Gå til indhold

Pressemeddelelse -

SVEND22 – Hele Danmarks Filmpris: Her er årets prismodtagere

Rose blev den helt store vinder, da SVEND - Hele Danmarks Filmpris blev uddelt i Svendborg her til aften, hvor filmen modtog prisen for ’Årets Danske Film’. Med Lars Hjortshøj som vært, blev priserne uddelt indenfor 9 kategorier, der alle var bestemt af det danske biografpublikum. Derudover blev Biografklub Danmarks Asta-pris givet til Niels Arden Oplevs film Rose, der var nomineret i hele tre kategorier, mens den juryvalgte Hæderspris i år gik til Lars Mikkelsen for sit uundværlige og helt enestående arbejde i dansk film, TV og teater i over 30 år.

Prisen for ’Årets Kvindelige skuespiller’ gik til Sofie Gråbøl for hendes rolle i Rose, mens Anders W. Berthelsen fik prisen for ’Årets Mandlige skuespiller’ ligeledes for sin rolle i Rose. Prisen for ’Årets håb’ gik i år til Anne Sofie Wanstrup. Charlotte Sielings storsatsning Margrethe den Første var repræsenteret flot på aftenen, hvor filmen og tv-serien var nomineret i hele fem kategorier.

SVEND Prisen er en del af SVEND Filmdage, og det er i år 18. gang, at priserne bliver uddelt i Svendborg. Det helt særlige ved SVEND Prisen er, at det er publikum, der egenhændigt vælger aftenens vindere i de 9 regulære kategorier. Derudover bliver der uddelt tre priser i år: Biografklub Danmarks Asta-pris, Årets Hædersgæst og Juryens Særpris.

De 14 nominerede film er fundet ud fra antal solgte billetter i perioden 1. juli 2021 til 30. juni 2022. Juryen har derefter udvalgt de nominerede skuespilpræstationer ud fra de 14 film.

Alle årets prismodtagere er:

Årets danske film
Rose – instruktør Niels Arden Oplev

Årets danske børnefilm
Krummerne – det er svært at være 11 år – instruktør Michael Asmussen

Årets kvindelige skuespiller – film
Sofie Gråbøl – for Rose

Årets mandlige skuespiller – film
Anders W. Berthelsen – for Rose

Årets danske skuespiller i en TV-dramaserie
Jens Jacob Tychsen – for Badehotellet, sæson 9

Årets håb
Anne Sofie Wanstrup

Årets danske TV-dramaserie
Badehotellet, sæson 9 (5 afsnit), TV2 - Hovedforfatter Hanna Lundblad & Stig Thorsboe, produceret af SF Studios Production i coproduktion med Nitrat Film og Thorsboe & Lundblad

Årets udenlandske film
Top Gun 2: Maverick

Årets udenlandske børnefilm
Syng 2

Biografklub Danmarks Asta-pris
Rose – instruktør Niels Arden Oplev

Årets Hædersgæst
Lars Mikkelsen

Juryens Særpris
Jonas Risvig

Se den samlede liste over de nominerede sidst i pressemeddelelsen.

Festaftenen blev afslutningen på uge i filmenes tegn
SVEND Filmdage blev skudt i gang d. 26. august, hvor hele Svendborg by har været fyldt med både filmvisninger, TALKS og workshops for publikum i alle aldre. I ugens løb har man bl.a. kunnet møde årets hædersgæst Lars Mikkelsen – bl.a. i en udsolgt samtale om tro med Svendborg-præsten Thomas Neergaard.

Det store prisuddelingsshow sætter et punktum for filmfestugen ved SVEND22. Programmet slutter dog ikke helt, da publikum har mulighed for at deltage i en Open Air-visning, hvor vinderfilmen Rose bliver vist kl. 21:30. Dertil er der forpremiere på den nye danske komedie Elsker dig for tiden d. 1. september kl. 15.45 i Scala.

Familien som tema
Familien var i fokus som dette års tema til SVEND Filmdage, og det betød, at et udvalg af arrangementerne havde fokus på at skabe oplevelser for familierne eller tage udgangspunkt i, hvordan familien skildres på film. Det skete bl.a. i kraft af den traditionsrige ”Børnelørdag” med aktiviteter og film på storskærm. Ligeledes deltog Svendborg Demensby med en ”ErindringsBio” for demensramte.

