Pressemeddelelse -
Polestar Charge udvider ladenetværket markant i Danmark
- Polestar Charge giver nu adgang til nem opladning og betaling ved mere end 900.000 ladepunkter på tværs af de europæiske markeder.
- Mere end 60.000 ladepunkter er nu omfattet af Polestar Charges rabatordning, hvilket øger dækningen globalt med 54 %.
- Med 1534 ladestandere inkluderet i tilbuddet her i Danmark, kan abonnenter spare 30 % på opladningspriserne hos IONITY, Norlys, EON, Recharge, Allego og Uno-X.
København, Danmark - 3. marts 2025. Polestar har tilføjet 437 nye ladestandere til Polestar Charge-abonnementet i Danmark, så de danske abonnenter nu kan se frem til en 30% besparelse, når de lader deres Polestar-biler ved ladestandere fra Norlys, EON, Uno-X, IONITY, Recharge og Allego. Med tilføjelsen af de nye ladestandere på tværs af hele det europæiske marked kan Polestar Charge-abonnenter nu spare penge, når de lader ved de mere end 62.000 ladestandere fra 41 forskellige udbydere i hele Europa. Polestar Charge-tjenesten giver i alt adgang til mere end 900.000 individuelle ladestandere, så Polestar-ejere kan oplade deres bil nemt og bekvemt på farten gennem Europa.
Stigningen på 40% i antal ladestandere i Danmark betyder, at abonnenter nu kan nyde godt af 30% rabat på opladning ved 1534 forskellige ladestandere landet over. Seks forskellige udbydere er inkluderet i abonnementet.
- IONITY
- Norlys
- EON
- Recharge
- Allego
- Uno-X
Henrik Bang, Direktør for Polestar Danmark siger, “Med den markante udvidelse af ladestandere tilknyttet Polestar Charge-abonnementet gør vi det både nemmere og endnu mere attraktivt for Polestar-ejere i hele Danmark at oplade deres elbil og spare penge samtidig. Vi er bl.a. glade for, at en stor national aktør som Norlys nu er en del af løsningen, da det forbedrer ladeinfrastrukturen betydeligt og sikrer en bredere og bedre dækning – både i byerne og i de mindre befolkede områder.”
På tværs af Polestars aktive europæiske markeder er antallet af ladepunkter til Polestar Charge-abonnementet steget med 54 %. Abonnenter, der rejser mellem udvalgte lande, kan nu lade til en reduceret pris ved over 62.000 ladepunkter – mere end 21.000 flere end tidligere – fordelt på 41 udbydere. I alt har Polestar Charge-brugere adgang til mere end 900.000 ladepunkter, hvor samspillet mellem store internationale og lokale udbydere sikrer en mere fleksibel og skræddersyet ladeoplevelse i hvert land.
Alle de øvrige fordele ved Polestar Charge forbliver uændrede. Formålet med Polestar Charge er, at Polestar-ejere får en mere enkel og praktisk løsning til at finde, tilgå og betale for offentlig opladning – uden behov for ekstra abonnementer, apps, godkendelsesmetoder eller ladekort. Tjenesten integreres desuden med elbiloptimeringen i Google Maps, der hjælper med at planlægge de mest optimale ladestop undervejs. Polestar 3-ejere kan fortsat benytte Plug & Charge-teknologien, der gør offentlig opladning endnu nemmere.
Download Polestar Charge-appen og find yderligere information her.
https://www.polestar.com/dk/charging/charging-network/.
For yderligere information kontakt:
Marlene Hyre-Dybbro
PR & Communications Polestar Denmark
marlene.hyredybbro@polestar.com
+45 28941591
Magnus Stig Christensen
Press Contact HAVE Kommunikation
magnus@have.dk
+45 29432050
____
Bemærkninger til redaktører
Eksisterende kunder overføres automatisk til det nye abonnement, medmindre de opsiger deres nuværende abonnement inden udløbsdatoen.
Siden 2020 har Polestar 2-ejere i Europa haft adgang til offentlige ladestandere via Plugsurfing-netværket samt særlige rabatter på opladning. Polestar Charge-abonnementet, udviklet i samarbejde med Plugsurfing, blev oprindeligt lanceret forud for de første europæiske kundeleveringer af Polestar 3 og Polestar 4 i 2024.
Polestar Charge-abonnementet er tilgængeligt for Polestar-ejere i følgende europæiske markeder: Østrig, Belgien, Danmark, Tyskland, Spanien, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Finland, Sverige, Schweiz og Storbritannien.
Om Polestar
Polestar (Nasdaq: PSNY) er det svenske mærke for elektriske performancebiler, der har gjort det til sin mission at forbedre samfundet ved at accelerere overgangen til bæredygtig mobilitet med fokus på design og teknologi. Polestar har hovedkvarter i Gøteborg i Sverige med biler tilgængelige på 27 markeder på tværs af Nordamerika, Europa og Asien og Stillehavsområdet.
I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Søborg. Polestar har i alt syv danske Polestar Spaces, hvor kunder kan interagere fysisk med Polestar Specialister, der håndterer testkørsler og udlevering af biler.
Polestar planlægger at have et line-up bestående af fem elektriske performancebiler i 2026. Polestar 2, den elektriske performance-fastback, der blev lanceret i 2019; Polestar 3, SUV’en til den elektriske tidsalder, der blev lanceret i slutningen af 2022; Polestar 4, den transformerede SUV-coupé, som lanceres i faser gennem 2023 og ind i 2024; Polestar 5, den elektriske 4-dørs GT, og Polestar 6, den elektriske roadster, der begge lanceres snart.
Polestar 0-projektet støtter virksomhedens ambitiøse målsætning om at skabe en klimaneutral bil uden brug af klimakompensationer inden 2030. Forskningsinitiativet har også til formål at understrege, at det haster med at gøre noget ved klimakrisen, herunder ved at udfordre medarbejdere, leverandører og hele bilindustrien til at stræbe efter nul-udledning.