Gå til indhold
Hvem skal være de unge Anja og Viktor?

Pressemeddelelse -

Hvem skal være de unge Anja og Viktor?

I dag går jagten ind på de to stortalenter, som skal spille de unge udgaver af Anja og Viktor i KÆRLIGHED VED FØRSTE HIK! – THE MUSICAL. Man kan komme i betragtning ved at tilmelde sig auditions, som finder sted den 24.-25. februar i København. Der er åbent for tilmeldinger indtil den 18. februar.

Det er allerede offentliggjort, at Sofie Lassen Kahlke og Robert Hansen vender tilbage som de nu cirka 40-årige Anja og Viktor, når Langkjær Entertainment og Live Nation den 20. september har premiere på KÆRLIGHED VED FØRSTE HIK! – THE MUSICAL i Tivolis Koncertsal. Nu går jagten så ind på de to stortalenter, som skal spille de unge udgaver af Danmarks mest populære kærestepar.

Nu kan man nemlig tilmelde sig auditions til de to ikoniske hovedroller. KÆRLIGHED VED FØRSTE HIK! – THE MUSICAL søger en dreng og en pige i alderen/spillealderen 16-20 år, som både mestrer skuespil og sang, og som samtidig gerne har erfaring fra andre musicals.

Tilmelding
For at tilmelde sig skal man indsende et CV samt en kort video.

I videoen skal man kort fortælle lidt om sig selv og sin erfaring med teater/sang/dans (max 1 min.) og derefter synge 1-2 min. af en selvvalgt popsang.

CV’et skal indeholde billeder og tekst i én samlet PDF-fil.

CV og video skal sendes til audition@langkjaerentertainment.dk – angiv ’Anja og Viktor’ i mailens emnefelt.

Tilmeldingsfristen er den 18. februar.

Auditions finder sted lørdag den 24. februar og/eller søndag den 25. februar 2018 fra kl. 10.00-22.00 i København.

Læs mere på www.hikmusical.dk/audition

Om musicalen
I slutningen af 90’erne kom hele Danmark på fornavn med Anja og Viktor.

Nu kommer musicalen om hele Danmarks yndlingspar. En ny, dansk supersjov, superromantisk og supermusikalsk popkomedie baseret på Regnar Grastens biografhit og Dennis Jürgensens populære roman.

Genoplev den kendte og elskede historie om den allerførste svære og vidunderlige kærlighed – nu i en spektakulær og romantisk musical. Oplev, hvordan Viktor går totalt ned med hikke ved klassefesten, da han vil byde den smukke Anja op til dans. Hvordan Viktor forærer Anja en fugleedderkop i fødselsdagsgave og forvandler hendes fest til et mareridt. Hvordan en romantisk sejltur på Mølleåen alligevel åbner Anjas dybe, mørkebrune øjne for den generte og klodsede Viktors kvaliteter…

Musicalen udspiller sig på to tidsplaner. Dengang i 1999 hvor Viktor mødte sin elskede for allerførste gang – og lige nu, i 2018, hvor midtvejskrisen har indfundet sig i parforholdet.

Hver for sig drømmer Anja og Viktor sig tilbage til den sommer, engang i forrige århundrede, hvor alt var nyt og romantisk. Hvor Viktor blev ramt af akut Anja-mani, da han så hende første gang i skolegården.

Forestillingens musikside baseres på Innocent Bloods film soundtrack, indeholdende gyldne hits fra senhalvfemserne som ’Den første gang’, ’Min helt alene’ og ’I nat står tiden stille’, der nu relanceres til musicalversionen. Filmmusikken krydres med store danske 80’er og 90’er hits.

Innocent Blood står selv på scenen og spiller live til alle forestillinger.

Læs mere om KÆRLIGHED VED FØRSTE HIK! – THE MUSICAL på www.hikmusical.dk

Med venlig hilsen
Have Kommunikation
Tlf. 33252107

Kontakt:
Michael Feder, mobil: 22434942, mail: michael@have.dk

Fakta om KÆRLIGHED VED FØRSTE HIK! - THE MUSICAL

Rolleliste:

  • Sofie Lassen-Kahlke: Anja
  • Robert Hansen: Viktor
  • Joachim Knop: Peter
  • Karl Bille: Torkild
  • Og mange flere

Det kreative hold:

  • Instruktør: Peter Langdal
  • Manuskript: Søren Frellesen
  • Scenograf: Rikke Juellund
  • Kapelmester: Joakim Pedersen
  • Live-orkester: Innocent Blood
  • Executive Kreativ Producent: Thomas Langkjær
  • Producenter: Langkjær Entertainment og Live Nation i samarbejde med Black Box Theatre

Premiere:

  • 20. september 2018 i Tivolis Koncertsal

Spilleperiode:

  • København: Koncertsalen, Tivoli (20. september – 7. oktober 2018 ). Billetbestilling: Billetnet.dk eller tlf. 70 15 65 65.
  • Vejle: Vejle Musikteater (2. – 8. november 2018). Billetbestilling: www.vejlemusikteater.billetten.dk
  • Esbjerg: Musikhuset Esbjerg (9.-10. november 2018). Billetbestilling: www.mhe.dk og tlf. 76 10 90 10.
  • Odense: Odeon (13.-15. november 2018). Billetbestilling: Ticketmaster.dk
  • Aalborg: Aalborg Kongres & Kultur Center (27. november – 1. december 2018). Billetbestilling: www.akkc.dk og tlf. 99 35 55 66.
  • Holstebro: Musikteatret Holstebro (5.-9. december 2018). Billetbestilling: Billetten.dk, www.musikteatret.dk eller tlf. 96 11 79 79.

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark