Pressemeddelelse -
Ny trailer lover dramatisk opgør i den episke finale på 2. verdenskrig-trilogi!
I dag kan Scanbox Entertainment og produktionsselskabet Snowglobe i samarbejde med Vulkan Film offentliggøre trailer og teaserplakat til Anders Refns gribende fortælling om en nation og families forsøg på at hele sig selv.
Anders Refns tredje og sidste film i trilogien DE FORBANDEDE ÅR - FREDENS PRIS belyser et sjældent skildret kapitel i Danmarkshistorien - nemlig retsopgøret om placering af skyld og ansvar efter afslutningen af 2. verdenskrig. Anders Refn har i samarbejde med filmens hovedrolleindehaver Jesper Christensen skrevet manuskriptet.
I traileren får man et gensyn med Jesper Christensen og Bodil Jørgensen i rollerne som Karl og Eva Skov, hvis liv tager en dramatisk drejning, da Karl må stå til ansvar i retsopgøret for sine valg som værnemager under krigen. Traileren giver også et glimt af de øvrige medlemmer af familien Skov, hvor Aksel (Mads Reuther), Helene (Sara Viktoria Bjerregaard) og Valdemar (Sylvester Byder) hver især kæmper for at finde fodfæste i den turbulente tid efter befrielsen - en tid, hvor drømme om nye begyndelser kolliderer med krigens lange skygger, og hvor håbet om forsoning udfordres af fortidens mørke.
Se traileren her
Download traileren her
Download teaserposteren her
Filmen får premiere den 19. marts 2026 som en del af Biografklub Danmark.
Handlingen
Året er 1945. Krigen er endelig slut. Danmark er frit, men splittet. Meget har ændret sig for familien Skov, Karl og Evas ægteskab er tyndslidt, og Eva beslutter at forlade sin mand. Samtidig venter et brutalt retsopgør for Karl og dem, der samarbejdede med nazisterne under krigen. Aksel og hans kammerater fra modstandskampen ser til med voksende frustration, mens landet kæmper for at genopbygge sig selv og undervejs ser målet om et nyt og bedre Danmark smuldre. Imidlertid samles Aksels søskende, Valdemar, Helene og Knuds enke Britta, om en fælles drøm, der åbner nye perspektiver for familien.
DE FORBANDEDE ÅR – FREDENS PRIS er sidste kapitel i Anders Refns episke trilogi om krigens dybe spor. En dramatisk og gribende fortælling om en nation og families forsøg på at hele sig selv.
De Forbandede År-hold samles for sidste gang
I DE FORBANDEDE ÅR - FREDENS PRIS indtager Jesper Christensen for tredje gang den rolle, som han har høstet store anmelderroser for på de to første film. Ligeledes kan Bodil Jørgensen igen opleves i rollen som Eva Skov, en rolle som hun modtog SVEND Prisen for i 2020. Hun har siden sidst været aktuel i bl.a. kæmpesuccesen Rom og i Anders Thomas Jensens Den Sidste Viking.
Som Karl Skovs voksne børn ses Mads Reuther som modstandsmanden Aksel, Sara Viktoria Bjerregaard som hans søster Helene og Sylvester Byder som broderen Valdemar. Der bliver også gensyn med bl.a. Lisa Carlehed, Jesper Zuschlag - og mange flere.
DE FORBANDEDE ÅR - FREDENS PRIS produceres af Mikkel Jersin og Katrin Pors for Snowglobe i samarbejde med Anders Refns Vulkan Film og i co-produktion med Solid Entertainment og Film I Skåne. Filmen distribueres herhjemme af Scanbox Entertainment. Den er blevet til med støtte fra Det Danske Filminstitut v/ Markedsordningen, TV 2 Danmark, Sportgoodsfonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Knud Højgaards Fond og Halsnæs Kommune.
Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation
For yderligere kontakt,
Rikke Hesselholt, mail: rikke@have.dk, mobil: 28433893
Lasse Mucha Andersen, mail: lasse@have.dk, mobil: 24815447
Malou Gøttsche, mail: malou@have.dk, mobil: 22443403
Fakta om DE FORBANDEDE ÅR - FREDENS PRIS
Holdet bag
- Instruktør: Anders Refn
- Manuskriptforfattere: Anders Refn og Jesper Christensen
- Producent: Mikkel Jersin, Katrin Pors i samarbejde med Anders Refn
- Co-producere: Magnus Paulsson og Anders Banke / Solid Entertainment
- Produktionsselskab: Snowglobe i samarbejde med Vulkan Film og i Co-produktion med Solid Entertainment og Film I Skåne.
- Produceret med støtte fra: Det Danske Filminstitut v/ Markedsordningen, TV 2 Danmark, Sportgoodsfonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Knud Højgaards Fond og Halsnæs Kommune
- Distribution: Scanbox Entertainment
- Optagelse: I København og Sverige i foråret 2025
- Biografpremiere: 19. marts 2026 som en del af Biografklub Danmark
Rolleliste
- Karl Skov: Jesper Christensen
- Eva Skov: Bodil Jørgensen
- Aksel Skov: Mads Reuther
- Helene Skov: Sara Viktoria Bjerregaard
- Valdemar Skov: Sylvester Byder
- Annelise: Pernille Højmark
- Liva: Kathrine Thorborg Johansen
- Agnes: Julie Agnete Vang
- Gustav: Peter Eggers
- Ove: Jesper Zuschlag
- Louise: Patricia Schumann
- Sara: Birthe Neumann
- Minister Bang: Peter Schrøder
- Direktør Berg: Tommy Kenter
- Britta: Lisa Carlehed
- Mortensen: Jesper Lohmann
- Leif: Magnus Juhl Andersen
- Og mange flere…