Gå til indhold

Pressemeddelelse -

THE EVOLUTION OF EVERYTHING: Storstilet soloudstilling med Mikael B på The Plant i København


Den succesfulde Los Angeles-baserede samtidskunstner Mikael B vender hjem til Danmark med en enestående soloudstilling på The Plant i København. Udstillingen, der kan opleves fra den 21. til 29. oktober 2022, er en totalinstallation centreret om vores fælles evolutionshistorie og rummer bl.a. et innovativt AR-værk og 23 helt nye ekspressionistiske malerier.

Den danske samtidskunstner Mikael B har for alvor fået luft under vingerne i Los Angeles, hvor han senest har samarbejdet med internationale topbrands som Bentley, Nike samt Google, og haft udstillinger i byer som LA, Toronto og Miami. Nu vender Mikael B tilbage til Danmark med en ambitiøs soloudstilling på The Plant i København. Under navnet The Evolution of Everything præsenteres en tour de force af Mikael Bs karakteristiske stil, der kombinerer vild ekspressionisme og stramme mønstre.

Mikael B’s blik på evolutionshistorien
Blandt værkerne finder man et animeret Augmented Reality-værk på 4x6 meter, placeret oven på et maleri af et Danmarkskort – og et gigantisk maleri, som udgør hele gulvet på The Plant. Hertil kommer 23 helt nye malerier, en serie af litografier og en omfattende publikation.

Samlet set en kunstnerisk totalinstallation, der opløser maleriets traditionelle grænser og præsenterer Mikael B’s take på evolutionshistorien – fra intetheden til et uendeligt potentiale for udvikling.

Den ydre ramme er rå og industriel, men indenfor på The Plant møder beskueren en eksplosion af farver, og en dramatisk intensitet der inviterer til både fordybelse og refleksion.

Det er blot tredje gang, at Mikael B udstiller i København, og han fortæller følgende om den unikke oplevelse, der venter forude:

“Først og fremmest ser jeg virkelig frem til at komme tilbage til Danmark efter fire år med en masse nye tanker, følelser, oplevelser og visuelle fortællinger, som jeg har udtrykt på nogle helt nye medier og teknikker. Jeg glæder mig til at møde alle de mennesker, der hver dag støtter mig på den rejse, jeg er på her i LA. Jeg oplever en helt vild interesse, glæde og god energi fra Danmark, så det bliver fedt at få sat ansigt på og mærke energien. Jeg har så meget, jeg gerne vil fortælle og vise. Min kunst er jo abstrakt og åben for fortolkning, så jeg ser også frem til at høre en masse historier og personlige oplevelser fra dem, der kommer til udstillingen.”

Gennem sin mangeårige karriere har Mikael B skabt adskillige enorme vægmalerier i det offentlige rum, ligesom han også har ført det samme urbane udtryk ned på et lærred ved hjælp af spray og akryl.

Sideløbende med sit kunstneriske virke står han i front for Mikael B Foundation, der samler en bred vifte af velgørende aktiviteter: fra etableringen af en skole for 150 børn i Cambodia til støtte af kræftforskningen – og videre til bekæmpelsen af forurening i verdenshavene.

The Evolution of Everything kan opleves fra 21. til 29 oktober på The Plant I København. Læs mere om Mikael B på www.mikael-b.com og mere om The Plant på www.theplantcph.dk.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst:
Julie Qvick Nielsen · 22727556 · julie@have.dk
Ragna Isabella Boetticher · 71796200 · ragna@have.dk

Emner

Kontakt

Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark