Gå til indhold
Årets værtspar: Signe Lindkvist og Iben Hjejle
Årets værtspar: Signe Lindkvist og Iben Hjejle. Kredit: Claus Nicolajsen

Pressemeddelelse

Her er de nominerede til SVEND Prisen 2026

I dag løfter SVEND Filmdage sløret for årets nominerede til SVEND Prisen 2026, der løber af stablen torsdag den 27. august på Svendborg Torv. Årets felt samler flere af årets store danske film- og serieoplevelser, og særligt Begyndelser og Vores Løfte markerer sig med hver tre nomineringer. Begge film er nomineret til Årets danske film, Årets kvindelige skuespiller og Årets mandlige skuespiller. Samtidig kan SVEND Filmdage offentliggøre, at Signe Lindkvist og Iben Hjejle vender tilbage som aftenens værtspar, når den 22. udgave af Hele Danmarks Filmpris fejres under åben himmel midt på Svendborg Torv.

Torsdag den 27. august kulminerer SVEND Filmdage med SVEND Prisen 2026 – Hele Danmarks Filmpris. Her forvandles Svendborg Torv til rød løber, folkefest og prisuddeling under åben himmel, når filmbranchen og publikum samles om at hylde årets største film- og serieoplevelser.

SVEND Prisen er en publikumspris, og som den eneste filmpris i Danmark er det billetsalg og seertal, der danner grundlag for nomineringerne. De nominerede i skuespilskategorierne udvælges af en jury, men vinderne afgøres af publikum. Årets Hæderspris udvælges af SVENDs bestyrelse. Afstemningen er åben fra i dag.

Og de nominerede er…
Årets nomineringer vidner om et film- og serieår med stor spændvidde. I kategorien Årets danske film er både drama, komedie, krimi, animation og historiske fortællinger repræsenteret med Begyndelser, De forbandede år 3 - Fredens pris, Den sidste viking, Det nye år, Hjem, Klassefesten 4 - Venner for livet, Madklubben 2: Hjemme igen, Rejseholdet: Det første mord, Ternet Ninja 3 og Vores Løfte.

Også årets skuespilsnomineringer samler et stærkt felt. I kategorien Årets kvindelige skuespiller er Danica Ćurčić (Vores Løfte), Mathilde Arcel (Rejseholdet: Det første mord), Trine Dyrholm (Begyndelser) og Tuva Novotny (Det nye år) nomineret, mens David Dencik (Begyndelser), Dejan Čukić (Hjem), Lars Ranthe (Vores Løfte) og Mads Mikkelsen (Den sidste viking) er nomineret i kategorien Årets mandlige skuespiller.

På TV-siden er Klovn 10, Oxen 2, Sommerdahl 7, Sygeplejeskolen 7 og Uniformen nomineret til Årets danske TV-dramaserie, mens Josephine Park (Oxen 2), Lene Maria Christensen (Uniformen), Molly Blixt Egelind (Sygeplejeskolen 7) og Soheil Bavi (Uniformen) er nomineret for deres præstationer i danske TV-dramaserier.

Årets nomineringer rummer også både nye talenter og filmoplevelser for de yngste publikummer. I kategorien Årets Håb er Bjørk Storm, Freja Klint Sandberg og Noa Risbro Hjerrild nomineret, mens Børnene fra Sølvgade 2: Tager kampen op, Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor, Krølle Bølle, Lotte & Totte - Min første ven og Mira er nomineret til Årets danske børne- og ungdomsfilm.

Karismatisk værtsduo gentager succesen
Efter et bragende show i 2025 vender Signe Lindkvist og Iben Hjejle tilbage som værter for SVEND Prisen 2026. Sammen skal de føre publikum gennem en aften, hvor dansk film og tv hyldes i øjenhøjde med både branchen og publikum.

Signe Lindkvist og Iben Hjejle udtaler om værtsrollen:

“Det er en stor ære og en kæmpe glæde at være genvalgt som værter ved SVEND Prisen 2026. SVEND er jo en publikumspris og afspejler alt det, publikum har taget til sig det seneste år inden for dansk film og tv. SVEND Prisen er én af årets dejligste aftener i vidunderlige Svendborg, og vi glæder os helt vildt meget til endnu engang at samle publikum, nominerede og branchefolk til en stor, festlig fejring til august.”

Filmfestival i hele Svendborg

SVEND Prisen markerer kulminationen på SVEND Filmdage, der fra den 21.-27. august fylder Svendborg med filmoplevelser, samtaler, branchemøder og sociale arrangementer for både børn og voksne. I løbet af ugen omdannes Krøyers Have til ‘Filmhaven’, som bliver festivalens hjerte med daglige filmvisninger, mad, musik, workshops og meget mere, mens resten af byen danner ramme om et bredt program centreret om film og dét at se film sammen.

På selve dagen for prisuddelingen afholdes også arrangementet Vi varmer op, hvor filmekspert Maria Månson får besøg af nominerede, skuespillere, instruktører og andre aktuelle profiler fra den danske filmbranche, inden aftenen kulminerer med SVEND Prisen på Svendborg Torv.

SVEND Prisen er gratis og åben for alle. Læs mere på: https://SVENDfilmdage.dk/SVEND-prisen/

Med venlig hilsen

HAVE Kommunikation

For yderligere info, kontakt venligst:

Stine Albrechtsen / stine@have.dk / 30 24 14 00
Julie Qvick / julie@have.dk / 31 33 07 68

FAKTA

Dato: 27. august 2026 kl. 19.30 med rød løber fra 19.00

Sted: Svendborg Torv, 5700 Svendborg

De nominerede til SVEND Prisen 2026:

Årets danske film

1. Begyndelser, instruktør Jeanette Nordahl

2. De forbandede år 3 – Fredens pris, instruktør Anders Refn

3. Den sidste viking, instruktør Anders Thomas Jensen

4. Det nye år, instruktør Paprika Steen

5. Hjem, instruktør Marijana Janković

6. Klassefesten 4 - Venner for livet, instruktør Tilde Harkamp

7. Madklubben 2: Hjemme igen, instruktør Charlotte Sachs Bostrup

8. Rejseholdet: Det første mord, instruktør Christoffer Boe

9. Ternet Ninja 3, instruktører Anders Matthesen & Thorbjørn Christoffersen

10. Vores Løfte, instruktør Pernille Fischer Christensen

Årets danske børne- og ungdomsfilm

1. Børnene fra Sølvgade 2: Tager kampen op, instruktør Mehdi Avaz

2. Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor, instruktør Karsten Kiilerich

3. Krølle Bølle, instruktør Jan Rahbek

4. Lotte & Totte - Min første ven, instruktør Mia Fridthjof

5. Mira, instruktør Marie Limkilde

Årets udenlandske film

1. Avatar 3: Fire and Ash, distributør The Walt Disney Company Nordic & Baltic

2. Jurassic World: Rebirth, distributør UIP

3. Marty Supreme, distributør Nordisk Film Distribution

4. Michael, distributør UIP

5. Project Hail Mary, distributør SF Studios

Årets udenlandske børne- og ungdomsfilm

1. Bad Guys 2: De er super barske, distributør UIP

2. GOAT, distributør SF Studios

3. Mission: Bæver, distributør The Walt Disney Company Nordic & Baltic

4. Super Mario Galaxy Filmen, distributør UIP

5. Zootropolis 2, distributør The Walt Disney Company Nordic & Baltic

Årets kvindelige skuespiller

1. Danica Ćurčić for Vores Løfte

2. Mathilde Arcel for Rejseholdet: Det første mord

3. Trine Dyrholm for Begyndelser

4. Tuva Novotny for Det nye år

Årets mandlige skuespiller

1. David Dencik for Begyndelser

2. Dejan Čukić for Hjem

3. Lars Ranthe for Vores Løfte

4. Mads Mikkelsen for Den sidste viking

Årets Håb

1. Bjørk Storm

2. Freja Klint Sandberg

3. Noa Risbro Hjerrild

Årets danske TV-dramaserie

1. Klovn 10 – TV 2

2. Oxen 2 – TV 2

3. Sommerdahl 7 – TV 2

4. Sygeplejeskolen 7 – TV 2

5. Uniformen – DR

Årets danske skuespiller i en TV-dramaserie

1. Josephine Park for Oxen 2 TV 2

2. Lene Maria Christensen for Uniformen – DR

3. Molly Blixt Egelind for Sygeplejeskolen 7 TV 2

4. Soheil Bavi for Uniformen – DR

Priser som uddeles udenfor afstemning: Årets Hæderspris

Om SVEND Prisen:

SVEND Prisen er en publikumspris, og som den eneste filmpris i Danmark er det publikums stemmer, der endeligt afgør, hvem de prestigefyldte statuetter går til.

SVEND Filmdage er etableret i samarbejde mellem Svendborg Kommune, FAFID – Foreningen af Filmudlejere i Danmark, Producentforeningen og FilmFyn.

De nominerede udvælges af en jury bestående af Maria Månson (filmekspert, kulturjournalist og forperson for juryen), Daniel Bentien (redaktør, kino.dk), Dorte Wiedemann (Sekretariatsleder, Foreningen af Filmudlejere i Danmark) og Klaus Hansen (direktør, FilmFyn).

Modtageren af Hædersprisen udvælges af SVEND Filmdages bestyrelse og offentliggøres snarest.



Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

  • Stine Albrechtsen

    Pressekontakt Chefrådgiver & Medlem af Ledelsen, Head of Aarhus
  • Julie Qvick Nielsen

    Pressekontakt Rådgiver
  • SVEND-Prisen-2025-Foto-Claus-Nicolajsen-57.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1920 x 1281, 1,8 MB
    Download