Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Lars Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas medvirker i Riget

Fotos: Henrik Ohsten

Zentropa, NENT og DR kan i dag offentliggøre yderligere to store stjernenavne i Lars von Triers RIGET EXODUS, tredje og uigenkaldeligt sidste sæson af den legendariske serie Riget om det gode og det onde på Rigshospitalet i København. Det drejer sig om Lars Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas, som begge er med i Riget for første gang. De tilføjes til et stort cast, hvor Bodil Jørgensen, Ghita Nørby, Nicolas Bro, Søren Pilmark og Peter Mygind allerede er offentliggjort.

Lars Mikkelsen som overlæge
Lars Mikkelsen skal spille den yderst konfliktsky administrerende overlæge Pontopidan og kræver næppe nærmere introduktion. I over 25 år har han bjergtaget publikum herhjemme med fængslende portrætter på film, tv og de skrå brædder, bl.a. med mindeværdige roller i filmen Der kommer en dag, tv-serierne Forbrydelsenog 1864 på DR1, samt en lang række store roller på teatre over hele landet. De senere år har han også fået gang i en imponerende international karriere med roller i store tv-serier som House of Cards, Devils og The Witcher, og herhjemme senest bl.a. Herrens Veje på DR1, Forhøretpå Viaplay og senest Badehotellet på TV 2.

Kaas genforenes med von Trier
Nikolaj Lie Kaas har fået rollen som den indebrændte reservelæge Filip Naver og bliver dermed genforenet med Lars von Trier for første gang siden Idioterne i 1998. Siden gennembruddet i Søren Kragh-Jacobsens Drengene fra Sankt Petri for præcis 30 år siden, er han blevet én af landets største stjerner med hovedroller i en lang række store publikums- og kritikersucceser deriblandt de fire populære Afdeling Q-film Kvinden i Buret, Fasandræberne, Flaskepost fra P og Journal 64, senest Anders Thomas’ Retfærdighedens Ryttere, samt Brødre og En Chance til af Susanne Bier. Derudover har han blandt andet medvirket i tv-serierne Bedrag og Forbrydelsenpå DR 1 og HBOs internationale successerie Britannia.

Handlingen – helt kort
Stærkt påvirket af spøgelses tv-serien RIGET søger søvngængeren Karen svar på seriens uafklarede spørgsmål, for at redde hospitalet fra undergang. Karen går en aften i søvne og ender på mystisk vis foran Rigshospitalet. Porten til RIGET er begyndt at åbne sig på ny.

Med RIGET EXODUS fortsætter og afslutter Lars von Trier sin internationalt berømmede kultserie-klassiker fra 90’erne: Spøgelseshistorien om hospitalet ved blegedammene, hvor det onde har vundet fodfæste og lægevidenskaben har sin daglige kamp med sig selv, med svenskerne og det overnaturlige og uforklarlige i en blanding af gys og gru og grin.

Zentropa, NENT GROUP og DR bag RIGET EXODUS
Lars von Trier har, i lighed med de tidligere sæsoner, skrevet manuskriptet sammen med Niels Vørsel. Louise Vesth producerer for Zentropa Entertainments og NENT Group og DR er coproducenter.

RIGET EXODUS optages frem til sommer i Københavnsområdet og optages både i studie og på location. Serien har forventet Danmarkspremiere på Viaplay i løbet af 2022 og lanceres som en Viaplay Original, hvorefter den efter en kort periode har TV-premiere på DR.

I forbindelse med produktionen af RIGET EXODUS har RIGET I og II undergået en gennemgribende restaurering, således at alle sæsoner kan udsendes samlet i højeste kvalitet til både gamle og nye fans.

LARS VON TRIERs ”RIGET EXODUS” præsenteres af VIAPLAY og DR. Produceres af ZENTROPA ENTERTAINMENTS og i co-produktion med FILM I VÄST, ZENTROPA SWEDEN og GINGER PICTURES. Med støtte fra NORDISK FILM & TV FOND og tax shelter via BNP PARIBAS FORTIS FILM FINANCE og udviklet med støtte fra THE CREATIVE EUROPE MEDIA PROGRAMME OF THE EUROPEAN UNION. Internationalt salg TRUSTNORDISK.

Med venlig hilsen
HAVE

For yderligere information, kontakt:
Michael Feder, tlf: 22434942. Mail: michael@have.dk

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

Relateret materiale

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark