Gå til indhold
John Fogerty, M.I.A. og Grimes til Heartland. I alt 11 nye navne til musikprogrammet.

Pressemeddelelse -

John Fogerty, M.I.A. og Grimes til Heartland. I alt 11 nye navne til musikprogrammet.

Heartland offentliggør i dag 11 nye navne til musikprogrammet, heriblandt Creedence Clearwater Revival-ikonet John Fogerty, popmusikkens rebelske outsidere M.I.A. og Caroline Polachek, et audiovisuelt dj-set af selveste Grimes, samt store danske navne som Trentemøller og Benjamin Hav. Derudover tilføjes L’Impératrice, Spellling, Billie Marten, Dopha og Joyce.

Se den samlede liste af offentliggjorte artister nedenfor.

Heartland finder sted den 2.–4. juni 2022 med et program, der kombinerer live-samtaler og samtidskunst med det bedste fra musik- og madscenen i de fantastiske omgivelser ved slotshaverne omkring Egeskov på Fyn. Det endelige festivalprogram offentliggøres i 2022, men i dag løfter Heartland sløret for 11 nye navne til musikprogrammet, der består af allerede offentliggjorte Pet Shop Boys, Lindsey Buckingham, Cat Power med flere.

“Med dagens annoncering kan vi for alvor begynde at se frem til igen at mødes omkring de store musikoplevelser på Egeskov – som vi i den grad har savnet de seneste år. Det er i festivalens kerne at præsentere et spændende, internationalt line-up, og jeg er meget glad for, at vi i dag kan præsentere så stærke tilføjelser til programmet, der uden tvivl kommer til at give publikum noget, de kan synge med på, fordybe sig i og ikke mindst feste til,” fortæller direktør og musikchef Ulrik Ørum-Petersen.

Store internationale navne præger programmet på Heartland
John Fogerty gjorde sig i den grad fortjent til en plads i sangskrivernes Hall of Fame for sit virke som forsanger i det legendariske amerikanske blues- og rockband Creedence Clearwater Revival, der i slut-60'erne og start-70'erne havde enorm succes med evergreens som 'Bad Moon Rising', 'Down On The Corner', ’Have You Ever Seen The Rain’ og 'Proud Mary'. Siden CCR blev opløst i 1972, har John Fogerty haft en lige så imponerende solokarriere og udsendt en stribe soloalbum. Blandt mange højdepunkter er det selvbetitlede album John Fogerty fra 1975, der indeholdt den løsslupne ‘Rockin’ All Over The World’ og klassikeren Centerfield fra 1985, der for alvor cementerede hans status som soloartist. Fogerty, der er kendt for sin kompromisløse perfektionisme, er nu klar til at fremføre sit legendariske bagkatalog og ny musik, når han for første gang besøger Heartland i 2022.

Popmusikkens rebelske outsider gæster ligeledes festivalen. Med et helt nyt album fortsætter M.I.A. sin unikke og banebrydende stil, hvor hun slap. Siden 2005, hvor M.I.A. debuterede med albummet Arular, der satte helt nye standarder for, hvordan popmusik i 2000’erne kunne lyde, har hendes musik, kunst og tid som offentlig debattør og provokatør været definerende gennem næsten to årtier. I dag er den tamilske kunstner endnu mere utæmmelig end nogensinde før!

Canadiske Claire Boucher går under kunstnernavnet Grimes, hvor hun blander rockabillyrytmer med tegnefilmsæstetik. Fremtidsdronningen Grimes kommer til at spille op til en dansefest uden lige, når hun i bedste stil spiller et hybrid dj-set, der vil fungere som en rejse ind i hendes kreative musikalske univers på tværs af genrer og stilarter.

Der er gået to år siden amerikanske Caroline Polachek tog verden med storm med sit album Pang, nu er hun aktuel med singlen ‘Bunny Is A Rider’ og tilføjes listen af internationale navne til Heartland sammen med franske L’Impératrice, britiske singer-songwriter Billie Marten og eksperimentel popmusik fra Oakland i Californien med Spellling.

