Pressemeddelelse —
Offentliggørelse: Her er de nominerede til Series Awards 2026
De nominerede til Series Awards, Danmarks første og største prisuddeling for serier, er offentliggjort. Blandt de nominerede markerer Slangedræber og Tælle til en, tælle til to (anden sæson af Kastanjemanden) sig med henholdsvis otte og syv nomineringer. Vinderne afsløres ved en festlig prisfest på Aarhus Rådhus den 5. november, hvor årets vært Jakob Fauerby fører publikum gennem 12 prisuddelinger, der hylder årets bedste serier og menneskene bag dem.
Series Awards hylder den danske og nordiske seriebranche, og gennem fem tidligere prisuddelinger har festen udviklet sig til et betydningsfuldt samlingssted for branche og publikum.
I dag offentliggøres et stærkt felt af nominerede inden for de i alt 12 kategorier, der spænder fra Bedste krimiserie til Bedste skuespilpræstation. 11 kategorier afgøres af fagjuryer, mens Publikumsprisen – Aarhus Seriepris afgøres af seernes stemmer. Der kan stemmes fra i dag og frem til showet den 5. november.
”Årets nomineringer viser, hvor bredt dansk serieindhold spænder lige nu. Vi har stærke fiktionsserier, der både underholder og tør tage fat i svære emner, vi har dokumentarserier, der kommer helt tæt på virkeligheden, og vi har både velkendte navne og nye talenter i feltet. Det har gjort juryarbejdet både spændende og svært, og jeg glæder mig til, at vi kan samle alle de nominerede og fejre det store arbejde, der ligger bag årets serier,” siger Ann Lind Andersen, film- og serieanmelder og forperson for juryen.
Tre serier markerer sig stærkt i årets felt
Slangedræber fører feltet med otte nomineringer, mens Tælle til en, tælle til to og Uniformen følger tæt efter med henholdsvis syv og seks nomineringer. De tre serier er nomineret på tværs af flere af de centrale kategorier herunder Bedste serie, Bedste manuskript og Bedste skuespilpræstation. Også velkendte titler som Klovn 11, Sommerdahl 7 og De bedste år 2 er blandt årets nominerede.
De nominerede er udvalgt af en jury bestående af professionelle fra branchen, som også har til opgave at finde vinderne på tværs af de mange kategorier. Juryen består foruden Ann Lind Andersen af manuskriptforfatter og leder af manuskriptuddannelsen på Den Danske Filmskole Kim Leona, instruktør og manuskriptforfatter Mehdi Avaz og serieskaber Anna Emma Haudal.
Serierne indtager Aarhus Rådhus
Til årets prisshow vil skuespiller Jakob Fauerby, kendt fra bl.a. satiregruppen Platt-Form og familiefilmen Børnene fra Sølvgade, guide publikum gennem aftenen. Han afløser Sofie Torp som vært, da hun er blevet forhindret på grund af filmoptagelser.
For første gang danner Aarhus Rådhus rammen om Series Awards, og dermed rykker fejringen af seriebranchen helt ind i hjertet af byen. Den markante rådhushal bliver for en aften omdrejningspunkt for dansk og nordisk seriekultur, når skuespillere, serieskabere, branche og publikum samles om årets seriepriser.
Ny musikpris og 14 kandidater til Publikumsprisen
Series Awards får i år en helt ny kategori, når prisen for Bedste score uddeles for første gang. Musikken er en vigtig del af en series fortælling og er med til at forme både stemning, følelser og seriens særlige identitet. Prisen går til det bedste score skabt af en dansk komponist til en dansk serie og afgøres af en musikfaglig jury bestående af artist, sangskriver og filmkomponist Nana Jacobi, film- og seriekomponist Nicklas Schmidt samt COO for Edition Wilhelm Hansen/Wise Music Steven Tallamy.
Mens fagjuryerne afgør de øvrige priser, er det publikum, der bestemmer vinderen af Publikumsprisen – Aarhus Seriepris. Her kan alle stemme på deres favorit blandt de 14 nominerede serier og dermed være med til at kåre årets publikumsfavorit.
