Gå til indhold
Jane Sandberg. Fotograf: Nana Reimers
Jane Sandberg. Fotograf: Nana Reimers

Pressemeddelelse -

Jane Sandberg indtræder i bestyrelsen for HAVE Kommunikation & PR

Hun er både kendt som museumsdirektør for ENIGMA og som en af Danmarks skarpeste kulturdebattører. Nu bliver Jane Sandberg en del af bestyrelsen i HAVE Kommunikation & PR.

Jane Sandberg har haft en karriere i det danske kunst- og kulturliv, som de færreste kan matche. Hun begyndte karrieren tilbage i 1990 som projektmedarbejder på Den Hirschsprungske Samling.

På vejen frem mod sin nuværende position som museumsdirektør for ENIGMA har hun bl.a. været ansat hos Gl. Strand, Thorvaldsens Museum, Trapholt og Akademisk Arkitektforening, ligesom hun er medstifter af festivalen Golden Days.

Parallelt hermed har hun markeret sig som en af Danmarks skarpeste kulturdebattører via sine klummer i Berlingske og Kristeligt Dagblad. Desuden sidder hun i juryen for flere prisuddelinger og i bestyrelsen for bl.a. Concerto Copenhagen og Trapholt.

Nu indtræder hun også i bestyrelsen for HAVE Kommunikation & PR.

Direktør Michael Feder udtaler:

  • Vi er stolte over, at en så erfaren og kompetent kulturprofil som Jane Sandberg har takket ja til at være med i vores bestyrelse. Der sker ufatteligt meget spændende både i dansk kommunikation og kulturliv lige nu, og derfor får vi brug for en kapacitet som Jane, der med sit strategiske blik, store erfaring og stærke netværk kan hjælpe os videre i den blomstrende udvikling, vi oplever lige nu.

Jane Sandberg udtaler selv:

  • I en tid, hvor kulturbranchen som aldrig før har brug for nye forretningsmodeller og for at tænke nyt, vil kommunikation og strategi blive et af de vigtigste styringsredskaber branchen skal gøre brug af. Derfor glæder jeg mig meget til at træde ind i HAVE Kommunikation & PRs bestyrelse.

I HAVE Kommunikation & PRs bestyrelse sidder i forvejen erhvervsmanden Ulrik Bülow (formand), advokat Judy Jacobsen, digital kommunikationsekspert Benjamin Rud Elberth samt grundlægger og ejer Christian Have.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst:
Michael Feder · michael@have.dk · 2243 4942

Om HAVE Kommunikation & PR

HAVE Kommunikation & PR er landets førende kommunikationsbureau inden for kultur og underholdning. Firmaet sidder med pressekampagner og rådgivning for en lang række af landets førende kulturinstitutioner, festivaler, museer, tv-stationer, teatre og filmselskaber. I de senere år har HAVE Kommunikation & PR også lagt mange kræfter og ressourcer i den overordnede udvikling af det samlede danske kulturliv.

Det gælder ikke mindst i form af konferencen Vækst med Kultur, som produceres og afvikles i samarbejde med Dansk Erhverv. Hertil kommer Danmarks kulturformidlingspris, Artbeat Prisen, som HAVE og Spar Nord Fonden er fælles afsendere på.

Endelig står virksomheden også bag såvel sit eget nyhedsmedie for scenekunst, Teaternyheder.dk, samt et stigende antal tv-produktioner – herunder Christian Haves populære talkshow KulturHave og kulturguiden Kulturpulsen, der begge produceres i samarbejde med dk4.

Emner

Kategorier

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark