Pressemeddelelse —
Kelis er fredagens hovednavn på Suset 2026
Suset kan i dag afsløre, at verdensstjernen Kelis bliver fredagens hovednavn på festivalen. Det bliver sangerindens første festivalkoncert på dansk jord i 12 år. Dagens offentliggørelse fuldender samtidig musikprogrammet til den tredje udgave af Suset, som finder sted den 21.-22. august på Esbjerg Havn og i Byparken.
Når den amerikanske superstjerne, R&B-sangerinden Kelis, besøger Suset og Esbjerg til sommer, kan man glæde sig til en genrebrydende koncert og naturligvis en perlerække af hits som ”Trick Me”, debutsinglen ”Caught Out There”, Calvin Harris-hittet ”Bounce” og ikke mindst det Grammy-nominerede megahit ”Milkshake”.
Festivaldirektør Tobias Kippenberger glæder sig over, at det er lykkedes at få Kelis på sommerens plakat:
”Vi er meget begejstrede over at kunne præsentere det andet internationale hovednavn og sætte så markant et punktum for årets musikprogram. Kelis er et ikon, der altid har gået sine egne veje med tidløse sange samt fænomenal udstråling og tilstedeværelse. Jeg kan slet ikke vente på at skåle i milkshake på Esbjerg Havn til sommer!”
Dagens offentliggørelse:
Kelis – fredag
Kelis
Kelis Rogers, der er født og opvokset i Harlem, New York, og bedre kendt under blot sit fornavn, blev først for alvor kendt, da hun sang omkvædet på Ol’ Dirty Bastards hit ”Got Your Money”. Herefter fulgte år med sange, der dominerede hitlisterne, og spændende, grænsesøgende musik, hvilket resulterede i millioner af solgte album og talrige top-10-hits.
Hun har udgivet seks album, modtaget Brit, Q og NME Awards og været nomineret til to Grammys. Hendes seneste album, Food, der er indspillet med et liveband og en blæsersektion, skaber en lyd, der er jordnær, rå og soulpræget uden nogensinde at føles retro. Ved udgivelsen blev albummet rost som et af hendes hidtil mest eventyrlystne værker.
Kelis har turneret i alle verdenshjørner, optrådt på alle de store festivaler og delt scene med verdens største stjerner. Som modeikon og muse for designere siden begyndelsen af sin karriere, hyldes hun for en personlig stil, der ofte er lige så kreativ og nyskabende som den musik, hun skaber.
Til sommer vender hun tilbage til Danmark for at give sin første festivalkoncert på dansk jord i 12 år, når hun er fredagens hovednavn på Suset 2026.
Hent pressefoto herog læs meget mere på suset.dk.
Billetter
Billetter til Suset 2026 er nu gået i salg og kan købes på suset.dk/billetter.
Prisen på partoutbilletter udvikler sig over tid og har et begrænset antal billetter i hver priskategori:
PartoutbilletterU25 (i salg fra 27/11/26-21/08/26 eller til udsolgt): 1.360 DKK inkl. gebyrKategori 1 (i salg 27/11/26-30/01/26 eller til udsolgt): 1.495 DKK inkl. gebyrKategori 2 (i salg 30/01/26-30/04/26 eller til udsolgt): 1.595 DKK inkl. gebyrKategori 3 (i salg 01/05/26-31/07/26 eller til udsolgt): 1.695 DKK inkl. gebyr
Kategori 4 (i salg 01/08/26-21/08/26 eller til udsolgt): 1.795 DKK inkl. gebyr
Endagsbilletter: 1.095 DKK inkl. gebyr
Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation
Kontakt
Presseansvarlig - HAVE Kommunikation:
Peter Pishai Storgaard // peter@have.dk// 28 49 33 86
Picasa Askjær Grand // picasa@have.dk// 30 13 88 80
Suset Festival:
Direktør: Tobias Kippenberger // tobias@livenation.dk
Om Suset Festival
Suset er Esbjergs helt egen festival med musikalske superstjerner og kulinariske favoritter på menuen. Her smelter industrihavnens kraner og containere sammen med lyskæder, fest og farver, når nye og gamle venner mødes til fællessang og stammedans i hjertet af byen, mens solen går ned i bassinet. Suset Festival 2026 finder sted på Esbjerg Havn og i Byparken den 21.-22. august 2026.
Suset Festival på web og sociale medier
Hjemmeside: suset.dk
Instagram: @susetfestival
Facebook: @susetesbjerg
TikTok: @susetfestival
Snapchat: @susetfestival
Susets hovedpartnere er: Esbjerg Kommune & Royal