Pressemeddelelse -
Nu er ventetiden forbi: MINECRAFT EXPERIENCE: VILLAGER RESCUE er åbnet i Herning!
Efter flere måneders ventetid kan danskerne omsider træde ind i den ultimative Minecraft-oplevelse. MCH Messecenter Herning byder fra i dag, den 1. april, besøgende velkommen til det enormt populære interaktive eventyr Minecraft Experience: Villager Rescue.
Minecraft-fans over hele landet har ventet tålmodigt, og nu er dagen endelig kommet. Minecraft Experience: Villager Rescue er officielt åbnet, og som de første i EU kan danskerne nu træde ind i det ikoniske Minecraft-univers i virkeligheden - en oplevelse, der med garanti vil begejstre besøgende i alle aldre.
I et af Skandinaviens største venues, MCH Messecenter Herning, venter en actionfyldt heltemission, hvor de besøgende skal redde en landsby under angreb af zombier. Kombinationen af avanceret teknologi, kreativ leg og tæt samarbejde skaber en interaktiv og forrygende spiloplevelse i den virkelige verden, som vil underholde både øvede Minecraft-fans og helt nye spillere.
"Vi er utroligt begejstrede for endelig at kunne slå dørene op her i Herning! At bringe et globalt fænomen af denne størrelse til Danmark for første gang er en kæmpe milepæl, men det egentlige højdepunkt bliver at se gæsternes reaktioner. Der er noget helt magisk ved at se de besøgende træde direkte ind i Minecraft-verdenen i virkeligheden og mærke den glæde, der opstår, når spillet bliver vakt til live," siger Keith Lemmon, Event Director hos Smash!Bang!Pow!
Se pressebilleder fra eventen i Herning her.
En verdenssensation i Herning
Siden udgivelsen i 2009 har Minecraft markeret sig som et af historiens mest betydningsfulde videospil med over 300 millioner solgte eksemplarer. Med åbningen af Minecraft Experience: Villager Rescue i Herning kan danskerne nu tage del i det episke eventyr, hvor den ikoniske Minecraft-verden bringes til live.
Eventet har allerede gået sin sejrsgang i lande som Canada, Storbritannien og USA, hvor oplevelsen har solgt over 630.000 billetter på under ét år, og hypen omkring begivenheden kan i den grad også mærkes herhjemme. Arrangørerne bag begivenheden, FKP Entertainment Ltd, Smash!Bang!Pow! og MCH, offentliggjorde i januar, at åbningsperioden i Danmark er forlænget til hele sommerferien 2026 efter stor efterspørgsel og et billetsalg, der blæste dem bagover.
Oplev det i virkeligheden – få eksklusiv in-game belønning
En billet til Minecraft Experience: Villager Rescue giver ikke kun adgang til den store, interaktive oplevelse i Herning. Alle deltagere modtager en digital kode, der giver adgang til en eksklusiv Minecraft Experience kappe, som kan bruges i ens eget Minecraft-spil derhjemme.
Kappen kan kun opnås ved fysisk deltagelse i oplevelsen og har derfor opnået en særlig status blandt Minecraft-spillere. For mange fungerer den som et digitalt achievement og et varigt minde om at have været en del af Minecraft – i virkeligheden.
Følg med på Instagram, Facebook og X under hashtagget #minecraftexperience
Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation
For yderligere information, kontakt venligst:
Amalie Søndergaard - amalie@have.dk - 28 58 81 50
Karoline Maltha Jannerup - karoline@have.dk - 30 30 70 20
Fakta om Minecraft
Minecraft er det bedst sælgende videospil nogensinde med millioner af spillere i hvert eneste land og territorium verden over - inklusiv Antarktis og Vatikanstaten. I sin kerne er Minecraft et spil, der handler om at placere blokke og tage på eventyr. Minecraft-franchisen fortsætter med at nå ud til nye spillere og fans gennem løbende spilopdateringer, spil som Minecraft Legends og Minecraft Dungeons, Minecraft Education, et bredt udvalg af merchandise, medrivende fysiske oplevelser, et voksende bibliotek af indhold på deres Marketplace, bøger og en stor biograffilm med titlen 'A Minecraft Movie'.
Minecraft Experience: Villager Rescue - Åbningperiode
Åbningsperioden er fra d. 1. april til og med d. 23. august.
Det er muligt at købe billetter i tidsrummet 09.30-19.00. Billetter kan købes her.
Priser
Voksen: 260.-
Barn (3-15 år): 240.-
Familiepakke (min. 4 billetter, maks. 2 voksne): 230.-
Gruppepakke (min. 7 billetter): 250.-
Obsidianpakke: 445.-
Om Experience MOD
Experience MOD er i samarbejde med Mojang Studios den globale producent bag Minecraft Experience: Villager Rescue.
Selskabet er et kreativt, producerende og promoverende partnerskab mellem selskaber, der alle har haft succes med at udvikle og skabe innovative og engagerende underholdningsoplevelser til publikum over hele verden. Experience MOD’s producerende partnere er Supply + Demand Studio (Canada), Act 5 Entertainment (USA), The 7 Fingers (Canada), FKP Scorpio GmBH (Germany), LOS Production (France) og Sierra Whiskey Entertainment (USA).
Om FKP Scorpio Entertainment Ltd
FKP Scorpio Entertainment Ltd (FKPE) er udstillings- og specialprojektafdelingen i den internationale koncertarrangør FKP Scorpio GmbH. Med 10 kontorer over hele Europa står FKPE bag store succesudstillinger som ‘Jurassic World: The Exhibition’, ‘Disney100: The Exhibition’, ‘Formula 1®: The Exhibition’ og Minecraft Experience: Villager Rescue, der alene i London har solgt 300.000 billetter.
FKPE har modtaget Access All Areas Awards for Bedste Gæsteoplevelse i både 2022 og 2024 og udvider løbende i Europa bla. med et nyt fast udstillingssted i Oberhausen, Tyskland, der åbnede i maj 2025. Smash!Bang!Pow! er en del af FKP Scorpio Group.
Om Smash!Bang!Pow!
Smash!Bang!Pow! er et dansk livebureau, der årligt arrangerer og producerer over 300 koncerter og events. Bureauet fungerer også som talentagentur og står bag bl.a. festivalen SYD FOR SOLEN. Deres mission er at skabe inkluderende og fællesskabsorienterede oplevelser, der samler mennesker gennem stærke fortællinger og uforglemmelige events.
Mere info: sbp.dk
Om MCH
Med i alt 174.000 m2 er MCH et af Skandinaviens største og mest fleksible oplevelsescentre og har siden 1954 budt på 'Oplevelser for alle' i hjertet af Jylland.
Koncernen tæller lokationerne:
- MCH Messecenter Herning
- MCH Herning Kongrescenter
- MCH Arena
- Jyske Bank Boxen
Disse centre danner ramme om messer, musik, mesterskaber og møder, og mønstrer årligt en million besøgende. MCH er indbegrebet af oplevelser og er med 250 arrangementer om året en af de absolut førende aktører i oplevelsesindustrien.