Gå til indhold
JESUS CHRIST SUPERSTAR tilføjer et ekstra show i Royal Arena

Pressemeddelelse -

JESUS CHRIST SUPERSTAR tilføjer et ekstra show i Royal Arena

Grundet stor efterspørgsel åbner Danmarks Underholdningsorkester for et ekstra show lørdag den 11. september kl. 16. Mange publikummer har allerede sikret sig billet til den storslåede koncertudgave af rockoperaen JESUS CHRIST SUPERSTAR i Royal Arena. Nu får endnu flere mulighed for at opleve det stjernespækkede cast – med blandt andre de internationale musicalstjerner Ricardo Afonso og Cavin Cornwall og prominente navne som Fallulah og Martin Brygmann – fremføre Tim Rice og Sir Andrew Lloyd Webbers legendariske sange.

Til september kan publikum få en musikalsk oplevelse i verdensklasse, når Danmarks Underholdningsorkester opfører JESUS CHRIST SUPERSTAR i en helt ny arenaopsætning.
Grundet den store efterspørgsel til koncertudgaven fredag den 10. september 2021 åbnes der nu for en ekstra koncert lørdag den 11. september klokken 16:00 i Royal Arena. Nu får endnu flere mulighed for at opleve årets største musicalkoncert, der opføres af et stjernecast med blandt andre den internationale musicalstjerner Ricardo Afonso i spidsen i rollen som Judas.

Årets største musicalkoncert på engelsk
Akkompagneret af Danmarks Underholdningsorkester under ledelse af Andreas Vetö fremføres koncerten på engelsk med vokale toppræstationer og stærke, personlige fortolkninger. Foruden Ricardo Afonso vil publikum opleve et gensyn fra Danmarks Underholdningsorkesters anmelderroste 50 års jubilæumskoncert med anerkendte navne som Fallulah i rollen som Maria Magdalene, Martin Brygmann som Kong Herodes og Christoffer Brodersen som Jesus fortolke Jesus’ sidste dage set gennem antihelten Judas’ øjne.

Med Andreas Vetö ved dirigentstokken fyrer Danmarks Underholdningsorkester op for ikoniske numre som Everything’s Alright, Heaven On Their Minds og Superstarmed mere end 30 musikere på scenen, der akkompagneres af et 25-personer stort kor fra musicalensemblet Teatret Gorgerne.

Det bliver årets største musicalkoncert, når de mere end 60 medvirkende indtager Royal Arena i et spektakulært lysdesign af Sune Verdier med iscenesættelse af René Vinther Pedersen.

Handlingen i JESUS CHRIST SUPERSTAR
JESUS CHRIST SUPERSTAR er en rockopera af Sir Andrew Lloyd Webber med tekst af Tim Rice. Musicalen blev første gang opført på Broadway i 1971 og havde året efter premiere i London. Forestillingen handler om Jesus’ sidste tid på Jorden og fortælles primært fra disciplen Judas’ synspunkt. Forestillingens omdrejningspunkt er relationen mellem Judas og Jesus, men rummer samtidig et trekantsdrama mellem Jesus, Judas og Maria Magdalene.

Koncertdato i Royal Arena

  • 10. september 2021 kl. 20.00
  • 11. september 2021 kl. 16.00

Billetter kan købes på www.underholdningsorkester.dk

Se trailer for rockoperaen i Royal Arena her:

https://youtu.be/7bj-CaEqYFg

Med venlig hilsen
HAVE A/S

For yderligere, kontakt:
Amalie Hermansen // amalie@have.dk// 21 79 33 82
Amalie Søndergaard // amalie.sondergaard@have.dk // 28 58 81 50

Fakta om JESUS CHRIST SUPERSTAR

Det kreative hold
Dirigent: Andreas Vetö
Iscenesættelse: René Vinther Pedersen
Lysdesign: Sune Verdier
Producent: Danmarks Underholdningsorkester

Medvirkende
Judas: Ricardo Afonso
Maria Magdalene: Fallulah
Jesus: Christoffer Brodersen
Kong Herodes: Martin Brygmann
Pilatus: Bjørn Fjæstad
Caiaphas: Cavin Cornwall
Simon: Tim Schou
Annas: Martin Preisler
Peter: Anders Ørsager
Kor: Teatret Gorgerne

Om Danmarks Underholdningsorkester
Danmarks Underholdningsorkester har eksisteret som landets eneste musikerejede orkester siden 2015. Dets rødder strækker sig mere end 80 år tilbage til grundlæggelsen i 1939. Orkestret har opnået bred international anerkendelse igennem samarbejdet med chefdirigent Adam Fischer og har samtidig bevaret en skarpsleben populærmusikalsk profil. Danmarks Underholdningsorkester binder Danmark sammen med store musikalske oplevelser, insisterer på musikkens sociale relevans og er dybt engageret i talentudvikling, formidling og udvikling af nye koncertformater.

Profiler

Ricardo Afonso
Ricardo Afonso er portugisisk sanger, sangskriver og skuespiller bosat i England. Han har medvirket i en lang række teaterforestillinger og musicals i Storbritannien, som f.eks. Carmen the Musical, Thriller Live og We Will Rock You-opsætningen i forbindelse med de olympiske lege i London i 2012. Ricardo Afonso indtager rollen som Judas i JESUS CHRIST SUPERSTAR – en rolle, han også tidligere har spillet i musicalopsætningen i Barbican Centre i London.

Fallulah
Sangerinden Fallulah med det borgerlige navn Maria Christina Apetri fik sit brede gennembrud i 2010 med hittet ”Out of It”, der var temasangen til DR’s komedieserie ”Lykke”, og samme år modtog hun platin for sit debutalbum ”The Black Cat Neighbourhood”. Den 34-årige dansk-rumænske sangerinde har siden udgivet en række albums og singler, der har turneret verden rundt, ligesom hun også står bag den feministiske græsrodsbevægelse Hej Søster, der bl.a. består af en festival og en podcast for at skabe et fællesskab for kvindelige artister, hvor man løfter og støtter hinanden.

Christoffer Brodersen
Christoffer Brodersen er uddannet på Det Danske Musicalakademi. Han har stor erfaring fra adskillige musicals og teaterkoncerter, som f.eks. Chess (2011 og 2014), We Will Rock You (2017) og Den Evige Ild (2020). Christoffer har desuden turneret verden rundt som en del af den prisvindende vokalgruppe Basix, ligesom han har været solist ved koncerter hos bl.a. Den Kongelige Livgardes Musikkorps.

Martin Brygmann
Martin Brygmann er en anerkendt komiker, skuespiller, komponist og musiker. Han er særlig kendt for sin succes med Lex & Klatten og Det Brune Punktum, men har også markeret sig som skuespiller i en perlerække af film, TV-serier og musicals. Det tæller bl.a. musicals som Shrek the musical, Hairspray og Terkel – The Motherfårking Musical. Han er derudover udnævnt af KODA som den mest spillede danske kunstner på radio i 15 år med megahittet Vent på mig, har vundet fire danske Grammy’er og udgivet albummet Bates Delight, der bl.a. er indspillet med Danmarks Underholdningsorkester.

Bjørn Fjæstad
Bjørn Fjæstad er sanger, sangskriver og skuespiller, og han er bl.a. stifter og sanger i bandet Baal. Han har desuden markeret sig som skuespiller i talrige film, TV-serier og teaterkoncerter, som f.eks. Det Danske Teaters opsætning af Midt om natten og i teaterkoncerter og musicals som Gasolin’ Teaterkoncert, Beethoven Teaterkoncert og Aarhus Teaters opsætning af Bowies musical Lazarus.

Cavin Cornwall
Cavin Cornwall er engelsk skuespiller, der indtager rollen som ypperstepræsten Caiaphas – en rolle, han tidligere har spillet i en opsætning af musicalen i London, og som han modtog en Best Supporting Actor Award for ved Black British Theatre Awards i 2019. Han har desuden medvirket i bl.a. Star Wars-filmene The Force Awakens (2015) og The Last Jedi (2017).

Tim Schou
Tim Schou er bl.a. manden bag P4 hittet “Acapella”, men er efterhånden også kendt som den danske musikvagabond, der solgte sin lejlighed i 2014 og siden har rejst verden rundt, skrevet sange og givet koncerter. I 2020 er det udover 10 uger i top100 på den danske radio chart, med seneste udspil “Where You Are”, bl.a. blevet til en liveoptræden i Go’ Morgen Danmark, en tv-serie på DR3 og en soloturné rundt på de danske spillesteder i efteråret. I april 2021 udgav Tim sit debutalbum som solokunstner, der bl.a. høstede 5/6 stjerner i det danske musikmagasin GAFFA.

Anders Ørsager
Anders Ørsager er sanger og vocal coach. Han er medlem af vokalgruppen Basix, der flere gange har vundet den internationale CARA-award, ligesom han har været vocal coach for utallige musicalopsætninger som f.eks. Matador, Mozart og Flashdance. Han har desuden også selv stået på scenen tidligere – bl.a. Hairpå Betty Nansen Teatret, der spiller for fulde huse i Danmark og på Theatre Mogador i Paris.

Martin Preisler
Martin Preisler er sanger, sangskriver og skuespiller, der har turneret land og rige rundt med forskellige bands – bl.a. som en del af Jan Glæsels Orkester, ligesom han også optræder med eget band. Han har desuden høstet stor anerkendelse for sine præstationer i en lang række musicals, som f.eks. The Who’s Tommy, The Musical og Demokraten, optrådt med DR Big Band og lagt stemme og musik til en lang række sange og musikstykker på diverse tegneserier og film.

Emner

Kategorier

Kontakt

Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark