Pressemeddelelse -
Ny dansk dokumentar sætter fokus på negativ social kontrol og kvindeundertrykkelse
Produktionsselskabet Toolbox Film kan i dag offentliggøre den danske dokumentar BURNING VOICE - en barsk og politisk film om kvinders rettigheder, identitet og prisen for at tale højt. Gennem en kvindes personlige fortælling skildrer filmen, hvordan negativ social kontrol og undertrykkelse af kvinder finder sted - ikke bare i Irak, men i hele verden, herunder også i Danmark. BURNING VOICE får premiere på CPH:DOX den 13. marts 2026 kl. 19.30 og bliver senere på året vist på DR.
BURNING VOICE er en dybt bevægende dokumentarfilm instrueret af debutanten Anna Bruun Nørager. Filmen, der er et intimt og personligt portræt af den irakisk-dansk kvinde Tamara, viser, hvordan kvinder bruger deres egen smerte som drivkraft i en kompromisløs kamp for kvinders rettigheder og selvbestemmelse.
HANDLING
BURNING VOICE følger Tamara, en irakisk-dansk kvinde, mor og aktivist, der fra sit liv i Danmark kæmper mod negativ social kontrol og kvindeundertrykkelse. Drevet af egne erfaringer med vold og tavshed har hun gjort sin stemme til et våben for kvinder uden rettigheder. Samtidig balancerer hun rollen som mor, datter og aktivist, mens hun står over for både trusler og personlige tab.
MED STEMMEN SOM VÅBEN
Som stifter af onlineplatformen Iraqi Women’s Rights har Tamara med sine over 100.000 følgere i mere end et årti brugt sin stemme som våben til både personlig overlevelse og kollektiv kamp på tværs af kulturer. Kampen mod æresrelateret vold, patriarkalske strukturer og et retssystem, der begrænser kvinders frihed og i stedet for at beskytte kvinder, ofte beskytter deres undertrykkere. Det er et eksempel på, hvordan de sociale medier er et af de vigtigste værktøjer mod undertrykkende samfundsmæssige strukturer, kvinders selvopfattelse og den mere skjulte undertrykkelse, der finder sted hjemme i stuerne.
Med BURNING VOICE peger instrukør Anna Bruun Nørager på en global tendens, hvor flere og flere kvinder dræbes verden over alene på grund af deres køn. Med filmen giver hun et nuanceret indblik i de magtforhold, der former både kvinders og mænds roller - ikke kun i Irak og Danmark, men over hele verden.
HOLDET BAG
BURNING VOICE er instrueret af Anna Bruun Nørager, der med filmen debuterer som spillefilmsinstruktør. Hun er tilmed fotograf på filmen. Anna Bruun Nørager står desuden bag kortfilmene All Is Now (2021) og #FollowMe (2020).
Filmen er produceret af Maria Stevnbak Westergren for Toolbox Film i co-produktion med irakiske Zahraa Ghandour og med støtte fra Det Danske Filminstitut, Creative Europe, Den Vestdanske Filmpulje i samarbejde med DR, IMS & Karada Films.
Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation
For yderligere information, kontakt
Emilie Selin // emilie@have.dk // 26 11 41 04
Picasa Emily Askjær Grand // picasa@have.dk // 30 13 88 80
Fakta om BURNING VOICE
Nøglefunktioner:
- Protagonist: Tamara Amir Nouri
- Instruktør: Anna Bruun Nørager
- Producer: Maria Stevnbak Westergren
- Co-producer: Zahraa Ghandour
- Klipper: Signe Kaufmann
- Fotograf: Anna Bruun Nørager
- Lyddesign: Mark Norup & Peter Schultz
- Komponister: Fanmail, Niels Christian Sommer, Nicolai Gabold, Luna Ersahin
- Vokal & Saz: Luna Ersahin
- Colorist: Mamoun Abufarha
- Grafisk design: Martin Hultmann
- Med støtte fra: Det Danske Filminstitut, Creative Europe, Den Vestdanske Filmpulje i samarbejde med DR, IMS & Karada Films
Øvrige fakta:
- Premiere: BURNING VOICE får premiere på CPH:DOX den 13. marts 2026 kl. 19.30 og bliver senere på året vist på DR
- Dansk titel: BRÆNDENDE STEMME