Gå til indhold
Henrik Koefoed vinder Årets Dirch for Nykøbing Falster Revyen 2024. Foto: Jesper Bæk Nielsen
Henrik Koefoed vinder Årets Dirch for Nykøbing Falster Revyen 2024. Foto: Jesper Bæk Nielsen

Pressemeddelelse -

Her er prismodtagerne af Revyernes Revy 2024

I aften var revybranchen samlet, da Revyernes Revy fandt sted i Cirkusrevyen på Bakken, hvor teltet var tætpakket og fyldt med højt humør. Her hyldede publikum, de nominerede og aftenens optrædende genrens bredde og skarpe samfundssatire i et potpourri af de bedste numre fra det forgangne år, mens aftenens syv priser blev uddelt. Henrik Koefoed modtog den fornemme pris Årets Dirch, mens Pernille Schrøder modtog Årets Ærespris og Jytte Shapley Revyprisen.

Den rutinerede revykunstner Leif Maibom guidede publikum gennem Revyernes Revy, hvor han traditionen tro fik uddelt aftenens syv priser til de bedste præstationer. Rottefælden blev kåret som Årets Revy i et stærkt felt, der også talte Cirkusrevyen og Bornholms Sommerrevy, mens Henrik Koefoed modtog prisen opkaldt efter Dirch Passer, Årets Dirch, for sin enestående præstation i Nykøbing Falster Revyen.

Koryfæer hyldes
Årets Ærespris gives til en person, der har betydet særlig meget for revyen som genre, og i år valgte Skuespillerforeningen af 1879, at valget skulle falde på ingen andre end Pernille Schrøder. Hun modtog prisen for sin spilleglæde, musikalitet, humor og hårde arbejde gennem en lang og flot karriere på de skrå brædder.

Ligeledes hyldes en fra branchen, som har ydet noget ganske særligt inden for revyen set i et bredt spektrum, med Revyprisen. Prisen blev overrakt til instruktørassistent Jytte Shapley for sine 25 år som fast anker for skiftende instruktører i Danmarks største revy, Cirkusrevyen.

Revyer fra øst- til vestdanmark hædres
Skuespiller og forfatter Mille Berg fik overrakt prisen som Årets Revyforfatter for nummeret ”Ole Sprogøre” i Amager Revyen 2024 og for Ganløse Revyen 2024. Kapelmesteren ved Revyernes Revy 2024, Thomas Pakula, løb med prisen som Årets Revykomponist for endnu engang at berige Sønderborg Sommer Revy Show 2024 og Græsted Revyen 2024 med alsidige kompositioner på højeste niveau.

Årets Talentpris, der er udvalgt af juryen, tilfaldt Mikkel Becker Hilgart for sin medvirken i Tivolirevyen 2024.

Overskuddet fra Revyernes Revy går til Skuespillerforeningen af 1879s humanitære arbejde.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

For yderligere information, kontakt venligst:
Sara Jeppesen · sara@have.dk · 22 41 00 48

Årets prismodtagere er:
Årets Dirch: Henrik Koefoed - Nykøbing Falster Revyen 2024
Årets Revykomponist: Thomas Pakula - Sønderborg Sommer Revy Show 2024 samt Græsted Revyen 2024
Årets Revyforfatter: Mille Berg – for ”Ole sprogøre” fra Amager Revyen 2024 samt Ganløse Revyen 2024
Årets Talentpris: Mikkel Becker Hilgart - Tivolirevyen 2024
Årets Revy: Rottefælden
Revyprisen: Jytte Shapley
Årets Ærespris: Pernille Schrøder - Cirkusrevyen

Juryen er:
Rikke Rottensten
Morten Buckhøj
Michael Søby
Lars Wallenberg

Prismodtageren af Årets Ærespris findes af Skuespillerforeningens bestyrelse.

Prismodtageren af Revyprisen findes af årets producerhold, som i år består af årets producent Martin Miehe-Renard og hans medproducent Bo Skødebjerg.

Sponsorer:
Årets Revykunstner: Danske Hoteller
Årets Revyforfatter: KODA - Dramatik
Årets Revykomponist: KODA - Dramatik
Årets Ærespris: Danske Populær Autorer
Årets Revy: Dansk Skuespillerforbund
Revyprisen: Varelotteriet
Årets Talentpris: Dansk Solist Forbund

Emner

Kontakt

  • ÅretsDirch_RevyernesRevy2024.JPG
    ÅretsDirch_RevyernesRevy2024.JPG
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6000 x 4000, 5,72 MB
    Download