Gå til indhold
Foto: Ard Jongsma / Odense Bys Museer
Foto: Ard Jongsma / Odense Bys Museer

Pressemeddelelse -

Presseinvitation: H.M. Dronningen indvier H.C. Andersens Hus den 30. juni 2021

Onsdag den 30. juni 2021 kl. 15.00 fejres åbningen af H.C. Andersens Hus i Odense, når H.M. Dronningen officielt indvier det ny museum.

Den 30. juni slår H.C. Andersens Hus endelig dørene op til en såkaldt soft opening. Det ambitiøse museum - tegnet af den japanske stjernearkitekt Kengo Kuma med udstillinger skabt af tolv kunstnere i international særklasse - indvies officielt af H.M. Dronningen.

H.C. Andersens Hus er en helt ny type museum, der rumliggør oplevelsen af Andersens litterære univers og iscenesætter en levende verden, et totalkunstnerisk rum, hvor arkitektur, lyd, lys og en strøm af billeder hele tiden skaber nye møder mellem den besøgende og Andersens eventyr.

Dagens vært, borgmester Peter Rahbæk Juel, byder velkommen og takker samarbejdspartnerne for den flotte donation til byen. Bestyrelsesformand for A.P. Møller Fonden, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, holder tale og begrunder valget af donationen.

DAGENS PROGRAM

Kl. 13.45: Pressen møder ind til presserummet: Møntergården, Overgade 48, 5000 Odense C

Kl. 14.00: Briefing fra HAVE A/S: gennemgang af dagens program, gældende restriktioner og information om pressepools

Kl. 14.30: Pressen tager ophold ved første pressepool

Kl. 14.55: H. M. Dronningen ankommer til H.C. Andersens Hus og modtages af borgmester Peter Rahbæk Juel og bestyrelsesformand for Odense Bys Museer Henrik Dam

Kl. 15.05: Velkomst og taler ved borgmester, Peter Rahbæk Juel, bestyrelsesformand for A.P. Møller Fonden, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, rådmand for By- og Kulturforvaltningen, Christoffer Lilholt, og bestyrelsesformand for Odense Bys Museer, Henrik Dam.

Kl. 15.33: Jazzbassisten Chris Minh Doky og kgl. balletdanserinde Femke Mølbach Slot opfører et nyskrevet værk af Chris Minh Doky baseret på H.C. Andersens eventyr og papirklip.

Kl. 15.40: H. M. Dronningen indvier officielt H.C. Andersens Hus

Kl. 15.45: H. M. Dronningen vises rundt i udstillingen

Efter den officielle åbning vil det være muligt for pressen at gå på opdagelse på egen hånd i den netop indviede udstilling. Da der er begrænsede pladser, skal evt. ønske om at se udstillingen angives ved tilmelding.

Post VIP-åbning samme aften

Kl. 19.30-23.00 vil der være et særligt arrangement for de bidragende kunstnere, udstillingsdesignere, særligt inviterede kulturpersonligheder og aktører, der medvirker under Odense Opening, som skydes i gang samme dag som åbningen af H.C. Andersens Hus. Program og deltagerliste for arrangementet eftersendes snarest, men angiv gerne ved tilmelding, om der ønskes akkreditering til dette arrangement også.

AKKREDITERING

Ønske om akkreditering med angivelse af navn og medie sendes senest den 25. juni kl. 12.00 til

Hannah Kronholm på hannah@have.dk. Såfremt du ønsker at opleve udstillingen efter indvielsen, skal dette fremgå af din tilmelding.

NB! På grund af anbefalinger i forbindelse med coronarestriktioner kan vi ikke garantere, at alle interesserede får adgang til åbningsarrangementet. Den akkrediterede presse vil få direkte besked senest den 25. juni kl. 16.00.

Pressekort og gyldigt coronapas skal medbringes på dagen. Ved gyldigt coronapas gælder følgende:

  • En negativ test, der er max 72 timer gammel. Her gælder både en PCR-test og en hurtigtest.
  • 14 dage efter første vaccinationsstik eller færdigvaccineret.
  • Hvis du har været tidligere smittet, kan du vise en positiv PCR-test, der er mellem 14 og 180 dage gammel

Der vil være presserum på Møntergården med WiFi og let forplejning. Pressefotos kan rekvireres frit på https://hcandersenshus.dk/presse/ efter arrangementet.

PRESSEKONTAKT

Anja Linnet, Head of Communications & Senior Press Advisor, HAVE

anja@have.dk // 22 65 53 48

Johannes Mandal, Advisor, HAVE

johannes@have.dk // 22 28 77 77

Emner

Kategorier

Kontakt