Ikonisk storfilm blev vist i nyt koncept: Fly In Bio
I år har publikum desuden haft muligheden for at deltage i et helt nyt og spektakulært koncept: ”FLY IN BIO” – hvor film blev kombineret med flyveshows i Elvira Madigan Airport på Tåsinge. Aftenen blev rundet af med, at et L29 Delfin-jagerfly fløj over storskærmen som optakt til den ikoniske film Top Gun 2: Maverick.

Derudover har der traditionen tro været en række open air-visninger med både udenlandske og danske film. Publikum har også kunne opleve en eksklusiv forpremiere på Anders W. Bertelsens soloinstruktørdebut Lykkelige Omstændigheder, der har landsdækkende premiere den 6. oktober.

Se eller gense hele programmet på www.svendfilmfest.dk

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

Pressekontakt:
Rikke Hesselholt // rikke@have.dk // 28 43 38 93
Julie Qvick // julieq@have.dk // 22727556
Amalie Søndergaard // amalie.sondergaard@have.dk // 28 58 81 50

De nominerede til SVEND22

Årets danske film
1. De forbandede år II – Instruktør Anders Refn
2. Hvidstengruppen II – De efterladte – instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis
3. Hvor kragerne vender – instruktør Lisa Jespersen
4. Margrete den Første – instruktør Charlotte Sieling
5. Pagten – instruktør Bille August
6. Rose – instruktør Niels Arden Oplev
7. Skyggen i mit øje – instruktør Ole Bornedal
8. Tag min hånd - instruktør Lars Kaalund
9. Ternet Ninja 2 – instruktører Anders Matthesen og Thorbjørn Christoffersen
10. Vildmænd - instruktør Thomas Daneskov

Årets danske børnefilm
1. Familien Jul og Nissehotellet – instruktør Carsten Rudolf
2. Forsvundet til Halloween – instruktør Philip Th. Pedersen
3. Intet- instruktører Trine Piil og Seamus McNally
4. Krummerne – Det er svært at være 11 år – instruktør Michael Asmussen
5. Robotbror – Instruktør Frederik Meldal Nørgaard

Årets udenlandske børnefilm
1. Boss Baby 2: Det bli’r i familien
2. Paw Patrol: The Movie
3. Sonic the Hedgehoc 2
4. Syng 2
5. Bad Guys – de er super barske

Årets udenlandske film
1. Fantastiske Skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder
2. No Time to Die
3. Spider-Man: No Way Home
4. The Batman
5. Top Gun 2: Maverick

Årets kvindelige skuespiller
1. Birthe Neumann – for Pagten
2. Lene Maria Christensen – for Rose
3. Rosalinde Mynster – for Hvor kragerne vender
4. Sofie Gråbøl – for Rose
5. Trine Dyrholm– for Margrete den Første

Årets mandlige skuespiller
1. Anders W. Berthelsen – for Rose
2. Jakob Oftebro – for Margrete den Første
3. Jesper Christensen – for De forbandede år II
4. Rasmus Bjerg – for Vildmænd
5. Søren Malling – for Margrete den Første

Årets håb
1. Anne Sofie Wanstrup
2. Nivi Pedersen
3. Ragnhild Kaasgaard

Årets danske TV-dramaserie
1. Badehotellet 9 - TV2 - Hovedforfatter Hanna Lundblad & Stig Thorsboe
2. Borgen 4 – Riget, Magten og Æren – DR1 - Hovedforfatter Adam Price og Emilie Lebach Kaae
3. Dag & nat - TV2 – Hovedforfatter Lone Scherfig
4. Kometernes Jul – TV2 – Hovedforfatter Jenny Lund Madsen
5. Margrete den Første – TV2 - Hovedforfatter Charlotte Sieling

Årets danske skuespiller i en TV-dramaserie
1. Jens Jacob Tychsen - for Badehotellet 9
2. Mikkel Boe Følsgaard - for Borgen 4 – Riget, Magten og Æren
3. Sidse Babett Knudsen - for Borgen 4 – Magten, Riget og Æren
4. Sofie Gråbøl - for Dag og nat
5. Trine Dyrholm - for Margrete den Første

Emner

Kategorier

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark