Gå til indhold
TERKEL – THE MOTHERFÅRKING MUSICAL STORSÆLGER  - OVER 50.000 SOLGTE BILLETTER

Pressemeddelelse -

TERKEL – THE MOTHERFÅRKING MUSICAL STORSÆLGER - OVER 50.000 SOLGTE BILLETTER

TERKEL - THE MOTHERFÅRKING MUSICAL er gået rent ind hos danskerne. Musicalen har allerede solgt 50.000 billetter. Musicalen har danmarkspremiere i Tivolis Koncertsal torsdag d. 14. februar.

Terkel i Knibe blev en milepæl i moderne dansk filmhistorie, og succesen var ikke til at tage fejl af med mere end 375.000 solgte biografbilletter. En tegnefilm, der helt usædvanligt både var for børn, teenagere og voksne. Til februar bliver filmen til en ny original dansk musical, der bliver mindst lige så sjov, grov, respektløs og komplet politisk ukorrekt som filmen. Og allerede nu går idéen rent ind hos danskerne. Musicalen har allerede solgt 50.000 billetter.

I TERKEL - THE MOTHERFÅRKING MUSICAL bliver publikum forkælet med vanvittige og grænseoverskridende optrin og replikker, et stort og stjernespækket hold af skuespillere, komikere, dansere og sangere på scenen, fed musik med både nye sange og sange fra filmen samt en kreativ iscenesættelse, der blander brug af dukker og skuespillere i en scenografi, der gør brug af den nyeste teknologi. 
Det er Executive Kreativ Producent Thomas Langkjær fra Langkjær Entertainment og Live Nation, der producerer TERKEL - THE MOTHERFÅRKING MUSICAL sammen med Clemens. Forestillingen instrueres af Nikolaj Cederholm. På scenen finder man et stjernespækket cast anført af Ruben Søltoft i titelrollen som Terkel. I øvrige roller medvirker bl.a. Thomas Bo Larsen, Martin Brygmann, komikerduoen Adam & Noah, Clemens og Lea Thiim Harder.

Varm op med en motherfårking julesang
I november udkom Fede Dorits Jul, sunget af den 28-årige skuespiller og sangerinde Lea Thiim Harder, der fra februar næste år har rollen som Dorit i TERKEL – THE MOTHERFÅRKING MUSICAL. Lea Thiim Harder har senest høstet fantastiske anmeldelser for sin medvirken i Det Ny Teaters succesopsætning af The Book of Mormon.
Hør Fede Dorits Jul her

TERKEL - THE MOTHERFÅRKING MUSICAL får verdenspremiere i Tivolis Koncertsal 14. februar næste år og derefter skal på turné landet rundt til Holstebro, Aalborg, Aarhus, Odense og Vejle. Billetsalget er i gang!

Læs mere på www.terkelthemusical.dk

For yderligere information, kontakt undertegnede.


Fakta:

Premiere:

  • •14. februar 2019 i Tivolis Koncertsal

Spilleperiode:

  • •København: Koncertsalen, Tivoli (14. februar – 24. marts 2019 ). Billetbestilling: Ticketmaster.dk
  • •Holstebro: Black Box Theatre i Musikteatret Holstebro (11.-18. april 2019). Billetbestilling: Billetten.dk, www.musikteatret.dk eller tlf. 96 11 79 79.
  • •Aalborg: Aalborg Kongres & Kultur Center (24.-28. april 2019). Billetbestilling: www.akkc.dk og tlf. 99 35 55 66.
  • •Aarhus: Hermans (30. april-12. maj 2019). Billetbestilling: Ticketmaster.dk
  • •Odense: Odeon (14.-18. maj 2019). Billetbestilling: Ticketmaster.dk
  • •Vejle: Vejle Musikteater (22.-26. maj 2019). Billetbestilling: www.vejlemusikteater.billetten.dk

Handlingen

Terkel går stadig i 6.A sammen med sine klassekammerater Jason, Sten, Saki, Silas, Johanna og Dorit m.fl. Men tidsbilledet er flyttet til 2019. Offentlige besparelser og skolebørnenes daglige hærgen har gjort, at Terkels skole, Kastanjevangen Skole, ikke er blevet istandsat siden sidst vi mødte Terkel. Og den er altså noget faldefærdig. En dag i Arnes musiktime, hvor Terkel må nøjes med en triangel, spiller Jason en vild trommesolo. Jasons trommespil begrænser sig ikke kun til trommesættet, men fortsætter ud over lærerens skrivebord, væggen, skabet, vinduerne, instrumenterne, lamperne og en faldstamme. Alt med lyd i. Faldstammen, der er ligeså forfalden som resten af Kastanjevangen Skole river sig løs og rammer Terkel i baghovedet, så han besvimer. Her starter Terkels mareridt, som vi kender det. Hvor han bliver hjemsøgt af dårlig samvittighed, skolens bøller, psykotiske veganere, Dorits spøgelse og endda sine egne forældre… 

Emner

Kontakt

  • TERKEL – THE MOTHERFÅRKING MUSICAL
    TERKEL – THE MOTHERFÅRKING MUSICAL
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1772 x 1092, 984 KB
    Download