Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Julehjælp: Dansk Folkehjælp må afvise knap 4.000 familier

Det sker til trods for, at organisationen igen i år sætter ny indsamlingsrekord. I alt er der indsamlet 14,7 millioner kroner, hvilket er nok til at give Julehjælp til 11.332 familier.

  • 15.239 familier har søgt om julehjælp hos Dansk Folkehjælp i 2018, og organisationen har modtaget mere end 45.000 henvendelser.
  • Den 29. november 2018 samlede en række erhvervs- og mediepersonligheder 11,1 mio. kroner ind til årets julehjælp - en betragtelig forbedring af sidste års rekord.
  • Julehjælpen bliver uddelt af Dansk Folkehjælps lokalafdelinger fra den 15. til 23. december landet over.

Ny stigning i antallet af ansøgningerI samarbejde med Ekstra Bladet har Dansk Folkehjælp de seneste 12 år hjulpet danskere, der ikke har råd til at holde en ordentlig jul for deres børn. I næsten alle årene er antallet af ansøgere steget. Således modtog Dansk Folkehjælp i år 15.239 ansøgninger om hjælp, hvilket er 1.000 flere end sidste år.

Det høje antal ansøgere er desværre ikke overraskende. En nylig rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 64.500 børn i Danmark lever under fattigdomsgrænsen - en svær start, der kan have alvorlige konsekvenser senere i livet.

I år har Dansk Folkehjælp indsamlet 14,7 mio. kroner ind til fattige familiers jul og kan dermed give madvarer og gavekort til legetøj og sportstøj til i alt 11.332 familier. Samlet set betyder det, at 31.404 børn og voksne modtager Julehjælp fra Dansk Folkehjælp i 2018.

Generalsekretær Klaus Nørlem siger:
”Vi er i Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladet glade for, at vi igen kan hjælpe rekordmange familier til en god jul, men også ærgerlige over, at der er familier, som kommer til at gå forgæves. Vi har samlet set løftet indsamlingen, og det lader sig kun gøre, fordi mange private og ikke mindst virksomheder og fonde på flotteste vis har hjulpet os til at hjælpe endnu flere familier i 2018. En anden om end trist rekord, som sættes i år, er antallet af henvendelser og ansøgninger om Julehjælp. Det kom desværre til at gå fuldstændig som forudsagt i begyndelsen af november, og det kommer ikke bag på os, nu hvor konsekvenserne af seneste kontanthjælpsloft er fuldt indfaset.”

FAKTA OM JULEHJÆLP NATIONALT I PERIODEN 2008 – 2018
Uddelte julepakker:

  • 2008 = 1.485
  • 2009 = 2.440
  • 2010 = 4.100
  • 2011 = 4.900
  • 2012 = 4.000
  • 2013 = 4.900
  • 2014 = 5.000
  • 2015 = 5.400
  • 2016 = 9.100
  • 2017 = 9.540
  • 2018 = 11.332

Indsamlede beløb:

  • 2008 = 1,8 mio. kr.
  • 2009 = 3,3 mio. kr.
  • 2010 = 5,6 mio. kr.
  • 2011 = 7,0 mio. kr.
  • 2012 = 6,7 mio. kr.
  • 2013 = 7,0 mio. kr.
  • 2014 = 7,15 mio. kr.
  • 2015 = 7,72 mio. kr.
  • 2016 = 12 mio. kr.
  • 2017 = 12,4 mio. kr.
  • 2018 = 14,7 mio. kr.

FAKTA OM DETTE ÅRS ANSØGERE TIL DANSK FOLKEHJÆLPS JULEHJÆLP
Dansk Folkehjælp har igen i år stillet ansøgerne en række spørgsmål om deres dagligdag og økonomiske situation.

  • 96% af ansøgerne har sværere ved at klare dagligdagen efter et fald i indtægt
  • 90% af ansøgernes børn har mangler i hverdagen efter fald i forældrenes indtægt
  • 89% af ansøgerne til årets julehjælp er kvinder
  • 77% af ansøgerne har uddannelse til og med folkeskoleniveau
  • 60% af ansøgerne har haft ufaglært arbejde
  • 54% af ansøgerne har været uden for arbejdsmarkedet i tre år eller længere

Se mere på https://ansogning.folkehjaelp.dk/julehjaelp-statistik/

Fakta om Julehjælpen
Julehjælpen har en samlet værdi af 1.500 kr. pr. familie og består af:

  • Kolonialvarekurv til værdi á 500 kr.
  • 1 x gavekort til børnene til legetøj til værdi á 500 kr.
  • 1 x gavekort til børnene til sportstøj til værdi á 500 kr.

Julehjælpen uddeles af Dansk Folkehjælps frivillige.

Familierne, der modtager Julehjælp, skal være enlige forsørgere på overførselsindkomst jf. ansøgningsskemaet og have hjemmeboende børn under 18 år. Alle ansøgninger bliver verificeret af de sociale myndigheder i ansøgerens bopælskommune.

Med venlig hilsen
Dansk Folkehjælp

For interview og yderligere oplysninger:
Kristina Sindberg // Pressekontakt // Have Kommunikation // 2486 0184
Peter Pishai Storgaard // Pressekontakt // Have Kommunikation // 2849 3386
Klaus Nørlem // Generalsekretær // Dansk Folkehjælp // 2033 0939

Emner

Kategorier

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Gitte Nikolajsen

Gitte Nikolajsen

Pressekontakt Rådgiver PR & Kommunikation +45 41 42 62 82

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Emma Gerlund

Emma Gerlund

Pressekontakt Projektassistent 61728521
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Stine Søgaard Røhe

Stine Søgaard Røhe

Pressekontakt Projektassistent 50587303
Maya Fernel

Maya Fernel

Pressekontakt Projektassistent 40153551

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark