Gå til indhold
Kultur- og medietopmøde i København vil kickstarte ny nordisk offentlighed

Pressemeddelelse -

Kultur- og medietopmøde i København vil kickstarte ny nordisk offentlighed

Voldsomme geopolitiske spændinger, voksende autokratiske tendenser og et stigende pres på vores demokratiske værdier og den frie presse. Med en omverden i hastig forandring er Norden som politisk og kulturelt fællesskab for alvor kommet i centrum. Derfor lancerer initiativet NORD 55°, der arbejder for en ny og stærkere nordisk offentlighed, det første i en række årlige nordiske kultur- og medietopmøder, når centrale nordiske kultur- og medieledere mødes i PRESSEN, JP/Politikens Hus, den 13. maj 2025.

NORD 55° er et fælles nordisk initiativ støttet af en række af Nordens vigtigste mediehuse, Bonnier News, Amedia, Konstsamfundet, Sermitsiaq og JP/Politikens Hus. Ambitionen for de årligt tilbagevendende kultur- og medietopmøder er at skabe Nordens vigtigste mødested for ide-, samfunds- og kulturudvikling.

Hvis Norden skal spille en styrket rolle og stå tydeligere i denne brydningstid, er det afgørende, at vi formår at skabe en stærkere, fælles nordisk offentlighed. For at lykkes har vi akut brug for at intensivere samtalen mellem de nordiske kultur- og medieaktører. En stærkere involvering af kultur- og medielivet er en forudsætning for, at vi kan lykkes. Netop derfor kalder vi til et nordisk kultur- og medietopmøde,” siger Stig Kirk Ørskov, CEO for JP/Politikens Hus og forperson for bestyrelsen i NORD 55°

Ingen kan løfte opgaven alene, lyder ræsonnementet. Kun gennem et stærkt, fælles engagement på tværs af Nordens kultur- og medieinstitutioner kan Norden skabe en fælles offentlighed, der er modstandsdygtig over for de kræfter, der udfordrer de demokratiske værdier.

Udfordringerne løser ikke sig selv, og truslen mod demokratiet forsvinder ikke. Vi har sat NORD 55° i verden for at sikre os, at meningsdannere fra de nordiske lande faktisk mødes og lærer hinanden at kende. Vi skal skabe visioner om fremtiden sammen – og ikke hver for sig,” - uddyber Lise Bach Hansen, programchef for litteraturscenen i Det Kgl. Bibliotek og medstifter af NORD 55°.

Sammen om en fælles nordisk fremtid

Derfor samler NORD 55° nu meningsdannere og kultur- og medieledere fra hele Norden til det afgørende første topmøde.

Dagen byder bl.a. på taler, speedtalks, readings og skarpe Q&A-formater, hvor nogle af Nordens mest markante og indflydelsesrige debatstemmer og kunstnere sætter retning for fremtiden.

Programmet rummer allerede oplæg fra nedenstående navne. Flere vil blive føjet til løbende hen over de kommende uger:

• Peter Wolodarski (S), chefredaktør, Dagens Nyheter

• Christian Jensen (DK), chefredaktør, Politiken

• Svend Hardenberg (GL) entreprenør og skuespiller

• Mona Ibrahim Ahmed (N), public speaker

• Stina Ekblad (FI), skuespiller

• Thure Lindhardt (DK), skuespiller

• Kathrine Tchemerinsky (DK), kulturredaktør, Weekendavisen

• Trine Eilertsen (N), chefredaktør, Aftenposten

• Ida Ölmedal (S), kulturchef, Svenska Dagbladet

• Stig Kirk Ørskov (DK), CEO JP Politikens hus

• Hilde Sandvik (N), programleder, Norsken, svensken & dansken, næstforperson i Amedias bestyrelse, bestyrelsesmedlem i Amedia stiftelsen.

• Christian Have (DK), strategisk direktør, HAVE Kommunikation

• Lise Bach Hansen (DK), programchef, litteratur og talks Det Kgl. Bibliotek

Læs mere her: https://nord55.org/call-to-the-north/


Og besøg NORD 55°’s hjemmeside, hvor det også er muligt at signe up til det månedlige nyhedsbrev: https://nord55.org/


Praktisk information

Tid og sted:
Den 13. maj 2025 kl. 15.00-18.00 i PRESSEN, JP/Politikens Hus, København.

Deltagelse:
Arrangementet er åbent for alle ,der interesserer sig for fremtiden, for kultur- og medieledere, beslutningstagere og andre aktører med interesse i Norden.

Billetlink:
Opråb til Norden! | PolitikenPlus

Flere detaljer og programopdateringer følger.

For yderligere spørgsmål kontakt:

Anja Linnet
Mail: anja@have.dk
Tlf: 22 65 53 48

Emner

Kontakt