Gå til indhold
Credits: kunstner ORLAN, foto Colombian
Credits: kunstner ORLAN, foto Colombian

Pressemeddelelse -

LYS OVER LOLLAND har fået de verdenskendte franske gobeliner med til festival til sommer!

Den folkekære kultur- og kunstfestival LYS OVER LOLLAND kan for 19. år i træk præsentere et spækket program for kulturinteresserede. I år med et ganske spektakulært tilbud: 17 kæmpestore gobeliner fra den kongelige franske gobelinfabrik, udlånt af Mobilier National i Paris.

LYS OVER LOLLAND inviterer for 19. år til Sakskøbing og viser unik kunst og kultur frem for besøgende, når festivalen løber af stablen den 16.-25. august 2019. I år står en håndfuld ganske særlige, franske gæster på listen, da gobelinerne fra Mobilier National helt unikt udstilles på den største af de tre danske Sydhavsøer. Årets tema er ”TID”, og her repræsenterer gobelinerne en kombination af datid og nutid, når traditionelt håndværk og moderne motiver mødes. På festivalen kan gæsterne desuden nyde eksklusive udstillinger, underholdning, talks, teater og musik, som ikke kan opleves andre steder.

Gobelinernes rejse til LYS OVER LOLLAND
Det er første gang nogensinde, at de store gobeliner udstilles i Danmark samtidig med, at de aldrig før er blevet udstillet samlet og uden for et museum. Det er altså en helt unik mulighed og en historisk begivenhed, publikum kan være vidne til i august. Manufacture des Gobelins er det eneste væveri, der stadig producerer gobelinerne, og på fabrikken har de bl.a. produceret Dronning Margrethes Gobeliner, som var en gave til dronningen ved hendes 50-års fødselsdag. De smukke gobeliner er hævet på traditionel vis, og de unikke motiver kan nydes fra 16.-25. august i de rå omgivelser i Sukkerfabrikken i Sakskøbing.

Kunstinteresserede, historikere og frankofile – og alt derimellem – inviteres med til denne helt unikke udstilling for at nyde de smukke motiver og lade sig drage af det historiske vingesus.

Papirklip af dimensioner
Ud over store gobeliner vil der også kunne ses stort papirklip, når Steen Koerner Studio inddrager byrummet og integrerer det med store papirklip fra udstillingen ”Double Happiness” som optakt til deres udstilling og workshop for skoleklasser på Sukkerfabrikken. ”Double Happiness” drager paralleller til kinesisk livsfilosofi og H.C. Andersens måde at opleve verden på gennem lys, mørke og forskellige musikarter.

Dele af udstillingen vil i efteråret blive vist i Rundetårn i København.

Lyrik og poesi med Michael Falch Trio
Med et sæt, der bl.a. rummer helt nye sange, indtager Michael Falch scenen sammen med norske cellist Live Johansson og guitaristen Lars Skjærbæk. Det sker ved en intim koncert, som de har skabt specielt til LYS OVER LOLLAND. Foruden de nye sange kan publikum også nyde et bagkatalog, der strækker sig fire årtier tilbage, så det bliver en kunstnerisk oplevelse for både fans og nye lyttere.


Unik kunst, en skjult have og danske drengestemmer
På LYS OVER LOLLAND vises værker af markante kunstnere fra Lolland-Falster samt gæstekunstnere fra ind- og udland. Gæster kan opleve omtrent 22 udstillere samt en særudstilling med smykkekunst. Derudover vil der være spændende og overraskende events, hvor LYS OVER LOLLAND bl.a. sætter fokus på den “skjulte” japanske have på Kjærstrup Gods, som ikke før har været åbnet for offentligheden. Haven bliver bearbejdet med keramik af keramikeren Lars Dynes og kobles med aftenarrangementer på godset med sushi og kunstindslag i en sidebygning til haven.

Det Danske Drengekor gæster også LYS OVER LOLLAND og synger for gæsterne, og der vil blive vist forpremierefilm i rustikke omgivelser, afholdt spændende talks, vist danseshows og spillet unikke koncerter.

Læs mere om LYS OVER LOLLAND og se det fulde program på https://www.lysoverlolland.dk/.

Med venlig hilsen
Have Kommunikation

For yderligere information, kontakt venligst:
Rikke Hesselholt // rikke@have.dk // 28433893
Sofie Bugtrup // sofie.bugtrup@have.dk // 22417663

Om LYS OVER LOLLAND
Gennem 18 år har LYS OVER LOLLAND haft det ambitiøse mål at placere Lolland-Falster på det kulturelle Danmarkskort, og der skabes unikke oplevelser inde for kunst og kultur. Der er fokus på dansk og international kunst af høj kvalitet, og der er fuldt program dag og aften af udstillinger, koncerter, filmpremierer og events. LYS OVER LOLLAND løber af stablen den 16.-25. august 2019.

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark