Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Polestar udvider i Danmark og åbner nyt Polestar Space i Herning sammen med ny partner Nielsen Car Group

København, Danmark – 12. august 2025. Polestar styrker sin tilstedeværelse i Danmark gennem et nyt partnerskab med Nielsen Car Group. Som en del af samarbejdet åbner Polestar et nyt Space hos Nielsen Car Group i Herning, hvor både nuværende og kommende kunder kan opleve Polestars biler helt tæt på, og nemt lægge en bestilling direkte på stedet.

Det nye Polestar Space åbner den 14. august på Silkeborgvej 110 i Herning. I første omgang etableres showroomet som en midlertidig løsning, som tidligere har været anvendt i blandt andet Aalborg og Sønderjylland. Den midlertidige løsning vil fungere som et naturligt afsæt for et fuldt etableret og permanent Polestar Space til glæde for fremtidige kunder i Midtjylland.

”Vi er utrolig glade for at kunne indgå et nyt partnerskab med Nielsen Car Group, som deler vores passion for kvalitet og enestående kundeoplevelser. Åbningen af Polestar Space i Herning er et vigtigt skridt i vores ambition om at gøre Polestar endnu mere tilgængelig på landsplan. Med Nielsen Car Groups stærke lokale forankringer og tætte relationer til kunderne i området er vi overbeviste om, at vi sammen kan skabe en helt særlig oplevelse for bilkøbere i Midtjylland”, siger Henrik Bang, direktør i Polestar Danmark.

Ud over at blive Polestars ottende Space på landsplan signalerer det nye partnerskab også Polestars ambition om fortsat vækst på det danske marked, hvor stærke detailpartnere spiller en central rolle. Det nye Space giver kunder mulighed for at udforske og købe Polestars premium elbiler, og alle mærkets tre modeller – Polestar 2, Polestar 3 og Polestar 4 – vil være tilgængelige ved åbningen den 14. august. I fremtiden udvides Polestars modelprogram med Polestar 7, som efter planen skal produceres i Europa og lanceres i 2028.

Nielsen Car Group er en af Danmarks førende bilkoncerner og har det seneste år styrket sin position markant gennem flere strategiske opkøb af bilhuse i både Midtjylland og på Sjælland. Blandt andet har koncernen overtaget flere forretninger fra Dahl Pedersen og Bin2Bil, ligesom der er indgået aftaler om yderligere opkøb, som afventer endelig godkendelse fra myndighederne. Med disse udvidelser forventer Nielsen Car Group ved årets udgang at råde over i alt 24 bilhuse og mere end 900 medarbejdere på landsplan, og koncernen ser frem til også at inkludere Polestars premium elbiler i sortimentet:

”Hos Nielsen Car Group er vi stolte over det nye partnerskab med Polestar og ser frem til at byde kunderne velkommen i det nye Polestar Space hos vores forhandler i Herning. Polestar står for kvalitet, innovation og premium køreoplevelser, hvilket passer perfekt til vores værdier. Med vores stærke lokale forankring i Midtjylland og voksende tilstedeværelse nationalt ser vi frem til at give kunderne en oplevelse, der matcher forventningerne til et moderne bilmærke”, udtaler Anders Nielsen, direktør hos Nielsen Car Group.

For yderligere information kontakt:
Marlene Hyre-Dybbro
PR & Communications Polestar Denmark
marlene.hyredybbro@polestar.com
+45 28941591

Lasse Mucha Andersen
Press Contact HAVE Kommunikation
lasse@have.dk
+45 24815447

—-

Om Polestar

Polestar (Nasdaq: PSNY) er det svenske mærke for elektriske performancebiler med fokus på kompromisløst design og innovation og en ambition om at accelerere overgangen til en bæredygtig fremtid. Polestar har hovedkvarter i Gøteborg i Sverige med biler tilgængelige på 28 markeder på tværs af Nordamerika, Europa og Asien og Stillehavsområdet. 

I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Søborg. Polestar har i alt otte danske Polestar lokationer, hvor kunder kan interagere fysisk med Polestar Specialister, der håndterer testkørsler og udlevering af biler.

Polestar har tre modeller i deres line-up: Polestar 2, Polestar 3 og Polestar 4. Kommende modeller inkluderer Polestar 5, den elektriske 4-dørs GT (bliver introduceret i 2025), Polestar 6, den elektriske roadster og Polestar 7, den kompakte SUV. Polestar planlægger at udvide sin produktion af køretøjer yderligere end de nuværende fabrikker på to kontinenter, Nordamerika og Asien, med produktionen af Polestar 7, der planlægges at blive udvidet til Europa.

Polestar har en urokkelig dedikeret indsats til bæredygtighed og har fastlagt en ambitiøs køreplan for at nå sine klimamål: at halvere udledningen af drivhusgasser inden 2030 pr. solgt køretøj og blive klimaneutral i hele sin værdikæde inden 2040. Polestars omfattende bæredygtighedsstrategi dækker de fire områder: klima, gennemsigtighed, cirkularitet og inklusion.

Emner

Kontakt

  • POLESTAR_Herning_DanielRasmussen-06923.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6788 x 4525, 13,7 MB
    Download
  • POLESTAR_Herning_DanielRasmussen-06526.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4064 x 6096, 15 MB
    Download
  • POLESTAR_Herning_DanielRasmussen-06766.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6919 x 4613, 12,4 MB
    Download
  • POLESTAR_Herning_DanielRasmussen-06795.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4672 x 7008, 17,9 MB
    Download