Margaret Atwood bliver modtager af H.C. Andersen Litteraturprisen 2024

Foto credit: Luis Mora

Den ottende modtager af H.C. Andersen Litteraturprisen bliver canadiske Margaret Atwood, som er aktuel med Min onde mor, en samling af fortællinger der netop er udkommet på dansk. Overrækkelsen af den prestigefulde pris finder sted ved en ceremoni den 27. oktober 2024 i musikhuset Odeon med deltagelse af bl.a. Odenses borgmester. Som modtager af prisen kommer Atwood i fornemt selskab med de tidligere prismodtagere Karl Ove Knausgård, J.K. Rowling, Haruki Murakami, Isabel Allende, Paulo Coelho, A.S. Byatt og Sir Salman Rushdie.

Der er stor hæder i vente til Margaret Atwood, når hun i efteråret 2024 modtager den prestigefulde H.C. Andersen Litteraturprisen. Priskomitéen motiverer deres valg af modtager med følgende ord:

”H.C. Andersen Litteraturprisen tildeles Margaret Atwood for hendes brug af myter, eventyr og fantastiske og spekulative fortællinger til at belyse samtidspolitiske problemer, såvel som for at ophøje såkaldt spekulativ fiktion til en højere kunstform.”

Margaret Atwood er canadisk forfatter, født 1939 i Ottawa, som udover sit skønlitterære virke er kendt som kritiker, essayist og digter samt aktivist inden for feministiske såvel som økologiske mærkesager.

Hun har blandt andet modtaget priser fra Man Booker og National Book Critics’ Award, og hendes romaner, digtsamlinger og essaysamlinger har berørt et bredt spektrum af problemstillinger – om end hun er særligt kendt for sine indgående og levende skildringer af især køns- og klimaproblematikker.

Dyb fascination af myter of folkeeventyr
Atwood var fra en tidlig alder dybt fascineret af myter og folkeeventyr, hvilket ses i værker som Penelopiad (2005), som er en omskrivning af Odysseen set fra Penelopes snarere end Odysseus’ perspektiv, såvel som i The Handmaid’s Tale (1985), der trods sine umiddelbare rødder i science fiction-genren tydeligvis også læner sig kraftigt op ad klassisk eventyr.

Atwood har igennem hele sin karriere formået at blande traditionelle myter, eventyr og fortælleformer med genrer såsom science fiction til at belyse både magtstrukturer mellem eksempelvis mænd og kvinder, men har også formået at sætte relevante samtidspolitiske problemer såsom religiøs fundamentalisme, racisme og klimaproblematikker på spidsen.

Hendes trilogi MaddAddam (2003-2013) har således været en vægtig kommentar til storkapitalen og den globale medicinalindustris kynisme, men også til det moderne menneskes overordnede blinde tro på videnskaben som løsningen på alle (menneskelige) problemer.

Spekulativ fiktion – ikke science fiction
Dette almengyldige aspekt af Atwoods værker har for nylig også manifesteret sig i den voldsomme popularitet, The Handmaid’s Tale har oplevet som kommentar til Trumps politik (delvist foranlediget af HBO’s filmatisering af romanen som tv-serie), om end den oprindeligt var skrevet som kommentar til Reagan-tidens genopblomstring af konservativisme og misogynisme.

Atwood har altså, i lighed med Andersen, formået at anvende traditionelle fortælleformer, men videreudviklet dem til den samtid de er skrevet i. Atwood er i denne sammenhæng aktivt og kritisk gået ind i diskussionen om genre ved at insistere på at anvende betegnelsen ’spekulativ fiktion’ om værker som The Handmaid’s Tale eller MaddAddam snarere end ’science fiction’, som hun generelt anser for mandsdomineret, teknologifetichistisk og futuristisk snarere end samtidsorienteret.

Atwood er således – igen lig Andersen – både kritisk og kunstnerisk dybt engageret i litteraturens politiske og etiske potentiale gennem nyskabende hybrider af traditionelle og nyere fortælleformer.

Topaktuel med Min onde mor
Den 14. august udkom den danske oversættelse af Atwoods seneste bog, Min onde mor. En samling længselsfulde fortællinger om ægteskab, sorg, minder – og ikke mindst om at leve et helt liv sammen med et andet menneske.

Syv af fortællingerne handler om Nell og Tig og deres lange ægteskab, som delvist er inspireret af Atwoods eget samliv med den nu afdøde forfatter Greame Gibson.

Min onde mor er blevet særdeles godt modtaget af de internationale anmeldere, og The Guardian har bl.a. kvitteret med følgende ord: ”Disse refleksioner over ægteskab, dødelighed og tentakelbærende aliens viser Atwoods mesterlige greb om novellegenren.”

Daily Telegraph slår fast, at ”der findes ingen større nulevende forfatter”, mens New York Times kommer med en klokkeklar opfordring: ”Hvis du anser dig for at være en Atwood-fan, men kun har læst hendes romaner: Kom i gang. Du går glip af noget.”

Fire dages besøg i Danmark
Traditionen tro vil Atwood foruden æren både modtage bronzeskulpturen The Ugly Duckling, skabt af billedhugger Stine Ring Hansen, en pris på 500.000 kroner og diplomet The Beauty of the Swan.

Hele besøget i Danmark varer fra den 26. til den 29. oktober 2024 og indebærer foruden ceremonien, forelæsninger på hhv. Den Sorte Diamant, Odense Bibliotek og Syddansk Universitet hvor Atwood møder sine læsere.
Hele programmet for besøget bliver offentliggjort i løbet af 2024.

Læs mere om prisen og de tidligere modtagere på www.andersen-award.com.

Med venlig hilsen
Jens Olesen, Formand for H.C. Andersen Litteraturprisens priskomité.

For yderligere information, kontakt venligst:
Anja Linnet · anja@have.dk · 2265 5348