Gå til indhold
Tusind børn fra hele verden laver 17 verdensmål på Kongens Nytorv

Pressemeddelelse -

Tusind børn fra hele verden laver 17 verdensmål på Kongens Nytorv

Flere tusinde børn fra hele verden præsenterer de 17 FN verdensmål på Kongens Nytorv, når outdoor-udstillingen Happy® Xmas Trees åbner 9. oktober.

Børn fra hele verden er kommet til København for at være med i kunst og kultur-udstillingen Happy® Xmas Trees, der i år har de 17 FN Verdensmål, børn, klima og bæredygtig skovplantning som omdrejningspunkt.

Udstillingen er 30 specialdesignede juletræsskulpturer, der hver er 2 meter høje. Skoleklasser fra hele Danmark og internationale skoler fra Beijing, Mexico, London og Moskva som deltager i C40 Climate Summit har malet og dekoreret træerne, der skal stå i byen frem til julen i december.

Udstillingen starter på Kongens Nytorv, 9. oktober kl. 13.30, med åbningstale.

Der vil være tusinder elever samlet til åbningen.

”Vi har i år valgt at sætte børnene i centrum af udstillingen, der tidligere har haft meget etablerede og kendte kunstnere i front. Vi har sammen med skolerne skabt et meget anderledes skoleprojekt, hvor kreativitet, kunst, samfund, uddannelse, samarbejde og skovplantning har motiveret eleverne, til at skabe kunsten på deres sprog og gøre en positiv forskel”, siger Mehdi Triki, der står bag Happy® Xmas Trees.

Der vil frem til jul komme til at stå 17 juletræer på Kongens Nytorv, mens resten vil komme til at stå i Odense bymidte og Esbjerg Torv, hvor det er eleverne fra byerne som har dekoreret træerne.

Juletræsskulpturerne vil under udstillingen blive solgt på auktion gennem Bruun Rasmussen Auktioner til fordel for bæredygtig skovplantning, hvor det igennem Happy® Xmas Trees plantning af Jatropha træer siden 2010 er blevet til mere end 400.000 træer i projektet, der gør en afgørende forskel for miljøet og lokalbefolkningen i Vestafrika herunder Mali.

Udstillingen i 2019 er iværksat af Happy® Xmas Trees i samarbejde med Verdensmålsskolen og Børn og Unge Formidlingen (BUF).

Kontakt:
Catherina Boserup, mobil 26604660
cat@boseruppr.dk

Fakta:

  • Happy® Xmas Trees er et dansk koncept, der har eksisteret siden 2010, skabt for at glæde og gøre en positiv forskel lokalt og globalt.
  • Der er 30 skulpturer med i udstillingen. Hver skulptur er et 2 meter højt juletræ i glasfiber. Hver skole har fået et hvidt juletræ, som de har dekoreret ud fra de 17 verdensmål med hver deres Verdensmål.
  • Kendte kunstnere som Bjørn Nørgaard. Kristian Hornsleth, Jens Galschiot, Rene Holm, Jakob Pihl, Stine Hvid og komikeren Thomas Hartmann har tidligere lavet et Happy® Xmas Tree
  • 3 skoler fra Esbjerg, 9 skoler fra Odense og 17 skoler fra København har deltaget i projektet.
  • Internationale C40 skoler fra Beijing, Mexico, London og Moskva deltager ligeledes.

Happy® Xmas Trees project har siden projektets start i 2010 resulteret i, at der er blevet plantet mere end 400.00 Jatropha træer i Vestafrika herunder Mali.

Træerne som plantes er Jatropha træer. Træerne Co2 kompenserer og er godt for vores fælles klima og miljø.

Fra nødderne på træerne kan de lokale producere biodiesel og sæbe og nøddeskallerne bruges til god organisk gødning til den tørre jord.

Samtidig giver Jatropha træet næring til den tørre jord omkring træet, så de lokale også kan plante mad- afgrøder hvilket giver grundlag for en bedre levevilkår for lokalbefolkningen i et af verdens fattigste lande.  

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark