Skip to main content

Anders ”Anden” Matthesen giver kun 9 eksklusive shows i København efter ”hemmelig” Danmarksturné!

Pressemeddelelse   •   Aug 05, 2019 09:00 CEST

Det er gået selv de mest inkarnerede fans hen over hovedet, at Anders Matthesen det sidste halve år har været på Danmarksturné med sit nye show ANDEN BRINGER UD, der spiller helt uden den sædvanlige markedsføring og show-plakater. For første gang har Matthesen endvidere serviceret resten af landet, før han nu “vender hjem” til Frederiksberg, København og giver ni helt eksklusive shows i den nyrenoverede Falkoner Salen fra den 18. august til 7. september. Han fortsætter sin turné, der kun kan opleves rundt i landet til og med november. Vil man se det, skal man være vaks og holde øjne og ører åbne.

Fænomenet Anders ”Anden” Matthesen lægger en ny stil for turné-livet, når han med sit nye show ANDEN BRINGER UD for første gang nogensinde prioriterer København sidst og resten af Danmark først i tour-rækken. Anders, som normalvis udbyder godt 100.000 billetter til Københavner-venues, som Falkoner, Østre Gasværk og senest Royal Arena med one-man shows, som derefter ikke altid besøger resten af landets venues, har skruet gevaldigt op for hele Danmarks mulighed for at se netop dette nye show og ned for Københavnerbilletterne. Nu ”bringer han ud” til alle afkroge af Danmark først. Og med kun 16.000 udbudte billetter i Frederiksbergs Falkoner Salen bliver det til ni eksklusive shows, Anders tilbyder Københavnerne, hvoraf over halvdelen allerede er revet væk, uden mange fans har opdaget det. Anders holder sig nemlig gevaldigt under radaren i forbindelse med dette nye show (ANDEN BRINGER UD), og fans har kun kunne få nys om showet gennem få opslag på Anders’ egne sociale medier og fra mund til mund. Det er helt bevidst og velovervejet, at Anders uden store armbevægelser nu vender snuden mod Falkoner Salen, København. Anders siger selv om den nye turné-stil:

”Det har været så fantastisk skønt at være helt ude i afkrogene af Danmark og møde publikum på deres hjemmebane, som jeg gjorde det i gamle dage. Og virkelig dejligt at kunne drage rundt uden det sædvanlige store maskineri. Stort set ingen presse og 100pct uden markedsføring af showet. Vi har ikke hængt en eneste plakat op eller annonceret, og derfor er det også kommet bag på virkelig mange, at jeg har været i netop i deres by og spille - uden de opdagede det! Især Falkoner shows’ne opdager rigtig mange først nu, hvor ordet begynder at sprede sig fra mund til mund og datoen for Københavnerpremieren nærmer sig. Der er ret frustrerede, men søde folk, der skriver dagligt, fordi der jo er meget få shows i salg.

Det er helt bevidst, at jeg har valgt ikke at larme denne gang. Jeg synes, jeg har fyldt meget i mediebilledet det sidste års tid med mit jubilæumsshow, Ternet Ninja osv. På et tidspunkt får folk vel nok af at glo på mig hver gang de åbner avisen og har brug for en pause. Men jeg havde altså et helt nyt standup-show klar - og det skulle selvfølgelig ud. Derfor blev det denne model. Et show eller to på spillesteder i hele landet og et noget mindre antal shows end sædvanligt i København, som så til gengæld ikke har brug for at blive annonceret alle vegne. Man kan læse om dem på min egen hjemmeside og købe billet der. Færdig bum. Ingen hokus pokus. Nu håber jeg så bare, at vi ikke er alt for hemmelige, og at folk forstår, at det altså er et nyt show - som i øvrigt bliver omtalt som mit hidtil sjoveste - og at det er nu, det spiller.”

