anden gang – denne gang på Greenfield lørdag den 20. juni.
Snail Mail
På sit tredje studiealbum Ricochet, der udkommer den 27. marts, vender Lindsey Jordan, som er kvinden bag Snail Mail, tilbage for at slå sin position fast som en generationsdefinerende sangskriver – ligeså klarsynet og ærlig som altid. Tiden er gået, men hun er stadig en sensitiv sjæl, og her er hendes skarpe introspektion knyttet sammen med nye, ekspansive og hypnotiske melodier samt pyntelige strygerarrangementer.
Hvor Snail Mails tidlige udgivelser i høj grad handlede om hjertesager, forsøger hun at bevæge sig ud over det på det nye album, som handler om at være fanget i en hvirvelstrøm af angsten ved at se livet glide gennem fingrene, samt sårbarheden ved at elske dybt frem for hektisk. I sidste ender handler albummet om at indse – og acceptere – at verden stadig drejer rundt, uanset hvad der foregår i ens eget lille liv.
Til sommer får Heartland-publikummet muligheden for at komme med ind i denne både inderlige og kærlige hvirvelstrøm, når Snail Mail spiller på festivalen for første gang fredag den 19. juni på Highland.
Flere offentliggørelser på vej
Med dagens offentliggørelse er de første 18 musiknavne til Heartland 2026 på plads. I de kommende måneder vil flere navne blive offentliggjort til sommerens festival, der finder sted fra torsdag den 18. juni til lørdag den 20. juni 2026.
BILLETSALG
3-dags partoutbillet: 2.995 DKK inkl. billetgebyr
3-dags partoutbillet, børn (6-12 år): 695 DKK inkl. billetgebyr
3-dags partoutbillet, børn (0-5 år): 85 DKK inkl. billetgebyr
2-dagsbillet: 2.195 DKK inkl. billetgebyr
2-dagsbillet, børn (6-12 år): Fra 595 DKK inkl. billetgebyr
2-dagsbillet, børn (0-5 år): 75 DKK inkl. billetgebyr
1-dagsbillet: 1.545 DKK inkl. billetgebyr
1-dagsbillet, børn (6-12 år): Fra 485 DKK inkl. billetgebyr
1-dagsbillet, børn (0-5 år): 65 DKK inkl. billetgebyr
Der pålægges et adm. gebyr på 10 kr. pr. ordre.
Se flere billettyper på www.heartlandfestival.dk
OVERNATNINGSTILBUD
Campingpas: 370 DKK inkl. billetgebyr
Caravan: 2.790 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 4 campingpas)
ReUnite Iglo telt (2 pers.): 1.690 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 2 campingpas)
ReUnite Iglo telt (4 pers.): 2.990 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 4 campingpas)
Tent House (2 pers.): 3.264 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 2 campingpas)
Tipi telt (2 pers.): 4.235 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 2 campingpas)
Bed & Breakfast
1 nat Bed & Breakfast (2 pers.): 3.035 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 2 campingpas)
3 nætter Bed & Breakfast (2 pers.): 7.335 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 2 campingpas)
Hotel Heartland
Boutique Tent (2 pers.): 9.435 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 2 campingpas)
Boutique Tent (4 pers.) 11.535 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 4 campingpas)
Hotelpakker
Hotelpakker hos Hotel Nyborg Strand: Fra 2.708 DKK inkl. billetgebyr
Der pålægges et adm. gebyr på 10 kr. pr. ordre.
Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation
Kontakt
Presseansvarlig – HAVE Kommunikation
Peter Pishai Storgaard // peter@have.dk // 28 49 33 86
Amalie Søndergaard // amalie@have.dk // 28 58 81 50
Heartland:
Direktør: Ulrik Ørum-Petersen // ulrik@livenation.dk
Om Heartland
Heartland er en kulturfestival, der præsenterer et internationalt program sammensat af fire søjler: Music, Art, Talks og Food. Her kombineres live-samtaler og samtidskunst med det bedste fra musik- og madscenen. Festivalen finder sted i slotsparken ved Egeskov Slot på Fyn.
Mere info om Heartland kan findes på www.heartlandfestival.dk
Heartland på de sociale medier
Facebook: www.facebook.com/heartlandfestivaldk
Instagram: @heartlandfestivaldk
LinkedIn: Heartland Festival
YouTube: Heartland Festival
Heartland er støttet af:
Faaborg Midtfyn Kommune
Destination Fyn
Kronenbourg 1664