Pressemeddelelse -
Polestar offentliggør det fulde klimaaftryk for Polestar 5 og styrker dermed virksomhedens brancheførende transparens
- Polestar 5’s klimaaftryk (cradle-to-gate) er 23,8 tCO2e.
- Der er sparet 14 tCO2e pr. bil takket være brugen af genanvendt aluminium og smelteværker, der drives af vedvarende energi.
GÖTEBORG, SVERIGE – 11. marts 2026. Polestar fortsætter med at drive bilindustrien mod større klimatransparens. Siden 2020 har virksomheden offentliggjort fulde livscyklusanalyser (LCA) for alle sine modeller, og der findes nu offentligt tilgængelige analyser for samtlige køretøjer i modelprogrammet, herunder den firdørs GT-model, Polestar 5. Forståelsen af de emissioner, der er knyttet til materialer og produktion, er et afgørende skridt for at kunne arbejde mere aktivt på at reducere klimapåvirkningen fra bilproduktionen.
Polestar er den første bilproducent, der offentliggør det fulde klimaaftryk for samtlige modeller i sit modelprogram, hvilket giver kunderne større gennemsigtighed omkring klimapåvirkningen fra de biler, de kører i. Polestar 5 har et cradle-to-gate-klimaaftryk på 23,8 tCO₂e, hvilket inkluderer emissioner fra udvinding af råmaterialer gennem produktion og frem til levering til kunden.
Materialer er kernen i arbejdet med at reducere emissioner. Aluminium er et af de materialer i bilproduktion, der belaster klimaet mest, og derfor har Polestar fundamentalt ændret måden, det indkøbes på til Polestar 5. 13% af det anvendte aluminium er genanvendt, og 83% stammer fra smelteværker, der drives af vedvarende energi. Dette sparer mere end 14 tCO₂e pr. bil sammenlignet med konventionel aluminiumsforsyning.
Fredrika Klarén, Head of Sustainability hos Polestar, udtaler: ”Man kan ikke reducere det, man ikke måler. Ved at gøre en bils klimaaftryk synligt, hjælper vi med at rette industriens fokus mod dér, hvor emissionerne opstår, særligt når det gælder materialer og produktion. Den gennemsigtighed er afgørende, hvis vi skal kunne opskalere anvendelsen af materialer med lavt klimaaftryk, vedvarende energi og cirkulære løsninger, som er nødvendige for at mindske bilers klimapåvirkning.”
Vedvarende energi spiller også en central rolle i produktionen. De anlæg, der fremstiller Polestar 5 – såvel som battericellemoduler og andre centrale batterikomponenter – drives af vedvarende energi, hvilket reducerer emissionerne forbundet med produktionen af både selve køretøjet samt tilhørende komponenter og batterier.
Innovative materialer i bilens interiør er med til yderligere at reducere miljøpåvirkningen fra Polestar 5. Naturfiberkompositter, udviklet i samarbejde med Bcomp, benytter hørbaseret ampliTex™ – et biobaseret alternativ til kulfiber, der anvender 50% mindre fossilbaseret materiale og kan være op til 40% lettere end konventionelle plastkompositter. Derudover anvendes genanvendte materialer, herunder Econyl-gulvtæpper fremstillet af kasserede fiskenet samt tekstiler af genanvendt PET. Det cirkulære design gælder også front-bagagerummet, der er opbygget af et PET-monomateriale, som kombinerer genanvendt isolering med et overfladelag af genanvendt PET, hvilket gør det lettere at genanvende, når bilen er udtjent. Kunder, der vælger læder, kan tilvælge Bridge of Weir Nappa-læder – et kromfrit, dyrevelfærdsgodkendt naturprodukt, der er et biprodukt fra fødevareindustrien.
Polestar 5 beviser, at man ikke behøver at gå på kompromis med ydeevnen for at vælge en mere bæredygtig bil, da den firdørs GT leverer op til 650 kW (884 hk) og 1.015 Nm i drejningsmoment. Rækkevidden er op til 678 km (WLTP), og takket være den elektriske 800-volt-arkitektur og en ladekapacitet på 350 kW DC, kan opladning fra 10 til 80% klares på helt ned til 22 minutter.
Polestar 5 kan bestilles nu via polestar.com.
For yderligere information kontakt:
Marlene Hyre-Dybbro
PR & Communications Polestar Denmark
marlene.hyredybbro@polestar.com
+45 28941591
Sofie Ugilt
Press Contact HAVE Kommunikation
sofie@have.dk
+45 22518548
—-
Til redaktøren:
Over hele køretøjets livscyklus, inklusive kørsel på over 200.000 km og udtjening/genanvendelse (end-of-life), er det samlede klimaaftryk estimeret til 28,5 tCO₂e ved anvendelse af den europæiske el-mix. Polestar 5’s livscyklusanalyse (LCA) er kritisk gennemgået af Ricardo og offentliggjort sammen med den fulde metodologi: https://www.polestar.com/dato-... Polestar
Polestar (Nasdaq: PSNY) er det svenske mærke for elektriske performancebiler med fokus på kompromisløst design og innovation og en ambition om at accelerere overgangen til en bæredygtig fremtid. Polestar har hovedkvarter i Gøteborg i Sverige med biler tilgængelige på 28 markeder på tværs af Nordamerika, Europa og Asien og Stillehavsområdet.
I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Søborg. Polestar har i alt otte danske Polestar lokationer, hvor kunder kan interagere fysisk med Polestar Specialister, der håndterer testkørsler og udlevering af biler.
Polestar har fire modeller i sit modelprogram: Polestar 2, Polestar 3, Polestar 4 og Polestar 5. Blandt de planlagte modeller er den kompakte SUV Polestar 7 (som introduceres i 2028) og roadsteren Polestar 6. Da Polestars køretøjer i øjeblikket produceres på to kontinenter, Nordamerika og Asien, planlægger virksomheden at sprede sin produktion yderligere, idet produktionen af Polestar 7 er planlagt til at foregå i Europa.
Polestar har en urokkelig dedikeret indsats til bæredygtighed og har fastlagt en ambitiøs køreplan for at nå sine klimamål: at halvere udledningen af drivhusgasser inden 2030 pr. solgt køretøj og blive klimaneutral i hele sin værdikæde inden 2040. Polestars omfattende bæredygtighedsstrategi dækker de fire områder: klima, gennemsigtighed, cirkularitet og inklusion.
Fremadrettede udsagn
Denne pressemeddelelse indeholder udsagn, der ikke er historiske fakta, men derimod fremadrettede udsagn i henhold til Private Securities Litigation Reform Act of 1995. Sådanne fremadrettede udsagn omfatter forhold, der vedrører aktiviteter, begivenheder eller udviklinger, som Polestar eller virksomhedens ledelse tror eller forventer kan indtræffe i fremtiden. Alle fremadrettede udsagn er baseret på vores aktuelle forventninger, forskellige antagelser og data fra tredjeparter, alt efter hvad der er relevant. Vores forventninger og antagelser er fremsat i god tro, og vi mener, at der er et rimeligt grundlag for dem. Der kan dog ikke gives nogen garanti for, at sådanne fremadrettede udsagn vil materialisere sig eller vise sig at være korrekte, da fremadrettede udsagn er forbundet med iboende kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre faktorer, som kan medføre, at de faktiske fremtidige resultater eller præstationer afviger væsentligt fra de resultater eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i disse fremadrettede udsagn. Adskillige risici, usikkerheder og andre faktorer kan medføre, at de faktiske resultater afviger væsentligt fra dem, der er angivet i de fremadrettede udsagn, herunder de risici og usikkerheder, der er beskrevet i afsnittene "Risk Factors" og "Cautionary Note Regarding Forward-Looking Statements" i Polestars Form 20-F og andre dokumenter, der er indsendt eller vil blive indsendt til U.S. Securities and Exchange Commission af Polestar. For alle fremadrettede udsagn indeholdt i dette eller ethvert andet dokument påberåber vi os beskyttelsen af safe harbor-bestemmelserne for fremadrettede udsagn i henhold til Private Securities Litigation Reform Act of 1995, og vi påtager os ingen forpligtelse til offentligt at opdatere eller revidere sådanne udsagn i lyset af nye oplysninger eller fremtidige begivenheder, medmindre det er påkrævet ved lov.