Showet ingen vidste fandtes
Helt under radaren for fans og standup-elskere har Matthesen uden stor tjuhej, kæmpe marketingskampagner og glitterkanoner, leveret et splinternyt standup-show med back-to-basic, lårklaskende stand-up til landets små spillesteder og bragt sig selv ud på Danmarks scener iført dagens t-shirt og med jokes, der leveres i øjenhøjde med publikum. På turnéen, der indtil videre siden januar har bragt ham til 47 lokale spillesteder i alle afkroge af Danmark, er det allerede blevet til hele 67 shows. Og billetsalget går forrygende - hele 80% af de udbudte shows har været udsolgte og proppet til kanten trods den nye “hemmelige” stil. På de små spillesteder rundt om i landet er der solgt over 40.000 billetter, og det er foreløbigt blevet til 20 ekstra shows. Trods stor efterspørgsel er det stadig muligt at opleve det ”hemmelige” show ANDEN BRINGER UD i den splinternye Falkoner Salen fra den 18. august til den 7. september samt rundt omkring på landets spillesteder - foreløbigt indtil december. Billetter på www.anden.dk

Klassisk stand-up med ”Anden” - lige til døren i hele Danmark
Opskriften på showet i Falkoner Salen er den samme som i resten af landet: Klassisk, skarp stand-up som omdrejningspunkt - én mand, én mikrofon og dagens t-shirt. Det eneste Anders medbringer er 100% nærvær - og jokes, jokes, jokes, der sprøjter ud over scenekanten i et utroligt tempo, som publikum elsker Matthesen mest.

Anders Matthesen er draget på landevejen med showet ANDEN BRINGER UD - denne gang med et bombardement af jokes og ren stand-up som omdrejningspunkt. Puljen af materiale er udviklet gennem de sidste to-tre år og omhandler blandt andet, hvordan man overlever i den moderne verden, og hvordan man skal forholde sig til livet såvel som til døden. Naturligvis kun materiale, der ikke har været udgivet eller brugt i tidligere shows. Der indgår bl.a. mange af de jokes og idéer, der ikke var plads og tid til i Anden 25 samt helt nye bits og chunks, der skrives fra dag til dag.

Med venlig hilsen
Have Kommunikation
Tlf. 33252107

For yderligere information, kontakt undertegnede.
Rikke Hesselholt // 28433893 // rikke@have.dk
Michael Feder // 22434942 // michael@have.dk

FAKTA OM ANDEN BRINGER UD

Spilleplan og billetpriser

Komplet turnéoversigt og billetbestilling på www.anden.dk

Profil på Anders Matthesen
Efter et kvart århundrede på små og store standup-scener har Anders Matthesen for længst etableret sig som en af landets mest populære komikere. Hans syvende show, ”Shhh”, solgte over 100.000 billetter, og blandt hans tidligere shows finder man bl.a. ”Tal for dig selv”, ”Anden på Coke?”, ”Anders Matthesen vender tilbage...” og ”Anders”, som alle blev store anmelder- og publikumssucceser. Senest blæste han danskerne omkuld med sit spektakulære jubilæumsshow ”Anden 25”, der fyldte Royal Arena og Jyske Bank Boksen og solgte 90.000 billetter over to spilleweekender.

Foruden standup har Anders Matthesen også skabt sig et markant navn inden for film, radio og tv takket være filmsucceserne ”Terkel i knibe” og ”Sorte kugler”, en lang række bidrag til P3s Børneradio samt den prisvindende julekalender ”Jul på Vesterbro”. Han har udgivet to rapalbums, ”Soevnloes” og ”Villa Peakstate”, ligesom han har gjort sig som skuespiller på de skrå brædder som Dirch Passer i ”Kjeld og Dirch” på Nørrebro Teater og i den stærkt roste titelrolle som Simon Spies i Nikolaj Cederholms populære musical ”Simon”, der blev opført på Østre Gasværk Teater.

I 2016 debuterede Anders Matthesen som forfatter med bogen Ternet Ninja. Anmelderne var vilde med bogen og den solgte over 20.000 eksemplarer. Han vandt både Blixenprisen for Bedste Lydbog samt Orlaprisen 2017 for Bedste Handling. Anders Matthesen stod også i spidsen for den anmelderroste, animerede filmudgave af bogen, som fik biografpremiere d. 25. december 2018, og som på seks uger solgte godt 950.000 biografbilletter og senest modtog tre Robert-priser. I 2019 har Anders både udgivet bogen Ternet Ninja 2 og spiller korleder i komedie-filmen De Frivillige.

Vedhæftede filer

Word-dokument