Gå til indhold

Pressemeddelelse -

MISS SAIGON: I en spektakulær og overvældende ny produktion skabt specielt til Det Ny Teater

Premiere: Den 9. februar 2023

Den verdensomspændende musicalsucces MISS SAIGON får premiere på Det Ny Teater 9. februar i en ny spektakulær og overvældende produktion skabt specielt til Det Ny Teater med stort cast og orkester.

MISS SAIGON er en moderne klassiker skabt af ophavsmændene til Les Misérables. Et af musicalhistoriens hovedværker med en gribende historie og en perlerække af uforglemmelige sange.

Episk kærlighedshistorie
MISS SAIGON begynder i Saigon i 1975, få dage før Vietnamkrigens afslutning. Den amerikanske soldat Chris og den vietnamesiske barpige Kim bliver stormende forelsket i hinanden. Snart efter falder Saigon, og de amerikanske soldater evakueres. I krigens kaos bliver de to elskende skilt fra hinanden, men skæbnen synes at have bundet dem sammen… En episk kærlighedshistorie - Hjertegribende og dramatisk.

Megamusical
MISS SAIGON er en af de 4 megamusicals fra West End i London, der sammen med Cats, Les Misérables og The Phantom of the Opera kaldes The Big 4. Forestillinger, der sprængte alle rammer og blev globale gigantsucceser. Det er første gang Det Ny Teater producerer Miss Saigon. De andre 3 megamusicals har Det Ny Teater tidligere produceret med stor succes.

Internationalt cast og kreativt team
Foruden en række af Danmarks bedste musicalperformere har Det Ny Teater samlet et stort internationalt cast af skuespillere, sangere og dansere fra Sverige, Norge, England, Tyskland og Filippinerne. Forestillingen opføres på dansk.

MISS SAIGON instrueres af Lisa Kent, der har instrueret en række af Det Ny Teaters største succeser gennem de seneste 20 år, bl.a. The Producers,

Beauty and the Beast og senest Waitress. Paul Farnsworth står for at skabe forestillingens omfattende scenografi og mange kostumer, og Per Engstrøm har ansvaret for den musikalske indstudering.

For yderligere information, se www.detnyteater.dk

Fakta om MISS SAIGON

  • Premiere: 9. februar 2023
  • Musik: Claude Michel Schönberg
  • Original fransk tekst: Alain Boublil
  • Tekst: Richard Maltby Jr. og Alain Boublil
  • Yderligere materiale: Richard Maltby Jr.
  • Iscenesættelse og koreografi: Lisa Kent
  • Scenografi: Paul Farnsworth
  • Musikalsk indstudering: Per Engström
  • Linda Olofsson, Christian Lund, Kim Hammelsvang, Thomas Høj Falkenberg, Alexandra-Yoana Alexandrova, James Park, Joreen Bautista, Nikoline Harriet Breienholt, Vivian Wrang, Ida Mei On, Andrea Rymoen, Judicel Eslao, Martine Hattestad Kveli, Mio Kobayashi Frisk, Julian T. Kellerman, Mathias Hartmann Niclasen, Oluf Åman, Sebastian Harris, Albin Boudrée, Oliver Poulin, Andy Roda, Kristoffer Widerberg, Niklas Frandsen, James Leece, Winchester Lopez og Jonas Suurballe.

Medvirkende:

  • Linda Olofsson, Christian Lund, Kim Hammelsvang, Thomas Høj Falkenberg, Alexandra-Yoana Alexandrova, James Park, Joreen Bautista, Nikoline Harriet Breienholt, Vivian Wrang, Ida Mei On, Andrea Rymoen, Judicel Eslao, Martine Hattestad Kveli, Mio Kobayashi Frisk, Julian T. Kellerman, Mathias Hartmann Niclasen, Oluf Åman, Sebastian Harris, Albin Boudrée, Oliver Poulin, Andy Roda, Kristoffer Widerberg, Niklas Frandsen, James Leece, Winchester Lopez og Jonas Suurballe.

Linda Olofsson
Uddannet fra Ballettakademien Göteborgs musicallinje i 2017. Har på Det Ny Teater medvirket i Dance of the Vampires, på Fredericia Teater i Prinsen af Egypten og Tarzan the Musical, på Bellevue Teatret i Den Evige Ild og været solist i en række koncerter. Medvirker i West Side Story på Det Kongelige Teater i 2022.

Christian Lund
Uddannet i 2008 fra Det Danske Musicalakademi. Har på Det Ny Teater medvirket i Les Misérables, The Book of Mormon, i Phantom of the Opera som Grev Raoul og senest i Dance of the Vampires. Har på Fredericia Teater medvirket i High School Musical II, The Drowsy Chaperone, Den Lille Havfrue og Klokkeren Fra Notre Dame. Har desuden på andre teatre bl.a. medvirket i Dirty Dancing, Grease, Mamma Mia og My Fair Lady.

Kim Hammelsvang
Uddannet fra Odense Teater i 2006. Her debutterede han som Jasja i Tjekhovs Kirsebærhaven. Har på Det Ny Teater medvirket i The Phantom of the Opera som Monsieur Reyer, i Les Misérables først rollen som Grantaire og senere som kroværten Thénardier, som Robertson Ay i Mary Poppins, Boq i Wicked, Bert Healy i Annie, Rod i Singin’ In The Rain, Monsieur D’Arque i Skønheden og Udyret, Herr Zeller i The Sound Of Music, Spider i Jekyll & Hyde the Musical, Charlie Davenport i Annie Get Your Gun, Missionspræsident i The Book of Mormon, Professor Abronsius i Dance of the Vampires samt senest som George i Kinky Boots. Har ydermere spillet Pilatus i Jesus Christ Superstar og Loke i Valhalla på Folketeatret, Sezuan i Skammerens Datter 1 og 2 på Østre Gasværk og haft roller på Det Danske Teater, Husets Teater, Fredericia Teater, Momentum samt i revyer og kabareter. Nomineret til Årets Dirch 2014 og blev Årets mandlige revykunstner 2016.

Thomas Høj Falkenberg
Uddannet fra Det Danske Musicalakademi i 2005. Har på Det Ny Teater medvirket i Les Miserables. Har derudover medvirket som Silvan i Atlantis flere gange, senest i Tivoli i 2021, samt i Jordens Søjler på Østre Gasværk Teater, som Marius i Les Misérables og Anatoly i Chess på Aarhus Teater.

James Park
Uddannet fra Robert Schumann Musikhochschule i 2015 og Opernstudio Niederrhein i 2016. Har medvirket i Miss Saigon på Raimund Theater Wien som Thuy og i My Fair Lady på Theater Krefeld.

Alexandra-Yoana Alexandrova
Uddannet med Bachelor of Arts i musical fra MUK – Music and Arts University of the City of Vienna, BA i Theater-, Film- og Medievidenskab på University of Vienna/University of Applied Arts Vienna og skuespildiplomeksamen Paritätische Prüfungskommission der Bühnengewerkschaft Wien. Har medvirket i Miss Saigon på Raimund Theater Wien som Ellen, i Dracula på Teater Ulm som Mina, Ghost og Anastasia på Stage Palladium Theater Stuttgart, Jesus Christ Superstar på Felsenbühne Staatz, Carmen på Wiener Staatsoper samt en lang række af andre musicals, operaer og koncerter på teatrene i Wien.

Joreen Bautista
Uddannet fra Trumpets Playshop i Manila. Har spillet Kim i Miss Saigon UK & Ireland samt International Tour.

Nikoline Harriet Breienholt
Uddannet fra Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet, i 2017 samt Master of Arts, Musical Theatre - Guildford School of Acting, University of Surrey. Har på Det Ny Teater medvirket som Nicola i Kinky Boots samt i Waitress og Oliver! Har på Fredericia Teater medvirket i Shubidua the Musical og derudover American Idiot i Den Grå Hal Christiania, samt Jesus Christ Superstar på Århus Teater.

Vivian Wrang
Uddannet fra Stockholm Musical Theatre Education (Base23) i 2018 og The Urdang Academy London – Diploma in Musical Theatre i 2013. Har medvirket i Aladdin the musical i Stuttgart fra 2019-2021, i Little Shop of Horrors ved Göteborg Stadsteater i 2019 samt i Les Misérables på Malmø Operaen i 2012.

Ida Mei On
Uddannet fra Balettakademien i Gøteborg i 2020. Medvirker i West Side Story på Det Kongelige Teater i 2022 og har tidligere medvirket i Siegfried & Ragnarök i Göteborgs Opera.

Andrea Rymoen
Uddannet fra The Norwegian College of Musical Theatre i 2020. Har medvirket som Wednesday Addams i The Addams Family og i Charlie og Chokoladefabrikken på Det Norske Teatret i 2020.

Judicel Eslao
Uddannet fra London Studio Centre i Theatre Dance i 2018. Har medvirket som Soul Sister i Jesus Christ Superstar, Wendla i Spring Awakening, Pilar i Legally Blonde, i The Pirate Queen in Concert i The London Coliseum og senest i Miss Saigon på Raimund Theater Wien.

Martine Hattestad Kveli
Uddannet som danser fra Vinstra Vidaregåande Skule i 2015 og som musicalperformer fra Musikkteaterhøyskolen i Norge i 2019. Har medvirket i Hverdagsheltene på Pratmakerteateret i Oslo og som medskabende aktør i performancen Somnambul i Oslo i 2022.

Mio Kobayashi Frisk
Uddannet fra Menlo Park Academy of Dance og Stanford University. Har mange års erfaring som konkurrencedanser. Er ydermere uddannet læge fra Göteborgs Universitet.

Julian T. Kellerman
Uddannet fra Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet, i 2021. Har medvirket i The Bodyguard i Tivoli, Prinsen af Egypten på Fredericia Teater og Skammerens Datter på danmarksturné samt dubbet mange tegnefilm.

Mathias Hartmann Niclasen
Dimitterer fra Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet, i 2022. Har på Det Ny Teater tidligere medvirket som Michael Banks i Mary Poppins samt på Odense Teater i Laser og Pjalter.

Olof Åman
Uddannet fra Academy of Music and Drama ved Göteborgs Universitet i 2020 med en bachelorgrad i Musical Theatre. Har medvirket i Sound of Music som Rolf i Stockholms City Theatre, Det store 60 års jubilæumsshow på Stockholms stadsteater, samt Fred i Wermland Operas opsætning af Groundhog Day.

Sebastian Harris
Uddannet fra Det Danske Musicalakademi i 2015. Har på Det Ny Teater medvirket som Tony Elliot i Billy Elliot, Jesus i The Book of Mormon, Monsieur André i The Phantom of the Opera, Motel i Spillemand på en Tagryg, Ogie i Waitress, i Dance of the Vampires, som Mr. Sowerberry i Oliver! og senest som Mr. Price i Kinky Boots. Han har desuden medvirket i en lang række andre musicals, bl.a. Cabaret, The Sound of Music, Nøddebo Præstegaard på Folketeatret samt Shu-bi-dua the Musical og Klokkeren fra Notre Dame på Fredericia Teater.

Albin Boudrée
Uddannet fra Performing Arts School i Gøteborg i 2017. Har medvirket som professionel kunstskøjteløber og performer i The Swan Lake – The Ice Ballet og i The Nutcracker – The Ice Ballet i forlystelsesparken Liseberg i 2016 og 2018. Han har ydermere koreograferet og produceret åbningsceremonien og gallashowet ved ISU World Figure Skating Championships i Avicci Arena i Stokholm i 2021.

Oliver Poulin
Uddannet fra Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet, i 2020. Har på Det Ny Teater medvirket i Kinky Boots som Eris. Har herudover medvirket i Klokkeren fra Notre Dame på Fredericia Teater og A Jungle Story på Næstved Teater.

Andy Roda
Uddannet sanger fra Complete Vocal Institute og er derudover skuespiller og danser. Han har udgivet egne sange, været forsanger i Safri Duo European Tour og bl.a. deltaget i Dansk Melodi Grand Prix, både som solist og korsanger. Har medvirket i Beat It – The Michael Jackson Musical på europa-turné fra 2018-2020 samt i Efter Brylluppet på Betty Nansen Teatret i 2017.