Man kan stemme på sin yndlingsserie her: https://forms.cloud.microsoft/e/MAqersRtfw
Series Awards er åben for alle, og det er muligt at købe billet til både show og afterparty. Billetter koster 200 kroner og kan købes her: https://filmbyaarhus.dk/aarhus-series-film-festival/series-awards
Prisfesten er en del af Aarhus Series & Film Festival, der er arrangeret af Filmby Aarhus og Øst for Paradis. Fra 1.-8. november samler festivalen publikum og branche til otte dage med visninger, events og samtaler om film og serier på tværs af Aarhus. Se hele programmet her:
https://filmbyaarhus.dk/aarhus-series-film-festival/program
Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation
For yderligere information kontakt venligst:
Stine Albrechtsen / stine@have.dk / 3024 1400
Regitze Porsborg Andersen / regitze@have.dk / 3048 3239
De nominerede til Series Awards 2026:
Bedste serie
Tælle til en, tælle til to (Produceret af SAM Productions, Netflix)
Slangedræber (Produceret af Nordisk Film Production, Prime Video)
Uniformen (Produceret af Miso Film, DR)
Bedste skuespilpræstation
Pilou Asbæk, Slangedræber (Produceret af Nordisk Film Production, Prime Video)
Mikkel Boe Følsgaard, Tælle til en, tælle til to (Produceret af SAM Productions, Netflix)
Soheil Bavi, Uniformen (Produceret af Miso Film, DR)
Mira Elisa Obling, Slangedræber (Produceret af Nordisk Film Production, Prime Video)
Danica Curcic, Tælle til en, tælle til to (Produceret af SAM Productions, Netflix)
Bedste instruktion
Anders Ølholm og Kaspar Munk, Slangedræber (Produceret af Nordisk Film Production, Prime Video)
Jesper Dalgaard, Mors drenge (Produceret af Made in Copenhagen, TV 2)
Jonas Alexander Arnby, Uniformen (Produceret af Miso Film, DR)
Talentprisen
Mariama Rohey Khan, skuespilpræstation, Si’r det bar’ (Produceret af Mint Copenhagen, DR)
Karl Friis Forchhammer, instruktion og manuskript, Christiania (Produceret af Tambo Film, DR)
Oscar Dyekjær Giese, manuskript, Uniformen (Produceret af Miso Film, DR)
Bedste manuskript
Dorte W. Høgh og Emilie Lebech Kaae, Tælle til en, tælle til to (Produceret af SAM Productions, Netflix)
Oscar Dyekjær Giese og Anders Frithiof August, Uniformen (Produceret af Miso Film, DR)
Anders Ølholm, Slangedræber (Produceret af Nordisk Film Production, Prime Video)
Bedste dokumentarserie
Sebastians sidste rejse (Produceret af Wasabi Film, TV 2 ØJ)
Mors drenge (Produceret af Made in Copenhagen, TV 2)
Dynastiet Mærsk (Produceret af Tiki Media, DR)
Christiania (Produceret af Tambo Film, DR)
Bedste krimiserie
Sommerdahl 7 (Produceret af Sequoia Sommerdahl, TV 2)
Slangedræber (Produceret af Nordisk Film Production, Prime Video)
Tælle til en, tælle til to (Produceret af SAM Productions, Netflix)
Bedste komedieserie
Klovn 11 (Produceret af Nutmeg Productions, TV 2)
Tak for ingenting (Produceret af The Bunch, DR)
De bedste år 2 (Produceret af The Bunch, TV 2)
Bedste fortløbende serie
Valdes jul – Vintermiraklet (Produceret af Cosmo, TV 2)
Tælle til en, tælle til to (Produceret af SAM Productions, Netflix)
De bedste år 2 (Produceret af The Bunch, TV 2)
Bedste nordiske serie:
A Better Man (Produceret af Maipo Film, NRK)
Hundarna (Produceret af Strive Stories, SVT
Den danske kvinde (Produceret af Slot Machine & Gullslottid, RÚV)
Bedste score
Sune Martin, Høst (Produceret af DR Drama, DR)
Christian Balvig, Mors drenge (Produceret af Made in Copenhagen, TV 2)
Martin Juel Dirkov, Slangedræber (Produceret af Nordisk Film Production, Prime Video)
Publikumsprisen – Aarhus Seriepris
Bag enhver mand 2 (Produceret af Drive Studios, DR)
De bedste år 2 (Produceret af The Bunch, TV 2)
Høst (Produceret af DR Drama, DR)
Tælle til en, tælle til to (Produceret af SAM Productions, Netflix)
Klassen 21 (Produceret af BBC Studios Nordic, DR)
Klovn 11 (Produceret af Nutmeg Productions, TV 2)
Mindernes ø (Produceret af Made by Us, DR)
Rivalerne (Produceret af Appletree Productions, TV 2)
Slangedræber (Produceret af Nordisk Film Production, Prime Video)
Sommerdahl 7 (Produceret af Sequoia Sommerdahl, TV 2)
Sygeplejeskolen 8 (Produceret af SF Studios, TV 2)
Tak for ingenting (Produceret af The Bunch, DR)
Uniformen (Produceret af Miso Film, DR)
Valdes jul – Vintermiraklet (Produceret af Cosmo, TV 2)