Nye, danske talenter og beundrede kendinger
Blandt de danske højdepunkter er Trentemøller, der gæster Heartland med liveband og ny musik i forbindelse med udgivelsen af sit kommende album Memoria. Anders Trentemøller er længe blevet hædret og beundret for sine ekstraordinære melodiøse kompositioner og frodige lydlandskaber. Hans kommende album fortsætter denne tradition og udforsker samtidigt nyt terræn ved at undersøge dikotomien mellem lys og mørke. Trentemøller har turneret verden over med sine spektakulære shows, og nu gæster han Heartland med liveband og ny musik.

Det er især de danske talenter, der stråler igennem offentliggørelsen, hvor blandt andre danske Joyce pryder med sine energiske rocksange, der har fået både anmeldere og publikum til at klappe af begejstring over den store og til tider pompøse lyd. Det unge band udgiver nyt album i 2022, som bliver opfølgeren på succesen Formskifter fra 2020.

Danske Dopha har haft en imponerende start på sin karriere. Først blev hun tildelt Årets Talentpris ved Carl Prisen, nomineret til en Steppeulv for singlen ’The Game’, og så sent som i weekenden var hun nomineret som Årets Nye Livenavn ved DMA. Med denne flyvende start har den unge talentfulde artist cementeret navnet Dopha på den danske musikscene. Hun er tryllebindende live, hvor musikken får et rockudtryk, der passer perfekt til hendes nærværende energi og fantastiske vokal.

Den danske rapper Benjamin Hav gæster ligeledes Heartland til sommer sammen med Familien, som består et nøje udvalg af de dygtigste musikere i Danmark.

Dagens offentliggørelse til Heartland 2022
John Fogerty
M.I.A.
Grimes DJ
Caroline Polachek
Trentemøller
L’Impératrice
Benjamin Hav & Familien
Spellling
Billie Marten
Dopha
Joyce

Flere offentliggørelser på vej
Med dagens offentliggørelse tæller musikprogrammet nu 18 stærke navne. De kommende uger og måneder vil der løbende blive offentliggjort flere navne inden for både MUSIC, ART, TALKS og FOOD, der kan opleves på Heartland 2022. Festivalen finder sted fra torsdag den 2. juni til lørdag den 4. juni ved Egeskov Slot på Midtfyn.

BILLETSALG
Partoutbillet: 1.950 DKK ekskl. gebyr
Partoutbillet, børn (6-12 år): 650 DKK ekskl. gebyr
Partoutbillet, børn (0-5 år): 25 DKK ekskl. gebyr
Et begrænset antal endagsbilletter bliver sat i salg på et senere tidspunkt.

OVERNATNINGSTILBUD
Campingpas (v. eget telt, iglotelt, tenthouse eller caravan): 200 DKK ekskl. gebyr
Opslået iglotelt (2 pers.): 800 DKK ekskl. gebyr
Tenthouse (2 pers.): 2.150 DKK ekskl. gebyr
Caravanpas (uden strøm): 950 DKK ekskl. gebyr
Strøm til caravanpas: 800 DKK ekskl. gebyr
(Udsolgt) Mini Lodge (2 pers.): 5.955 DKK ekskl. gebyr
Boutique Tent (2-4 pers.): 5.955 DKK - 7.955 DKK ekskl. gebyr
Billetlink: www.heartlandfestival.dk

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

Kontakt
Presseansvarlig – HAVE Kommunikation & PR:
Peter Pishai Storgaard // peter@have.dk // 28 49 33 86
Anja Linnet // anja@have.dk // 22 65 53 48

Heartland:
Direktør: Ulrik Ørum-Petersen // ulrik@livenation.dk
Udviklings- og programdirektør: Janne Villadsen // janne@heartlandfestival.dk

Om Heartland
Heartland er en kulturfestival, der præsenterer et internationalt program sammensat af fire søjler: MUSIC, ART, TALKS og FOOD. Her kombineres live-samtaler og samtidskunst med det bedste fra musik- og madscenen og finder sted i slotsparken ved Egeskov Slot på Fyn.

Heartland finder sted næste gang d. 2. – 4. juni 2022.
Mere info om Heartland kan findes på www.heartlandfestival.dk

Heartland på de sociale medier
Facebook: www.facebook.com/heartlandfestivaldk
Instagram: @heartlandfestivaldk
Twitter: @heartlanddk
YouTube: Heartland Festival

Heartland er støttet af:
Faaborg Midtfyn Kommune
Udvikling Fyn
Albani

Emner

Kategorier

Kontakt

Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark