Gå til indhold
Iben Hjejle og Signe Lindkvist bliver værter for Bodilprisen 2019 på Stærekassen lørdag den 2. marts

Pressemeddelelse -

Iben Hjejle og Signe Lindkvist bliver værter for Bodilprisen 2019 på Stærekassen lørdag den 2. marts

De nominerede offentliggøres fredag den 11. januar

Den prestigefyldte filmpris Bodilprisen bliver i år overrakt lørdag den 2. marts på Stærekassen i København. Her vil Danske Filmkritikere hylde filmårets dygtigste fra ind- og udland. Duoen fra podcasten Sitter, skuespiller Iben Hjejle og tv-vært Signe Lindkvist, vil være værter for den festlige aften. Samtidig kan Danske Filmkritikere i dag offentliggøre, at der bliver indstiftet en ny pris: Blockbuster Talentprisen, som vil blive givet til et nyt talent, der har markeret sig særligt inden for det seneste filmår.

Et begrænset antal billetter bliver sat i salg mandag den 7. januar via Billetlugen, mens årets nominerede til Danmarks ældste filmpris vil blive offentliggjort fredag den 11. januar.

Lørdag den 2. marts 2019 kl. 20.00 uddeler Danske Filmkritikere traditionen tro Danmarks ældste filmpris, Bodilprisen, ved et storslået gallashow i København. I år finder prisuddelingen sted i de klassisk smukke omgivelser i Stærekassen ved Kongens Nytorv. Hvem der er i spil til årets priser, bliver afsløret fredag den 11. januar.

Det ligger dog allerede fast, hvem der skal føre gæsterne igennem den magiske aften. Årets værter bliver nemlig skuespiller Iben Hjejle og tv-vært Signe Lindkvist, som til daglig har podcasten Sitter sammen. Ledsaget af livemusik vil de sørge for en underholdende og behagelig aften i filmens tegn.

Iben Hjejle og Signe Lindkvist udtaler:

Vi holder kæmpe meget af den danske filmbranche og ikke mindst af den hårde stab af danske filmkritikere. Og der findes jo intet bedre i verden, end at drille dem, man elsker. Så det glæder vi os vildt meget til at gøre til Bodilfesten. Bodilprisen er jo Danmarks ældste filmpris og også dem med den flotteste statuette – og at festen så skal holdes på et så mondænt sted som på Stærekassen, gør ved gud ikke vores forventninger mindre. Det kan kun blive en kæmpe flot aften - særligt hvis vi kan holde Tommy Kenter væk fra kagebuffeten.

Ny pris til filmens talenter
I år indstifter Danske Filmkritikere en ny pris: Blockbuster Talentprisen, som er blevet til i samarbejde med streamingtjenesten Blockbuster. Formålet med den nye pris er at sætte fokus på talenterne i dansk film.

Blockbuster Talentprisen går til et nyt talent, som har gjort sig særligt bemærket inden for det seneste filmår. Prisen kan altså gå til alt fra skuespillere og instruktører til klippere, fotografer og scenografer. Eneste krav er, at man skal være et nyt, markant talent inden for dansk film.

Formand for Danske Filmkritikere, Nanna Frank Rasmussen, siger om den nye pris:

Vi er glade for at kunne præsentere en talentpris i samarbejde med Blockbuster, for dansk film holder kun sit flotte niveau, hvis vi bliver ved med at udvikle og sætte pris på nye talenter. Danske Filmkritikere vil gerne hylde dem, der har gjort sig markant bemærket i det forgange år, og som giver os stort håb for fremtiden

Billetsalget til Bodilprisen 2019 starter mandag den 7. januar. Der er et begrænset antal billetter til salg via Billetlugen. Billetter koster 495 kr. + gebyr.

For mere information se www.bodilprisen.dk


Om Bodilprisen
Danske Filmkritikeres Bodil – en af Europas ældste filmpriser – uddeles en gang om året ved en stor gallafest. Bodilfestens indhold kan variere, men har de sidste mange år budt på underholdning, fejring af de nominerede film og stjerner, den berømte Bodilkage, mad og drikke og ikke mindst overrækkelse af Bodilpriserne.

Der uddeles sædvanligvis priser til bedste danske film, bedste mandlige hovedrolle, bedste kvindelige hovedrolle, bedste mandlige birolle, bedste kvindelige birolle, bedste manuskript samt bedste dokumentarfilm, bedste amerikanske film og bedste ikke-amerikanske film. Udover disse priser uddeler Danske Filmkritikere Fotografprisen, en Sær-Bodil for en af årets væsentlige indsatser samt en Æres-Bodil til en person, der gennem årene har markeret sig betydningsfuldt.

Bodil-priser:

  • Bedste danske film
  • Bedste kvindelige hovedrolle
  • Bedste mandlige hovedrolle
  • Bedste kvindelige birolle
  • Bedste mandlige birolle
  • Bedste ikke-amerikanske film
  • Bedste amerikanske film
  • Bedste fotograf
  • Bedste dokumentar
  • Bedste manuskript
  • Årets Sær-Bodil
  • Årets Æres-Bodil

Samt Henning Bahs-prisen, som går til den bedste scenograf, og Blockbuster Talentprisen, der gives til et særligt talent inden for dansk film.

Bestyrelsesmedlemmer i Danske Filmkritikere:

Nanna Frank Rasmussen (formand)
Jacob Ludvigsen
Christian Monggaard 
Eva Novrup Redvall
Maria Månson
Ann Lind Andersen

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Gitte Nikolajsen

Gitte Nikolajsen

Pressekontakt Rådgiver PR & Kommunikation +45 41 42 62 82

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Emma Gerlund

Emma Gerlund

Pressekontakt Projektassistent 61728521
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Stine Søgaard Røhe

Stine Søgaard Røhe

Pressekontakt Projektassistent 50587303
Maya Fernel

Maya Fernel

Pressekontakt Projektassistent 40153551

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark