Gå til indhold
København gik 950.000 kr. ind i den gode sags tjeneste

Pressemeddelelse -

København gik 950.000 kr. ind i den gode sags tjeneste

Der var gang i fødderne, da omkring 14.000 gåglade københavnere deltog i ECCO Walkathon den 9. september. På de seks forskellige gåruter indsamlede københavnerne 950.000 kr. til Hjerteforeningen og SOS Børnebyerne.

Hvert et skridt talte, da ECCO Walkathon satte i gang fra Kastellet søndag morgen. Her var omkring 14.000 deltagere mødt op for at ’gå en forskel’, og der var god mulighed for at få nogle kilometer i benene. Som noget nyt, bød ECCO Walkathon i år på hele seks forskellige ruter, bl.a. maraton-ruten, der tilbagelægger hele 42,5 kilometer gennem København.

Fra scenen sørgede værterne Martin Brygmann og Jacob Riising for god stemning og højt humør, inden de gåglade deltagere begav sig ud i København. Det var 19. gang at ECCO Walkathon blev afholdt i København, og i år kunne deltagerne vælge mellem Familieruten, Cafe Latté ruten, Just Walk ruten, Street Food ruten, Halv Marathon ruten og Marathon ruten.

De mange deltagere ’gik en forskel’ for Hjerteforeningens indsats for hjertesyge børn og unge samt SOS Børnebyernes arbejde for udsatte familier i Nairobis slumkvarter. For hver kilometer deltagerne gik, støttede ECCO en af de to organisationer med 7,50 kr., hvilket i København blev til 950.000 kr.

Efter årets gåevent på Kastellet, kommer ECCO Walkathon til Odense den 22. september, Aarhus den 29. september og Kolding den 13. oktober.


Om ECCO
Ecco er en af verdens førende producenter af kvalitetssko, hvor stil og komfort forenes. ECCOs succes er bygget på produkter med god komfort og læder af højeste kvalitet. ECCO ejer hele værdikæden fra garverier og skofabrikker til grossistsalg og egne butikker. ECCOs produkter sælges i 88 lande fra over 2.000 ECCO butikker og mere end 14.000 salgssteder. ECCO er familieejet, stiftet i Danmark i 1963, og beskæftiger over 20.000 ansatte verden over.

www.ecco.com

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

  • Fra CCO Walkathon 2018 på Kastellet i København
    Fra CCO Walkathon 2018 på Kastellet i København
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3264 x 2448, 2,54 MB
    Download
  • Fra ECCO Walkathon 2018 på Kastellet i København
    Fra ECCO Walkathon 2018 på Kastellet i København
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3264 x 2448, 2,44 MB
    Download