Gå til indhold
Willy Wonka fra CHARLIE & CHOKOLADEFABRIKKEN gæster BonBon-Land med chokolade og guldbilletter!

Pressemeddelelse -

Willy Wonka fra CHARLIE & CHOKOLADEFABRIKKEN gæster BonBon-Land med chokolade og guldbilletter!

Det er ikke kun Charlie fra det velkendte eventyr om CHARLIE & CHOKOLADEFABRIKKEN, der kan blive den heldige vinder af guldbilletten og få adgang til den magiske chokoladefabrik. Chancen for at vinde den eftertragtede guldbillet kan nemlig fås ved BonBon-Land, når Willy Wonka fra Østre Gasværk Teater ankommer i sin Wonka-bil fredag den 22. oktober kl. 12.00 - 13.00.

Her uddeler Willy Wonka hele 1000 Marabou-chokolader, hvori én indeholder en guldbillet, der giver adgang til den rigtige chokoladefabrik i form af Østre Gasværk Teaters forestilling CHARLIE & CHOKOLADEFABRIKKEN, der har premiere den 5. februar 2022. Guldbilletten udløser fire billetter til en valgfri dato.

Danskerne kan hver lørdag i august, september og oktober møde Willy Wonka og hans Wonka-bil et nyt sted på Sjælland, hvor der deles gratis chokolader ud til de første 1000 chokoladeglade passerende. Og i én af dem findes en guldbillet, som giver adgang for fire personer til Willy Wonkas chokoladefabrik på Østre Gasværk Teater, når CHARLIE & CHOKOLADEFABRIKKEN fylder gasbeholderen til februar.

Magisk og velsmagende musical
CHARLIE & CHOKOLADEFABRIKKEN er et velsmagende eventyr og en politisk ukorrekt hyldest til magien og fantasien med det universelle budskab om, at kærligheden altid sejrer. En tempofyldt og gakket musical med Roald Dahls spraglede univers med musik, der spænder fra old school Broadway over soul, pop og rock, til militærmarch og tyrolersang. CHARLIE & CHOKOLADEFABRIKKEN er en klassiker, kendt fra West End, Broadway og Tim Burtons film med Johnny Depp i hovedrollen – som er danskernes mest sete film på Netflix.

Handlingen
Den fattige dreng Charlie med det uspolerede barnesind vinder med sin guldbillet en dag på slikkongen Willy Wonkas chokoladefabrik – et magisk, sært og syret sted, hvor sukkerstænger vokser mellem brusende chokoladevandfald og en hær af dansende og syngende Oompa-Loompaer koger knas og stads i lange baner. Wonka er mystisk og utilregnelig, på én gang sjov og farlig. Han har sin plan med Charlies besøg på fabrikken. I løbet af den vilde dag bliver der byttet rundt på, hvem der er børn, og hvem der er voksne. Det er også med besøget på Wonkas forunderlige slaraffenland af en chokoladefabrik, at den uskyldige Charlie med det rene hjerte kommer til at stå midt i en kamp imellem det gode og det onde.

Musicaltalent over for musicalkoryfæ
På scenen står dansere og skuespillere klar til at levere et overflødighedshorn af visuel magi, trylleri, skuespil, sang og dans. Til at vække den excentriske slikmager Willy Wonka til live, har Østre Gasværk Teater sikret sig Danmarks nye leading man inden for musical Carsten Svendsen. Med en perlerække af hovedroller i bl.a. The Book of Mormon og Annie Get Your Gun på Det Ny Teater og Carbaret på Aalborg Teater er Carsten Svendsen en af sin generations mest foretrukne musical-skuespillere herhjemme. Over for Carsten får publikum glæden af musicalkoryfæet Kurt Ravn, som vender tilbage til Gasbeholderen i rollen som Charlies bedstefar Grandpa Joe efter pragtpræstationer i Les Misérables og Atlantis.

Holdet bag
Slikposen blandes af instruktør Rune David Grue, der har iscenesat et hav af forestillinger på Det Kongelige Teater og bl.a. også West Side Story på Aarhus Teater i 2018. Den scenografiske gavebod skabes af Palle Steen Christensen, og de mere end 60 fantasifulde og krævende kostumer er kreeret af kostumedesigner Karin Gille. Roine Söderlundh står for koreografien og i orkestergraven står kapelmester Søren Hansen og hans orkester, der lægger musik til forestillingens mange fantasifulde numre.

CHARLIE & CHOKOLADEFABRIKKEN er en samproduktion mellem Østerbro Teater og Aarhus Teater.

Med venlig hilsen
HAVE A/S

For yderligere information, kontakt:
Rikke Hesselholt // rikke@have.dk // 28433893
Camilla Sofie Torsten Sørensen // camilla@have.dk // 21147022

FAKTA OM CHARLIE & CHOKOLADEFABRIKKEN

HOLDET BAG:
Manuskriptforfatter: David Greig
Musik: Mark Shaiman
Sange: Scott Wittmann, Marc Shaiman, Leslie Bricusse, Anthony Newly
Instruktør: Rune David Grue
Scenograf: Palle Steen Christensen
Kostumer: Karin Gille
Koreografi: Roine Söderlundh
Oversættelse: Mathias Flint
Musikalsk arrangør: Søren Hansen
Forestillingsfoto: Miklos Szabo og Yellow1

CAST:
Carsten Svendsen, Kurt Ravn, Kasper Leisner, Mathias Flint, Rikke Bilde, Peter Oliver Hansen, Christian Collenburg, Merete Mærkedahl, Katrine Skovbo, Sophie Marie Jeppesen, Ashok Pramanik, Dina Lorentzen, Regitze Glenthøj, Matthew One Bailey, Kimmie Liv Sennova, Nanna Rossen, Max-Emil Nissen samt et stort orkester.

Spillested: Østre Gasværk Teater

Spilledage:
Spilleperiode – den 5. februar 2022 – den 6. marts 2022

  • Torsdag kl. 16:30 + kl. 18.00
  • Fredag kl. 19.00
  • Lørdag/søndag kl. 14

Aldersgrænse: Anbefalet fra 8 år

Spilleperiode og billetsalg: 05. februar 2022 – 6. marts 2022
Find billetter på teaterbilletter.dk, osterbroteater.dk eller på telefon 70272272

Emner

Regions

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark