Gå til indhold

Pressemeddelelse

Suset tilføjer fire acts til Booster Ballroom-programmet

Suset kan i dag tilføje yderligere fire acts til programmet på festområdet Booster Ballroom. Udover de allerede offentliggjorte DJs og DJ-battles kan man også opleve True Nord, influenterne Casper Drømme & Rasmus Lindbjerg i en DJ-battle, Mads Appeal og et solosæt med Kristian Ladefoged. Suset 2026 finder sted den 21.-22. august på Esbjerg Havn og i Byparken.

Vokseværket for den populære Booster Ballroom-scene fortsætter efter, at Suset tidligere på året kunne offentliggøre, at man har tilføjet endnu flere headsets og et helt nyt publikumspodie til festområdet, som har fået en ny placering på årets festival.

Festivaldirektør Tobias Kippenberger glæder sig over dagens tilføjelser:
”Vi havde allerede et stærkt line-up på Booster Ballroom, og det bliver kun endnu stærkere med dagens tilføjelser. Udover den sidste battle på programmet, så tester vi også scenen, og hvad den kan trække hos publikum – med både mere clubbede og mere alternative sæt fra nogle virkelig spændende DJ’s. Vi mangler nu kun at offentliggøre programmet til Tutten, inden vi er klar til at byde gæsterne velkommen til den tredje udgave af Suset om tre uger. Vi glæder os!”

Dagens nye navne tæller True Nord, der består af René Thalund og Kristian Riis, som nok er mest kendte som hhv. keyboardspiller og guitarist i Nephew. Men de udgør også duoen True Nord, som spiller en crossover mellem grunge og rockmusik og elektronisk musik.

De efterhånden traditionsrige DJ-battles er et tilløbsstykke på Suset, og i år kan man være med, når influenterne Casper Drømme og Rasmus Lindbjergskal duellere om publikums gunst. Casper Drømme beskriver sig selv som en professionel livsnyder og er nok bedst kendt for sine videoer, hvor han smager og vurderer mad. Rasmus Lindbjerg er i dag vært på podcasten Skål For Sandheden og har tidligere vundet programmet Prince Charming på TV 2.

Derudover kan man også opleve de to lokale DJs Mads Appeal og Kristian Ladefoged. Mads Appeal er født og opvokset i Esbjerg og har mere end 10 års erfaring som DJ på alt fra hoteller, cocktailbarer, klubber og festivaler. På Suset medbringer han et særligt hiphop-sæt til Booster Ballroom. Kristian Ladefoged er tilbage på Suset for tredje gang, og der er som altid garanti for en fest med høj energi og passion i musikken, når han indtager DJ-pulten på Esbjerg Havn.

Dagens offentliggørelse
True Nord
Mads Appeal
Kristian Ladefoged

DJ-battles:
Casper Drømme vs. Kristian Lindbjerg

Hent pressefotos her.

Man kan læse meget mere om årets program i Susets app eller på suset.dk/program.

Billetter
Billetter til Suset 2026 er i salg og kan købes på suset.dk/billetter.

Prisen på partoutbilletter udvikler sig over tid og har et begrænset antal billetter i hver priskategori:
Partout U25 (i salg fra 27/11/26-21/08/26 eller til udsolgt): 1.360 DKK inkl. gebyr
Partout Kategori 1 (i salg 27/11/26-30/01/26 eller til udsolgt): 1.495 DKK inkl. gebyr
Partout Kategori 2 (i salg 30/01/26-30/04/26 eller til udsolgt): 1.595 DKK inkl. gebyr
Partout Kategori 3 (i salg 01/05/26-31/07/26 eller til udsolgt): 1.695 DKK inkl. gebyr
Partout Kategori 4 (i salg 01/08/26-21/08/26 eller til udsolgt): 1.795 DKK inkl. gebyr

Endagsbilletter: 1.095 DKK inkl. gebyr

Der pålægges et adm. gebyr på 15 kr. pr. ordre.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

Kontakt
Presseansvarlig - HAVE Kommunikation:
Peter Pishai Storgaard // peter@have.dk // 28 49 33 86
Picasa Askjær Grand // picasa@have.dk // 30 13 88 80

Suset Festival:
Direktør: Tobias Kippenberger // tobias@livenation.dk

Om Suset Festival
Suset er Esbjergs helt egen festival med musikalske superstjerner og kulinariske favoritter på menuen. Her smelter industrihavnens kraner og containere sammen med lyskæder, fest og farver, når nye og gamle venner mødes til fællessang og stammedans i hjertet af byen, mens solen går ned i bassinet. Suset Festival 2026 finder sted på Esbjerg Havn og i Byparken den 21.-22. august 2026.

Suset Festival på web og sociale medier
Hjemmeside: suset.dk
Instagram: @susetfestival
Facebook: @susetesbjerg
TikTok: @susetfestival
Snapchat: @susetfestival

Susets hovedpartnere er: Esbjerg Kommune & Royal

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

  • Peter Pishai Storgaard

    Pressekontakt Chefrådgiver & Medlem af Ledelsen
  • Picasa Emily Askjær Grand

    Pressekontakt Rådgiver & Projektleder 30138880