Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Polestar sætter rekord med 13.126 solgte biler i første kvartal af 2026

  • Salget i første kvartal af 2026 nåede i alt 13.126 biler, hvilket svarer til en vækst på 7% sammenlignet med første kvartal af 2025.
  • Udvidelsen af netværket fortsætter; ved udgangen af første kvartal af 2026 talte netværket 230 salgssteder, en stigning på 50% i forhold til samme periode i 2025.

GÖTEBORG, SVERIGE – 9. april 2026. Polestar (Nasdaq: PSNY) leverede i første kvartal af 2026 anslået 13.126 biler, hvilket svarer til en vækst på 7% sammenlignet med første kvartal af 2025. Udvidelsen af det globale netværk fortsætter i højt tempo; der er nu 230 aktive salgssteder mod 154 ved udgangen af første kvartal af 2025 – en markant stigning på 50% på blot et år.

“I forlængelse af et rekordår i 2025 har vi nu leveret vores hidtil stærkeste resultat for et første kvartal med 13.126 biler. Det svarer til en vækst på 7% sammenlignet med første kvartal sidste år. Vi ser særligt stærke resultater på nøglemarkeder som Australien, Tyskland, Sverige, Sydkorea og Storbritannien, hvilket er et bevis på vores teams store indsats og brandets etablerede position i markedet.” Udtaler Michael Lohscheller, CEO for Polestar, og fortsætter:

“Vores resultater i første kvartal af 2026 vidner om robusthed i et marked, der er præget af sværere vilkår og den igangværende geopolitiske udvikling.”

Det danske elbilmarked voksede i første kvartal af 2026 med 14,54%, og her markerede Polestar 4 sig med en markant fremgang på 142,26% i nyregistreringer. Alene i marts steg salget af Polestar 4 med 298,48%.

Herudover har Polestar Danmark i første kvartal af 2026 styrket sin fysiske tilstedeværelse med åbningen af landets ottende Space i Sønderborg i samarbejde med Pedersen & Nielsen. Med flytningen sikrer Polestar nu en fuld landsdækkende tilstedeværelse.

Henrik Bang, direktør for Polestar Danmark, udtaler:
“Vi er stolte af det stærke momentum, vi har skabt med Polestar 4 i årets første kvartal. Den markante vækst bekræfter Polestars position på det danske marked, og vi ser frem til at fortsætte udviklingen ind i andet kvartal”.

Fordeling af globale salgstal:

Q1 2026

Q1 2025

Udvikling (%)

Antal solgte biler

13,126

12,263

7%

På globalt plan fortsætter Polestar udvidelsen af sit forhandlernetværk og forventer at nå cirka 250 salgssteder inden årets udgang. Det svarer til en vækst på 20% sammenlignet med udgangen af 2025.

For yderligere information kontakt:
Marlene Hyre-Dybbro
PR & Communications Polestar Denmark
marlene.hyredybbro@polestar.com
+45 28941591

Sofie Ugilt
Press Contact HAVE Kommunikation
sofie@have.dk
+45 22518548

Slut.

—-

Om Polestar
Polestar (Nasdaq: PSNY) er det svenske mærke for elektriske performancebiler med fokus på kompromisløst design og innovation og en ambition om at accelerere overgangen til en bæredygtig fremtid. Polestar har hovedkvarter i Gøteborg i Sverige med biler tilgængelige på 28 markeder på tværs af Nordamerika, Europa og Asien og Stillehavsområdet. 

I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Søborg. Polestar har i alt otte danske Polestar lokationer, hvor kunder kan interagere fysisk med Polestar Specialister, der håndterer testkørsler og udlevering af biler.

Polestar har fire modeller i sit modelprogram: Polestar 2, Polestar 3, Polestar 4 og Polestar 5. Blandt de planlagte modeller er den kompakte SUV Polestar 7 (som introduceres i 2028) og roadsteren Polestar 6. Da Polestars køretøjer i øjeblikket produceres på to kontinenter, Nordamerika og Asien, planlægger virksomheden at sprede sin produktion yderligere, idet produktionen af Polestar 7 er planlagt til at foregå i Europa.

Polestar har en urokkelig dedikeret indsats til bæredygtighed og har fastlagt en ambitiøs køreplan for at nå sine klimamål: at halvere udledningen af drivhusgasser inden 2030 pr. solgt køretøj og blive klimaneutral i hele sin værdikæde inden 2040. Polestars omfattende bæredygtighedsstrategi dækker de fire områder: klima, gennemsigtighed, cirkularitet og inklusion.

Fremadrettede udsagn
Visse erklæringer i denne pressemeddelelse kan betragtes som ”fremadrettede udsagn” som defineret i den amerikanske Private Securities Litigation Reform Act of 1995. Fremadrettede udsagn relaterer sig generelt til fremtidige begivenheder eller Polestars fremtidige finansielle eller driftsmæssige resultater, herunder timing og gennemførelse af kapitalinvesteringer fra finansielle institutioner samt konvertering af lån. I visse tilfælde kan fremadrettede udsagn identificeres ved terminologi såsom ”kan”, ”bør”, ”forventer”, ”har til hensigt”, ”vil”, ”skønner”, ”antager”, ”tror”, ”forudser”, ”potentiel”, ”prognose”, ”planlægger”, ”søger”, ”fremtidig”, ”foreslår” eller ”fortsætter” – samt de negative former af disse udtryk eller variationer heraf eller lignende terminologi. Sådanne fremadrettede udsagn er underlagt risici, usikkerheder og andre faktorer, der kan medføre, at de faktiske resultater afviger væsentligt fra det, der udtrykkes eller antydes i disse udsagn. Disse fremadrettede udsagn er baseret på estimater og antagelser, som Polestar og selskabets ledelse anser for rimelige, men som i sagens natur er behæftet med usikkerhed. Faktorer, der kan medføre, at de faktiske resultater afviger væsentligt fra de nuværende forventninger, inkluderer, men er ikke begrænset til: (1) Polestars evne til at indgå eller opretholde aftaler og partnerskaber med strategiske partnere, herunder Volvo Cars og Geely, producenter (OEM), leverandører og teknologileverandører; (2) Polestars evne til at opretholde relationer med eksisterende leverandører, finde nye leverandører til kritiske komponenter, indgå langsigtede leverandøraftaler og færdiggøre opbygningen af sin forsyningskæde; (3) Polestars evne til at rejse yderligere finansiering; (4) Polestars evne til succesfuldt at eksekvere omkostningsbesparende tiltag og strategiske effektivitetsinitiativer; (5) Polestars estimater for udgifter, lønsomhed, bruttomargin, pengestrømme og likviditetsreserver; (6) Polestars evne til fortsat at opfylde kravene for børsnotering; (7) ændringer i nationale og udenlandske forretningsmæssige, markedsmæssige, finansielle, politiske og juridiske forhold; (8) efterspørgslen efter Polestars køretøjer eller salgsvolumen, omsætning og marginudvikling baseret på prissætning, variant- og markedsmix, effektiviseringer, logistik og vækst i eftersalg; (9) forsinkelser i de forventede tidsplaner for udvikling, design, fremstilling, lancering og finansiering af Polestars køretøjer samt Polestars afhængighed af et begrænset antal modeller til at generere omsætning; (10) prisstigninger, forsyningsafbrydelser eller mangel på materialer, særligt litium-ion-celler eller halvledere; (11) risici relateret til tilbagekaldelser af produkter, bøder fra myndigheder og/eller et uventet højt antal garantikrav; (12) Polestars afhængighed af partnere til at fremstille køretøjer i store volumener – hvoraf nogle har begrænset erfaring med elbilproduktion – og tildeling af tilstrækkelig produktionskapacitet fra disse partnere; (13) Polestars evne til at vokse og styre væksten lønsomt, opretholde relationer til kunder og leverandører samt fastholde ledelsen og nøglemedarbejdere; (14) risici relateret til markedets fremtidige modtagelse af Polestars produkter; (15) risici relateret til Polestars nuværende distributionsmodel og udviklingen af denne i fremtiden; (16) effekten af konkurrence, de høje adgangsbarrierer i bilindustrien samt tempoet og omfanget af udbredelsen af elbiler generelt; (17) ændringer i lovkrav (herunder miljølovgivning og regler for opkoblede køretøjer), offentlige incitamenter, toldsatser samt brændstof- og energipriser; (18) Polestars afhængighed af udbygningen af ladenetværk samt strategiske partnere til service af køretøjer og integreret software; (19) Polestars evne til at etablere sit brand og vinde markedsandele, samt risici forbundet med negativ presse eller omdømmemæssig skade, herunder fra brande i elbiler; (20) udfaldet af potentielle retssager, herunder sager involverende Polestar og Gores Guggenheim, Inc., myndighedssager, herunder NHTSA's undersøgelse af bakkameraet i Polestar 2, skatterevisioner og andre undersøgelser; (21) Polestars evne til kontinuerligt og hurtigt at innovere, udvikle og markedsføre nye produkter; (22) indvirkningen af de igangværende konflikter mellem Ukraine og Rusland samt i Israel, Gaza og Det Røde Hav; samt (23) andre risici og usikkerheder beskrevet i afsnittene "Risk Factors" og "Cautionary Note Regarding Forward-Looking Statements" i Polestars Form 20-F og andre dokumenter indsendt til SEC. Der kan være yderligere risici, som Polestar på nuværende tidspunkt ikke kender til, eller som Polestar anser for værende uden betydning, som ligeledes kan medføre, at de faktiske resultater afviger fra de fremadrettede udsagn.

Intet i denne pressemeddelelse skal betragtes som en garanti fra nogen person for, at de fremadrettede udsagn heri vil blive realiseret. Man bør ikke lægge ubehørig vægt på fremadrettede udsagn, som kun er gældende på datoen for deres offentliggørelse. Polestar påtager sig ingen forpligtelse til at opdatere disse fremadrettede udsagn, selvom nye oplysninger bliver tilgængelige i fremtiden, medmindre det kræves ved lov.

Emner

Regions

Kontakt