Skip to main content

Danmarks Underholdningsorkester og Mozart i spektakulært koncertformat

Pressemeddelelse   •   Mar 25, 2019 11:02 CET

Den klassiske musik får nyt liv i et nyudviklet live-format, hvor publikum præsenteres for et bredt udvalg af Mozarts værker i en medrivende totalinstallation af lyd og lys. Mozart i Midten er en visuel koncertoplevelse, hvor musik, lys og fortælling danner ramme om en af de største musikalske personligheder, der har levet. Koncerten kan opleves i Holstebro og Viborg d. 3. og 4. juni 2019.

Orkestret vil være placeret i cirkelformation på gulvet, mens publikum ser på fra siderne. Musikere og sal er indhyllet i en specialdesignet lysiscenesættelse, der vil forvandle koncerten til en sanselig totaloplevelse.

Det er Mozarts tidlige værker, der særligt er i fokus denne aften. Værkerne blandes med kendte kompositioner fra senere perioder, mens udvalgte breve fra Mozart læses op af skuespiller Christine Skou. Alt dette skaber en ny, gennemkomponeret oplevelse af Mozarts musik.

For Danmarks Underholdningsorkester er det vigtigt at inspirere den unge generation. Derfor har Underholdningsorkesteret inviteret et hold af elever fra musikskolerne i Holstebro og Viborg til at åbne koncerten.

”Vi ønsker med Mozart i Midten at skabe et koncertformat, der gør den klassiske musik tilgængelig for et nyt publikum. Mozarts musik sættes i en ny ramme, hvor vi med den visuelle iscenesættelse skaber en sanselig totaloplevelse af lyd og lys”, udtaler Andreas Vetö, direktør for Danmarks Underholdningsorkester.

Mozart i Midten giver både nye perspektiver på Mozarts musik, hvis man kender og elsker den, men blive også til en uforglemmelig, sansemættet indgang til en uomgængelig del af musikhistorien, hvis man oplever Mozarts musik live for første gang.

Mozart i Midten finder sted d. 3. juni kl. 19.30 i Holstebro Musikteater, Black Box Theatre, samt i Viborg, Vibocold Arena d. 4. juni kl. 19.30.

For mere information, kontakt venligst:


Danmarks Underholdningsorkester:

Andreas Vetö // av@underholdningsorkester.dk // 6141 4620


________

Danmarks Underholdningsorkester har eksisteret som privat orkester siden januar 2015, men dets rødder strækker sig mere end 70 år tilbage til grundlæggelsen i 1939. Orkesteret har opnået bred international anerkendelse igennem dets 20-årige samarbejde med chefdirigent Adam Fischer, og har samtidigt bevaret en skarpsleben populærmusikalsk profil. Vi insisterer på musikkens sociale relevans, og er dybt engageret i talentudvikling, formidling, og udvikling af nye koncertformater.

Vedhæftede filer

Word-dokument