Kristoffer Widerberg
Uddannet fra Broadway Dance Center New York i 2014 og Performing Arts School i Gøteborg i 2013. Har på Det Ny Teater medvirket i Anything Goes. Han har undervist i step på Balettakademien, Performing Arts School, Adrianas Danshus, West Coast Jitterbugs i Göteborg og Savery Academy i København.

Jonas Suurballe
Uddannet fra Performing Arts School i Gøteborg i 2006. Har på Det Ny Teater tidligere medvirket i Mary Poppins, Wicked, Singin’ In The Rain, Beauty & The Beast, Dance of the Vampires, Waitress, Spillemand på en Tagryg og senest i Oliver! Medvirkede i 2002 i Sondheims Assassins i Væksthuset ved Gladsaxe Teater, har medvirket i revyer og siden 2007 arbejdet som sangsolist for det tyske krydstogtrederi AIDA-Cruises.

James Leece
Uddannet fra Royal Ballet School og The London Studio Centre. Har på Det Ny Teater medvirket i Spillemand på en Tagryg, Dance of the Vampires, Oliver! samt Kinky Boots. Har derudover medvirket i en lang række balletter og musicals i England. Har bl.a. spillet Johnny i Dirty Dancing, titelrollen i The Snowman og Don Lockwood i Singin’ in the Rain. I Danmark har han ydermere medvirket i Nøddeknækkeren i Tivoli.

Niklas Frandsen
Uddannet fra Performing Arts School, Göteborg i 2019. Har på Det Ny Teater medvirket i Spillemand på en Tagryg, Oliver! og Kinky Boots. Han har endvidere været engageret i forestillinger på Fredericia Teater, Det Kongelige Teater og NørregadeTeatret.

Winchester Lopez
Uddannet fra University of Philippines, Diliman, i Quezon City. Har medvirket i Miss Saigon i Wien 2022, samt UK og international tour 2017-2019. Company danser i Douglas Nierras Powerdance 2004-2010, samt danser og aerialist på Royal Carribbean Productions 2011-2020.

Autorerne:

Claude-Michel Schönberg
Født i 1944 af ungarske forældre. Han begyndte sin karriere som sanger, sangskriver og producer af populære sange. Han har skrevet partituret til La Revolution Française, Les Misérables, Miss Saigon og Martin Guerre. Han har også ført tilsyn med udenlandske opsætninger og co-produceret adskillige internationale cast albums med sine tre forestillinger. I 2001 komponerede han sit første ballet-partitur Wuthering Heights til en ballet skabt af Northern Ballet Theatre i september 2002 i Bradford og senere overført til Saddler’s Wells. Han har i årenes løb vundet mange priser for sine shows, bl.a. Best West End Show og Best Musical Revival for opsætningen af Miss Saigon i London i 2014. Derudover har han vundet både Tony Award for bedste musik og bedste musical samt Grammy Award for bedste musicalalbum for Les Misérables, og en Golden Globe for bedste sang for filmudgaven af Les Misérables i 2012, hvilken han også blev Oscar-nomineret for.Han er Emeritus Fellow ved Oxford Universitet og æresmedlem af Royal Academy of Music, hvor han også er gæsteprofessor. Claude-Michel Schönberg har to børn og giftede sig i 2003 med den engelske ballerina Charlotte Talbot.

Alain Boublil
Hans første musical La Révolution Française var i 1973 den første franske rockopera opført nogensinde. Musikken var skrevet sammen med Claude-Michel Schönberg, som Alain har samarbejdet med siden. Deres næste forestilling Les Misérables blev opført i 1980 og igen i 1991, hvor Alain vandt to Victoire de la Musique og en Molière Award for den. Les Misérables havde premiere i London i 1985 og i New York to år senere. New York-produktionen af Les Misérables vandt Alain 2 Tony Awards for Best Score og Best Book for, samt en Grammy for Best Original Broadway Cast Recording. Makkerparret skrev siden sammen Miss Saigon, der havde premiere i London i 1989 og senere i New York, har spillet i mere end 10 år i hver by og vundet talrige priser over hele verden, bl.a. London Evening Standard Drama Award. Martin Guerre fulgte og fik i 1997 London Olivier Award for Best Musical. Han har skrevet stykket Le Journal d’Adam et Eve baseret på to noveller af Mark Twain, og er forfatteren bag den prisvindende roman Les dessous de soi (udgivet af Flammarion).

Richard Maltby Jr.
Instruktør på to Tony Award-vindende musicals, Ain’t Misbehavin’ og Fosse. Derudover instruktør på en række musicals både on og off Broadway såsom Ring of Fire, The Story of My Life, Closer Than Ever, Baby samt Song & Dance med Andrew Lloyd Webber. Derudover tekstforfatter på bl.a. Big, The Pirate Queen og Miss Saigon, som han modtog en Evening Standard Award og blev nomineret til to Tony Awards for. Har derudover skrevet manuskriptet til filmen Miss Potter fra 2007 og laver krydsord for Harpers Magazine. Søn af dirigenten Richard Maltby Sr. og selv far til fem børn.

Det kreative team:

Lisa Kent
Uddannet fra The Bush Davies School, UK. Hun har instrueret og koreograferet i flere lande. Af West End-produktioner i London kan bl.a. nævnes Edna the Spectacle på Haymarket Theatre, The Music Man, A Funny Thing Happened on the Way to the Forum, Kiss Me Kate med New Shakespeare Company, Regents Park Open Air Theatre, og forestillinger i Shakespeare’s Globe Theatre, også Scrooge i The London Palladium. Hun har endvidere i Norge iscenesat og koreograferet Miss Saigon, Oliver! og Folk og Røvere i Kardemomme By, og på Den Nationale Scene i Bergen Les Misérables og La Cage aux Folles. Adskillige forestillinger på Aarhus Teater, bl.a. Miss Saigon og Pirates of Penzance, samt Me and My Girl på Nørrebros Teater. For Det Ny Teater har Lisa Kent tidligere iscenesat og koreograferet Skønheden og Udyret, The Producers, The King and I, Les Misérables, Mary Poppins, Wicked, Singin’ In The Rain, Billy Elliot og Waitress.

Paul Farnsworth
Uddannet i teaterdesign på Wimbledon School of Art. Har på Det Ny Teater skabt scenografi og kostumer til bl.a. Peter Pan, My Fair Lady, The Sound of Music, The Producers, Wicked, Love Never Dies, Evita, Billy Elliot, Jekyll & Hyde, Anything Goes, Annie Get your Gun, Spillemand på en Tagryg, Dance of the Vampires, Oliver! og senest Kinky Boots. Han har derudover skabt scenografi og kostumer til langt over 100 forestillinger, og modtog i 1997 en Olivier Award for sin scenografi til Passion. Blandt hans teaterdesigns til forestillinger i England kan nævnes The Producers, Jesus Christ Superstar, Annie Get Your Gun, Candide, Afraid of the Dark, Charley’s Aunt, The Boy Friend, Whistle Down The Wind, The Way of the World, Smash, On Your Toes, Lend Me A Tenor, Mrs. Warren’s Profession, Entertaining Angels, Noises Off, Shall We Dance, Flashdance The Musical, Half a Sixpence, Dr. Doolittle og Scrooge (Green Room Award for Best Set & Costume Design).

Per Engström
Diplomeksamen fra Musikhögskolan i Stockholm med kantor- og organisteksamen i 1978 og orkester- og kordirigenteksamen i 1982. På Det Ny Teater har Per Engström dirigeret samtlige opførelser af The Phantom of the Opera og Cats. Han har endvidere på på Det Ny Teater dirigeret og virket som musikalsk instruktør på The Producers, Beauty and the Beast, The King and I, Les Misérables, Mary Poppins, Wicked, Annie, Singin’ in the Rain, Love Never Dies, Crazy For You, Evita, Billy Elliot, The Sound of Music, Jekyll & Hyde, Anything Goes, Chicago, Annie Get Your Gun, Spillemand på en Tagryg, Dance of the Vampires, Waitress og Oliver! Har været ansat ved Malmö Stadsteater, operaen i Göteborg samt Oscars Teatern i Stockholm, hvor han bl.a. dirigerede The Phantom of the Opera fra 1989-95.


Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation og PR

For yderligere information, kontakt undertegnede.
Rikke Hesselholt, mail: rikke@have.dk, mobil: 28433893
Michael Feder, mail: michael@have.dk, mobil: 22434942

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark