Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Rikke Bilde og Christopher Læssø bliver værter ved Årets Reumert 2022

Når dansk scenekunst i år fejres med prisuddelingen Årets Reumert 2022 i Odeon i Odense den 12. juni, bliver det værtsduoen Rikke Bilde og Christopher Læssø, der i front guider publikum gennem aftenens festligheder. Bag showet står instruktør Birgitte Næss-Schmidt. Showet er samtidig en del af fejringen af jubilæumsåret for Dansk Teater 300år.

Billetter kan købes fra i dag via www.cphstage.dk eller Billetten.dk.

Årets Reumert er scenekunstbranchens mest prestigefyldte pris og markerer afslutningen på teatersæsonen med et stort prisuddelingsshow. Prisuddelingen fejrer og hædrer kunstnere og forestillinger fra årets vidtfavnende udbud af nyskabende og fremragende scenekunst fra alle genrer og af højeste kvalitet.

Når årets Reumertpriser i år uddeles, bliver det for andet år i træk i Odeon i Odense, mens det er første gang, at værtsduoen skuespiller Rikke Bilde og Christopher Læssø optræder sammen på scenen.

Musikalsk værtspar hylder dansk teater
Rikke Bilde er Reumertbelønnet skuespiller af flere omgange. I 2007 modtog hun Årets Reumerts talentpris og har siden medvirket i adskillige teateropsætninger rundt omkring i landet og spillet roller på tv og film. Hun startede sin karriere som en del af ensemblet på Mungo Park og er i dag en del af det prisbelønnede kunstnerkollektiv Sort Samvittighed, der bl.a. står bag flere anmelderroste og Reumerthædrede musikforestillinger. Christopher Læssø er en talentfuld skuespiller og tv-vært. Gennem årene har Læssø medvirket i flere store film, tv og teaterproduktioner. Han har bl.a. haft titelrollen i Robin Hood samt medvirket i Mød mig på Cassiopeia på Folketeatret, hvor han netop nu er aktuel i Oh Happy Day i rollen som gospelkorlederen Jackson. Læssø er desuden kendt for sin værtsrolle på Danmark Har Talentog Den Vildeste Danser på TV 2.

Nu forenes de to musikalske og underholdende skuespillere som værtspar på scenen ved Årets Reumert 2022.

Rikke Bilde udtaler: Jeg glæder mig altid til Reumert – og særligt i år, hvor jeg har fået den store ære at være vært i selskab med Christopher Læssø ved den 24. Reumert-prisuddeling. Jeg tror, det bliver sjovt at stå i spidsen for denne festlige aften.

Christopher Læssø tilføjer: Det er første gang, at Rikke Bilde og jeg arbejder sammen, og jeg glæder mig meget til at fejre og hylde dansk teater i hendes selskab. Det er vigtigt, at vi anerkender scenekunsten og de præstationer og produktioner, der skiller sig ud med en kæmpe fest!

Med sig ved roret har de en af Danmarks dygtigste og mest benyttede instruktører og koreografer Birgitte Næss-Schmidt. Det er langt fra første gang, at Birgitte Næss-Schmidt har en finger med i spillet ved Årets Reumert. Det er nemlig sjette gang, at hun er med til iscenesættelsen af Årets Reumert, tredje gang som instruktør. Årets Reumert 2022 vil byde på et festligt, underholdende show med masser af priser og musikalske indslag fra den danske scenekunst.

Køb billet til prisuddelingen eller stream direkte
Uddelingen af Årets Reumert 2022 bliver i Odeon i Odense søndag d. 12. juni kl 19.00. Prisuddelingen arrangeres af Dansk Teater og CPH Stage og er samtidig afslutningen på teaterfestivalen CPH STAGE 2022 og en del af fejringen af jubilæumsåret for Dansk Teater 300år.

Billetter til Årets Reumert 2022 kan købes fra i dag via www.cphstage.dk eller Billetten.dk. Prisuddelingen livestreames også direkte fra Odeon i Odense og kan følges på www.aaretsreumert.dk

Nomineringerne offentliggøres den 27. april
De nominerede offentliggøres drypvis fra på onsdag den 27. april på www.aaretsreumert.dk

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst
Sandra Nynne Jensen / sandra@have.dk / 22 86 30 94
Oskar Harrit / oskar@have.dk / 60 13 57 07

Fakta om Årets Reumert
Årets Reumert er scenekunstbranchens mest prestigefyldte pris. Fra 2021 er CPH STAGE og Dansk Teater hovedarrangører bag Årets Reumert. Prisuddelingen afvikles i samarbejde med Odense Kommune, Albani Fonden og Jysk Fynske Medier. Læs mere om Årets Reumert på www.aaretsreumert.dk

Om Årets Reumertjury
Årets jury består af 10 jurymedlemmer, der er sammensat på baggrund af faglige kvalifikationer, genremæssige ekspertiser og geografisk spredning. Juryens medlemmer har alle en fagprofessionel baggrund med stor viden om scenekunst og arbejder typisk indenfor faget som kritikere, kulturjournalister, forskere eller undervisere.

Juryens medlemmer 2021-2022:

Rie Hammer, Juryformand (Chefredaktør ISCENE.dk)

Lene Kryger (Teaterredaktør Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis)

Kathrine Maria Amann (Anmelder Kristeligt Dagblad)

Jakob Steen Olsen (Teaterredaktør Berlingske)

Sandra Theresa Buch (Lektor i dramatisk skrivekunst v. Den Danske Scenekunstskole)

Ralf Richardt Strøbech (Chef for Medieindhold, P2, P5, P8 og Musikariet - DR Koncerthuset)

Lene Grønborg Poulsen (Kulturjournalist og tilrettelægger Kræs, Radio4)

Mia Rendix (Ph.d. og mag.art. Underviser i amerikansk litteratur og teater på Aalborg Universitet)

Anne Middelboe Christensen (Teateranmelder Dagbladet Information og Teateravisen.dk)

Me Lund (Forfatter og kulturjournalist)

Emner

Kategorier

Kontakt

Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark