Gå til indhold
Sergei Sviatchenko: Gentle Double Melody of Nature_2019
Sergei Sviatchenko: Gentle Double Melody of Nature_2019

Pressemeddelelse -

International collagekunstfestival vil revitalisere Viborgs historiske bymidte

I Viborg rykker en helt ny festival ind i butiksvinduerne og handelsstræderne. Som det første sted i verden kan Viborg med LESS Festival of Contemporary Collage Art præsentere et samlet program af internationalt anerkendte collagekunstnere. Festivalen har en klar ambition: Bymidten skal revitaliseres – helt i tråd med Erhvervsministeriets netop lancerede initiativ.

Den 24. august lancerede Erhvervsministeriet sit nye ’partnerskab for levende bymidter’, som har til formål at sætte fokus på fastholdelsen af levende bymidter i Danmarks mange mindre og mellemstore byer – særligt i lyset af nethandelen, som medfører tomme butikslokaler og øget risiko for tomme bymidter.

”Levende og attraktive bymidter er naturlige samlingspunkter for både erhvervsdrivende og borgere, og det skal de blive ved med at være,” lyder meldingen fra ministeriet.

I Viborg tager LESS Festival of Contemporary Collage Art, som finder sted fra den 18. september til den 4. november, hånd om præcis denne udfordring – med en eksplicit ambition om at revitalisere Viborgs historiske bymidte.

Festivalen har til formål at skabe nye mødesteder for byens borgere og besøgende. Dermed er LESS et levende bidrag til diskussionen om, hvad der kan og bør ske med midten af Danmarks mindre og mellemstore byer.

Refleksioner i pandemiens skygge

Specifikt præsenterer LESS ti kunstnere, som hver især vil give deres bud på, hvordan kunst kan omdanne vores visuelle, bymæssige og mentale landskaber. Viborg kan desuden bryste sig af at være det første sted i verden til at præsentere et samlet program af internationalt anerkendte collagekunstnere.

Temaet for festivalen er ’NUTOPIA’, og projektleder Lars Hamann fortæller følgende om, hvad man kan forvente sig:

”Med dette tema inviterer LESS til nye refleksioner over vores virkelighed i pandemiens skygge. Når vores civilisations tektoniske plader skifter, har vi brug for plads til at overveje, hvordan naturen og samfundet bærer os – og omfavne det faktum, at kunst giver os formål og forbindelse til hinanden, især i de mest udfordrende tider.”

I de to uger, som festivalen varer, bliver Viborg således forvandlet af collagekunsten og vil byde på mange forskellige typer af udstillinger – herunder i butiksvinduer, i ’pop-up’-gallerirum, på arkitektoniske facader og i form af offentlige installationer.

Kunstnere fra Cartier, Dior og Stella McCartney

Denne radikale nye tilgang til udstilling er skabt af LESS’ kunstneriske leder, den anerkendte dansk-ukrainske collagekunstner og tidligere arkitekt, Sergei Sviatchenko, og den udnytter hele byen som udstillingsrum på en måde, der forbinder de arkitektoniske strukturer med det bedste af vores samtids collagekunst.

Flere af de kunstnere, som deltager i LESS, har arbejdet for store anerkendte modehuse som Cartier, Dior og Stella McCartney.

Stedspecifikke installationer spredes rundt i byens middelalder-labyrintiske gader af en lang række kunstnere, og Sviatchenko selv præsenterer Gentle Double Melody of Nature, som er en hyldest til den danske guldalder- og landskabsmaler, P.C. Skovgaard.

De tolv deltagende kunstnere er:

  • Penny Slinger (UK/USA)
  • Sergei Sviatchenko [DK/UA],
  • Nico Krijno [SA],
  • K Young [UK],
  • Lucia Pizzani [BR/UK],
  • James Springall [UK],
  • Juliet Casella [FR],
  • Donnachie & Simionato [AUS],
  • Annika Bu Kliewer [GER/UK],
  • DR. ME [UK],
  • Kirsten Otzen Keck [DK],
  • Noriko Okaku [JP/UK].

LESS er støttet af Viborg kommune, Østjysk Vækstbånd, Den Jyske Kunstfond, Region Midtjylland og en lang række erhvervsvirksomheder fra Viborg.

Med venlig hilsen
HAVE A/S

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

  • Stine Albrechtsen

    Stine Albrechtsen

    Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus
  • ©PennySlinger_Bouquet_1976.jpg
    ©PennySlinger_Bouquet_1976.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1642 x 2362, 6,59 MB
    Download
  • ©Nico Krijno_Lockdown Collages 2020_01.jpg
    ©Nico Krijno_Lockdown Collages 2020_01.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2543 x 3500, 6,67 MB
    Download
  • ©SergeiSviatchenko_GentleDoubleMelodyofNature_2019_02.jpg
    ©SergeiSviatchenko_GentleDoubleMelodyofNature_2019_02.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1754 x 2362, 5,6 MB
    Download