Pressemeddelelse -
Polestar gør det lettere og mere trygt at købe en brugt Polestar 2 med et nyt certifikat, der dokumenterer batteriets tilstand
- Polestars Pre-owned-program introducerer certifikater for batteriets tilstand på brugte Polestar 2-biler
- Hver bil gennemgår en grundig 112-punkts inspektion for at blive certificeret som en garanteret brugt Polestar
- Over-the-air-opdateringer sikrer, at Polestar 2 altid er opdateret med den nyeste software og de nyeste funktioner
KØBENHAVN, DANMARK – 7. maj 2025. Polestar introducerer battery state-of-health (BSOH) certifikater til brugte Polestar 2-biler. Certifikatet er en del af Polestars Pre-owned-program, hvor udvalgte biler vender tilbage til partnernetværket og sælges som certificerede brugte. Her får kunden et overskueligt og transparent overblik over bilens batteristatus og kapacitet. Den brugbare batterikapacitet opgives i procent, så man kan købe en brugt Polestar 2 med ro i maven og vished om, at batteriet er i god stand.
Siden lanceringen i 2020 har Polestar 2 gennemgået over 20 over-the-air (OTA) softwareopdateringer, som løbende har forbedret bilen. Opdateringerne har blandt andet givet øget effektivitet og længere rækkevidde gennem smartere batteristyring, ny funktionalitet som Apple CarPlay og Android Auto samt adgang til populære apps som Waze og YouTube. Med regelmæssige softwareopdateringer kan også købere af brugte Polestar 2 være sikre på, at deres bil altid er opdateret med de nyeste funktioner.
For at blive certificeret som en pre-owned Polestar gennemgår hver bil et omfattende 112-punkts tjek hos et autoriseret servicepunkt. Derudover stiller Polestar dokumentation til rådighed for kilometertal, servicehistorik og ejerskab – alt sammen uafhængigt verificeret – for at bekræfte bilens historik. Alle pre-owned Polestar-biler leveres med 24 måneders garanti samt den resterende del af den 8-årige* batterigaranti.
Michael Lohscheller, CEO for Polestar, udtaler: "Med vores nye certifikat for batteriets tilstand har vi tilføjet endnu en god grund for elbilkøbere til at vælge en pre-owned Polestar 2. Sammen med det omfattende 112-punkts tjek, 24 måneders garanti og vejhjælp – og vores løfte om løbende at forbedre bilerne gennem over-the-air opdateringer – kan køberne være trygge ved, at de får det den bedste mulige version af en brugt Polestar 2.”
Yderligere information om BSOH-certifikater for pre-owned Polestar 3 og Polestar 4 vil blive tilføjet på et senere tidspunkt. Læs mere om Polestars Pre-owned-program og lokale tilbud på: https://www.polestar.com/dk/preowned-cars/.
For yderligere information kontakt:
Marlene Hyre-Dybbro
PR & Communications Polestar Denmark
marlene.hyredybbro@polestar.com
+45 28941591
Magnus Stig Christensen
Press Contact HAVE Kommunikation
+45 29432050
-----
Note til redaktører
*Den resterende del af den 8-årige / 160.000 km (100.000 miles) garanti – afhængigt af hvad der indtræffer først. Hvis batteriets state-of-health falder til under 70 % af dets oprindelige kapacitet inden for de første 8 år fra bilens første registreringsdato, udskiftes batteriet uden omkostninger.
Om Polestar
Polestar (Nasdaq: PSNY) er det svenske mærke for elektriske performancebiler med fokus på kompromisløst design og innovation og en ambition om at accelerere overgangen til en bæredygtig fremtid. Polestar har hovedkvarter i Gøteborg i Sverige med biler tilgængelige på 27 markeder på tværs af Nordamerika, Europa og Asien og Stillehavsområdet.
I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Søborg. Polestar har i alt otte danske Polestar lokationer, hvor kunder kan interagere fysisk med Polestar Specialister, der håndterer testkørsler og udlevering af biler.
Polestar har tre modeller i deres line-up: Polestar 2, Polestar 3 og Polestar 4. Kommende modeller inkluderer Polestar 5, den elektriske 4-dørs GT (bliver introduceret i 2025), Polestar 6, den elektriske roadster og Polestar 7, den kompakte SUV. Polestar planlægger at udvide sin produktion af køretøjer yderligere end de nuværende fabrikker på to kontinenter, Nordamerika og Asien, med produktionen af Polestar 7, der planlægges at blive udvidet til Europa.
Polestar har en urokkelig dedikeret indsats til bæredygtighed og har fastlagt en ambitiøs køreplan for at nå sine klimamål: at halvere udledningen af drivhusgasser inden 2030 pr. solgt køretøj og blive klimaneutral i hele sin værdikæde inden 2040. Polestars omfattende bæredygtighedsstrategi dækker de fire områder: klima, gennemsigtighed, cirkularitet og inklusion.
Fremadskuende udsagn
Denne pressemeddelelse indeholder udsagn, der ikke er historiske kendsgerninger, men derimod fremadskuende udsagn i henhold til den amerikanske Private Securities Litigation Reform Act of 1995. Sådanne fremadskuende udsagn vedrører aktiviteter, begivenheder eller udviklinger, som Polestar eller selskabets ledelse forventer eller forudser kan finde sted i fremtiden. Alle fremadskuende udsagn er baseret på vores nuværende forventninger, forskellige antagelser og tilgængelige data fra tredjepart, alt efter hvad der er relevant. Vores forventninger og antagelser er fremsat i god tro, og vi mener, der er rimelig grund til dem. Der gives dog ingen garanti for, at sådanne fremadskuende udsagn vil blive realiseret eller vise sig at være korrekte, da de er forbundet med både kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre faktorer, som kan medføre, at de faktiske resultater, præstationer eller opnåelser afviger væsentligt fra det, der er udtrykt eller underforstået i de fremadskuende udsagn. En lang række risici, usikkerheder og andre forhold kan føre til væsentlige afvigelser, herunder dem der er beskrevet i afsnittene “Risk Factors” og “Cautionary Note Regarding Forward-Looking Statements” i Polestars Form 20-F samt andre dokumenter, der er eller vil blive indsendt til den amerikanske Securities and Exchange Commission. For alle fremadskuende udsagn i dette eller andre dokumenter påberåber vi os beskyttelsen under Private Securities Litigation Reform Act of 1995, og vi påtager os ingen forpligtelse til offentligt at opdatere eller revidere sådanne udsagn som følge af ny information eller fremtidige begivenheder, medmindre det kræves ved lov.